Stigbøjlen regnes for at være en af de vigtigste opfindelser i menneskets historie og ændrede grundlæggende den måde, hvorpå krig bliver udkæmpet.
Med fødderne solidt plantet i en stigbøjle kunne rytterne holde balancen langt bedre på hesteryg og lægge mere kraft i deres angreb på slagmarken uden at falde af hesten.
Stigbøjlen kom til Europa i den tidlige middelalder, og arkæologer har fundet stigbøjler i grave i Ungarn, som stammer fra omkring 600-tallet.
Formentlig blev rideredskabet bragt til Europa af det eurasiske nomadefolk avarerne, der slog sig ned i området omkring vore dages Ungarn.
Nomadefolket havde sandsynligvis fået stigbøjlen fra Kina, hvor den blev udviklet af Jin-dynastiet i 200-400-tallet og derefter spredte sig til resten af Asien.
Den første skriftlige kilde i Europa, som refererer til stigbøjler, er krigshåndbogen Strategikon, der bliver tilskrevet den byzantinske kejser Maurikios (539-602).
I værket beskriver forfatteren det kejserlige kavaleris udstyr og fortæller, at sadlerne bør have “to trin af jern”.
Ifølge historikeren George T. Dennis viser det faktum, at byzantinerne endnu ikke havde et rigtigt ord for stigbøjler, at udstyret netop måtte være ankommet til Det Byzantinske Rige.
