Hvem red først på hest med stigbøjler?

I løbet af 700-tallet spredte stigbøjlen og dermed grundlaget for kavaleri sig til hele Europa fra Asien, hvor den smarte metode til at forbedre rytterens balance havde været kendt i århundreder.

I løbet af 700-tallet spredte stigbøjlen og dermed grundlaget for kavaleri sig til hele Europa fra Asien, hvor den smarte metode til at forbedre rytterens balance havde været kendt i århundreder.

William H. Riggs

Stigbøjlen regnes for at være en af de vigtigste opfindelser i menneskets historie og ændrede grundlæggende den måde, hvorpå krig bliver udkæmpet.

Med fødderne solidt plantet i en stigbøjle kunne rytterne holde balancen langt bedre på hesteryg og lægge mere kraft i deres angreb på slag­marken uden at falde af hesten.

Stigbøjlen kom til Europa i den tidlige middelalder, og arkæologer har fundet stigbøjler i grave i Ungarn, som stammer fra omkring 600-tallet.

Formentlig blev rideredskabet bragt til Europa af det eurasiske nomadefolk avarerne, der slog sig ned i området omkring vore dages Ungarn.

3500 f.Kr.:

Hesten bliver domesticeret i nutidens Kasakhstan.

700 f.Kr.:

Assyrerne sætter de førs­te sadler på heste. Sadlen består af tykke, forede tæpper.

200 f.Kr.:

Inderne bruger et reb med løkker i hver ende til at ride. ­Løkkerne har kun plads til storetåen.

Nomadefolket havde sandsynligvis fået stigbøjlen fra Kina, hvor den blev udviklet af Jin-dynastiet i 200-400-tallet og derefter spredte sig til resten af Asien.

Den første skriftlige kilde i Europa, som refererer til stigbøjler, er krigshåndbogen Strategikon, der bliver tilskrevet den byzantinske kejser Maurikios (539-602).

I værket beskriver forfatteren det kejserlige kavaleris udstyr og fortæller, at sadlerne bør have “to trin af jern”.

Ifølge historikeren George T. Dennis viser det ­faktum, at byzantinerne endnu ikke havde et rigtigt ord for stigbøjler, at udstyret netop måtte være ankommet til Det Byzantinske Rige.