Den industrielle revolution opstod i England i anden halvdel af 1700-tallet, hvor en række teknologiske landvindinger gjorde det muligt at effektivisere og skrue op for produktionen i bl.a. landbruget og tekstilindustrien.
Blandt tidens store opfindelser var spindemaskinen og vævemaskinen, som sikrede englænderne en solid førerposition blandt Europas tekstilproducerende lande.
Samtidig gav den nyudviklede dampmotor nye, uanede muligheder på transportområdet med dampdrevne skibe og lokomotiver, som nu kunne flytte varer og gods hurtigere end nogensinde før.
Desuden gav dampmotoren mulighed for at bygge store maskiner, som gjorde menneskelig muskelkraft så godt som overflødig.
Industrialisering og markedsøkonomi gik hånd i hånd
Samtidig med de teknologiske milepæle udgav den britiske økonom Adam Smith i 1776 bogen “Nationernes velstand”, som ændrede den økonomiske tænkning i Storbritannien. Smith var fortaler for en samfundsøkonomi, hvor markedskræfter og konkurrence var drivkræfterne.
Den teori blev en af hjørnestenene i britisk nationaløkonomi og gav de innovative briter en stor fordel over for de mere konservative økonomier i resten af Europa, som var stramt reguleret.
Fra De Britiske Øer blæste industrialiseringens vinde i begyndelsen af 1800-tallet ind over det kontinentale Europa, hvor først Belgien og dernæst Frankrig og de tyske stater fulgte trop.
