Hvor gammel er Cola-flasken?

Cola-flasken er blevet et velkendt ikon, men hvor gammel er den egentlig?

De første colaer blev leveret i cylinder­formede flasker.

Cola-flasken designet efter kakao-bælgen

Coca-Cola har været på markedet siden 1886, men sodavanden kom først på den velkendte bølgede flaske i 1916. Oprindeligt ville designeren Earl. R. Dean have givet den nye flaske form efter kokabladet eller kolanødden, men han anede ikke, hvordan de så ud.

I stedet hentede han inspiration fra kakao-bælgen, som han troede også var en ingrediens. Det er den ikke, men Coca-Colas ledelse kunne lide formen.