Shutterstock

Hvornår begyndte vi at puste balloner op?

Hvad der skulle være et redskab til fysiske eksperimenter er blevet et festligt indslag i den moderne verden. Her er historien.

Den første dokumenterede brug af gummi­balloner skete i 1824 i laborato­riet hos den britiske fysiker og kemiker Michael Faraday.

Han lagde to tynde lag gummi sammen og strøede mel imellem for at forhindre gummiet i at klistre sammen. Dernæst forseglede han kanterne og fyldte ballonen med hydrogen for at bruge den i sine eksperimenter.

Allerede året efter gjorde den driftige engelske gummihandler Thomas ­Hancock balloner af blødt gummi til hvermandseje.

Hancock, der blev kendt som grundlæggeren af den britiske gummi­industri, solgte pakker, der indeholdt en flaske flydende gummi og en sprøjte, som køberne kunne bruge til at støbe to halvkugler af gummi.

Før ballonen kunne pustes op, skulle de to dele lægges i forlængelse af hinanden, hvorefter samlingen skulle gnides ihærdigt, indtil gummiet blev blødt og klistrede lufttæt sammen.

Den moderne, tynde ballon blev første gang pustet op i 1847, men blev først en kommerciel succes i 1930’erne.