Den første dokumenterede brug af ubemandede luftfartøjer i krig blev gjort i 1849, hvor østrigske styrker belejrede Venedig. For at tvinge venetianerne til at overgive sig sendte østrigerne ca. 200 store balloner udstyret med bomber ind over byen.
Planen var, at bomberne skulle frigives og regne ned over Venedig, men desværre for østrigerne skiftede vinden retning, og blot én af ballonerne nåede sit mål.
De første spæde skridt mod droner i en mere nutidig forstand – førerløse fly – blev taget under 1. verdenskrig. Briterne udviklede flere radiostyrede fly uden piloter, hvoraf nogle skulle bruges til træning af kamppiloter, mens andre var tænkt som flyvende torpedoer, der kunne fjernstyres mod fjenden.
USA tog dronen til sig
Ingen af briternes droner kom dog i brug, inden 1. verdenskrig sluttede. Egentlige droner blev derfor først produceret i stor stil under 2. verdenskrig, hvor U.S. Army fik leveret 15.000 droner. Disse droner blev bl.a. brugt til at angribe fjendtlige krigsskibe.
Dronerne viste for alvor deres værd som militært isenkram under Vietnamkrigen (1955-1975), hvor USA ivrigt brugte droner med kameraer til at rekognoscere ukendte områder. Fartøjerne blev også brugt til at aflede fjenden, affyre missiler mod udvalgte mål og sprede flyveblade.
I dag bruges droner fortsat i krig – ikke mindst i Mellemøsten.