Historikerne er ikke helt enige om kukurets ophav, men meget tyder på, at det spøjse ur først begyndte at tikke i 1600-tallets Tyskland.
Traditionelt er uret ellers blevet tilskrevet den tyske urmager Franz Anton Ketterer, som efter sigende skal have skabt det første kukur i 1730’erne i den sydtyske landsby Schönwald.
Nutidige eksperter støtter dog ikke denne teori og påpeger, at primitive kukure allerede blev lavet af skovhuggere i samme område omtrent 100 år før Ketterers opfindelse.
Siden er kukure blevet lavet i et væld af forskellige former, men to modeller skiller sig ud fra mængden og dominerer markedet.
Den ene – Bahnhäusleuhr – ligner et lille, dekoreret hus, mens den anden mere traditionelle, Jagdstück, har sirligt håndudskårne naturscener. Typisk for begge modeller er dog, at en lille fugl springer frem ved hvert klokkeslag og kukker højt. I de traditionelle ure bliver kuk-lyden frembragt af et system af bælge, som presser luft igennem to træfløjter.
Midt i 1800-tallet nåede kukurets ry omsider ud af de sydtyske skove, og det ikoniske ur blev eksporteret i stor stil til resten af verden.
