Ifølge en engelsk myte blev øl på flaske opfundet ved et tilfælde af præsten Alexander Nowell.
I midten af 1500-tallet skulle han have hældt noget øl på en flaske inden en fisketur, men glemte flasken i græsset og fandt den først flere dage senere.
Ifølge den engelske historiker Thomas Fuller, var “det, han fandt, ikke en flaske, men et gevær, så høj var lyden, da han åbnede den!”.
Øllet havde undergået en ekstra gæringsproces, hvor CO2 var blevet opbygget i flasken.
Fuller skrev dog først sin historie i 1662, 100 år efter at Nowell levede, og i dag anses den for at være en skrøne.
1600-tallets ølflasker var ofte helt runde. Andre havde høj hals.
Ølflasker stammer tilbage fra 1600-tallets England
Den tidligste omtale af ølflasker stammer dog fra England.
I 1615 formanede digteren Gervase Markham ølbryggende husmødre om, at deres ale skulle hældes i “runde flasker med en smal åbning, lukkes med en korkprop og opbevares i en kølig kælder, hvor de skal stå i sand til taljen. Og sikr jer, at korkproppen er spændt godt fast, for ellers kan den hoppe af og tage luft ind, hvilken fuldkommen ødelægger øllet”.
De første ølflasker er skrøbelige
Problemet med 1600-tallets mundblæste flasker var nemlig, at de var lavet af tyndt glas og var særdeles skrøbelige.
Blev indholdet udsat for lys eller varme, gærede øllet videre, og flasken flækkede, eller øllen blev åbnet med et ordentligt brag, ligesom i Fullers historie.
Industrien overtager produktionen af ølflasker
I 1847 begyndte industriel fremstilling af ølflasker, men til og med 1. verdenskrig drak europæerne stadig mest fadøl.