Kampen om radioen

Nu er det pludselig muligt at telegrafere mellem kontinenterne. Men forbindelsen er stadig ustabil, da det 3.122 km lange kabel jævnligt bliver revet over og må repareres.

Fantaster, opfindere og telegrafselskaber drømmer derfor om at sende meddelelser gennem luften helt uden kabler og ledninger.

En af dem er serberen Nikola Tesla. En anden er den unge italienske rigmandssøn Guglielmo Marconi.

Et trådløst “s” flyver over Atlanten

Den 12. december 1901 klokken 12.30 går drømmen i opfyldelse.

En svag lyd når omsider den 25-årige Marconis ører. “Bip, bip, bip. Pause” – morsesignalet for “s”.

Han har i dagevis ventet spændt på toppen af et forblæst bakkedrag på Newfoundland, Canada, mens hans hjælpere 3.500 km væk på Cornwalls kyst i England har forsøgt at få et signal igennem.

Marconi rækker hovedtelefonerne til sin assistent George Kemp, som også hører de rytmiske lyde. De to mænd ser på hinanden og ved, at de har skrevet historie.

“Nu følte jeg mig for første gang helt sikker på, at menneskeheden en dag vil blive i stand til at sende trådløse beskeder ikke kun over Atlanterhavet, men til verdens allerfjerneste egne,” skriver Marconi bagefter i sine optegnelser.

Italieneren bliver hyldet for sin banebrydende bedrift.

Selv om nogle skeptikere mener, han har snydt og løjet om de tre bip, er der ikke længere tvivl om, at man kan sende lyd gennem luften over meget store afstande.

Ved festmiddagen for den unge radiopioner bliver et rosende lykønskningsbrev læst op.

Afsenderen er Nikola Tesla, en ekstremt begavet, men også temmelig excentrisk videnskabsmand. 56-årige Tesla har allerede patent på en hel stribe opfindelser, som bliver afgørende for udviklingen af radiotelegrafen.

Han har sendt sit første radiosignal, længe før den unge Marconi kom på banen, og et af de mange projekter, han nu har i støbeskeen, er at sende et radiosignal fra Colorado i vest, tværs over USA og Atlanterhavet til Paris, 9.000 km væk.

“Det ser ud, som om Marconi har overhalet dig”, konstaterer en af Teslas medarbejdere, da nyheden om den transatlantiske radiosending når ud.

“Marconi er en fin fyr. Lad ham bare fortsætte. Han bruger sytten af mine patenter”, svarer Tesla.

Tesla har formentlig ikke fantasi til at forestille sig, at han ikke vil få hverken penge eller anerkendelse for sine opfindelser.

Men virkeligheden overgår fantasien. Marconi bliver rig og berømt for at have opfundet radioen, og i 1909 bliver han endda hædret med Nobel-prisen for sit “bidrag til udviklingen af den trådløse telegrafi”, selv om hans opfindelse bygger på Teslas ideer.

Teori interesserer ikke Marconi

Guglielmo Marconi vokser op i Bologna som søn af en italiensk far, rigmanden Giuseppe Marconi, og en irsk mor.

Han er nysgerrig og iderig, men keder sig i skolen og får dårlige karakterer. Praktiske eksperimenter i fysik er det eneste, der virkelig fanger hans interesse.

Hans mor, Annie, ansætter derfor en privat fysiklærer til ham, og da Guglielmo ikke kan blive optaget på universitetet, sørger hun for, at han i stedet kommer i en slags mesterlære hos fysikprofessoren Augusto Righi.

Righi er specialist i elektromagnetisme og meget optaget af tyskeren Heinrich Hertz' nye teorier om elektromagnetiske bølger. Det er lige noget for den unge Marconi.

Teorien interesserer ham ikke ret meget, men han er vildt optaget af at bruge den nye viden om radiobølger i praksis.

Hans eksperimenter begynder på loftet i forældrenes villa. Marconi kopierer Hertz' forsøg og er samtidig inspireret af Nikola Tesla.

I 1892 og 1893 holder Tesla en række foredrag om, hvordan elektromagnetiske bølger kan bruges til kommunikation, og hans taler og teorier gengives i en række videnskabelige tidsskrifter, som den unge Guglielmo Marconi formentlig læser.

I sommeren 1895 får han sin bror Alfonso til at bære en radiomodtager et par km væk fra huset.

De to brødre aftaler, at Guglielmo skal sende et radiosignal. Hvis Alfonso opfanger det, skal han affyre et skud med en riffel. Guglielmo sender signalet, og kort efter hører han skuddet. Det virker!

Marconis bedrift er dog ikke en verdenssensation. Allerede året før har Tesla sendt et radiosignal 80 km op ad Hudsonfloden fra New York til West Point.

Men Marconi-familien er begejstret over sønnens bedrifter og forsøger først at gøre det italienske post og telegrafvæsen interesseret i opfindelsen.

Da det ikke lykkes, tager mor og søn resolut til England, hvor de møder en anderledes interesse for Marconis apparat.

Tesla må grave grøfter

Mens Guglielmo Marconi er født med en guldske i munden, må den 18 år ældre Nikola Tesla kæmpe sig frem i tilværelsen.

Han er født i Østrig-Ungarn som søn af en serbisk præst, og efter et år på universitetet i Prag slipper familiens penge op.

Tesla må droppe studierne og flytte til Paris for at arbejde i Continental Edison Company, den europæiske afdeling af opfinderen Thomas Edisons energiselskab.

I 1884 emigrerer Tesla til USA, hvor han straks opsøger Thomas Edison og viser ham en anbefaling fra en af sine overordnede i Paris, Charles Bachelor, som lyder: “Kære Edison. Jeg kender to store mænd, og du er den ene. Den anden er denne unge mand”.

Vejen er banet for Tesla. Han arbejder tæt sammen med Edison, men efter lønstridigheder går Tesla i vrede og stifter sit eget energiselskab.

Hans arbejdsiver er enorm, og ideerne sprøjter ud af ham. Til gengæld har han ikke sans for penge.

Hans økonomi løber af sporet, og snart må geniet grave grøfter til en løn på to dollars om dagen.

Heldigvis får en rig sponsor øjnene op for Tesla og hjælper ham, så han kan komme videre med sine radioeksperimenter.

I 1898 demonstrerer han en fjernstyret båd for en undrende menneskemængde i Madison Square Garden, og han udvikler bl.a. ideer til radiostyrede våben, som først bliver til virkelighed 50 år senere.

Marconi snupper Teslas patenter

Takket være en solid formue og indflydelsesrige forbindelser går det hurtigt fremad for den unge Marconi i England.

I 1897 får han patent på sin radio i Storbritannien, selv om den svarer nøje til et apparat, Tesla har beskrevet i en artikel fra 1893.

Da Marconi nogle år senere forsøger at få det samme udstyr patenteret i USA, bliver han afvist med henvisning til Teslas patenter, selv om Marconis hævder, at han ikke kender noget til Teslas ideer.

Det store offentlige gennembrud kommer i 1899, da det lykkes at sende et radiotelegram over Den Engelske Kanal.

Den unge italiener forstår at iscenesætte sig selv som en stor opfinder. Han er eminent til at skaffe sig presseomtale, og da han i 1901 sender sit transatlantiske signal, er berømmelsen sikret.

Den ultimative sejr kommer i 1904, hvor det amerikanske patentkontor af uransagelige årsager skifter mening og alligevel anerkender Marconi som opfinderen af den trådløse radiotelegrafi.

Tesla får anerkendelse efter sin død

Tesla bliver mere og mere sær og kæmper forgæves for at få anerkendelse for sit bidrag til opfindelsen af radioen. Han holder dog lav profil med sin frustration, ud over en enkelt gang, hvor han giver den luft med ordene:

“Hr. Marconi er et æsel!”

Først i 1943 fastslår USA's højesteret, at Tesla kom først med radioen, og at Marconi løj, da han hævdede, han ikke kendte Teslas videnskabelige artikler.

Ingen af de to når dog at høre dommen. Marconi dør af et slagtilfælde i 1937, 63 år gammel, mens den sejlivede gamle Nikola Tesla bliver 86.

Han dør alene på et hotelværelse en januardag i 1943 – ni måneder før retten giver ham æren for opfindelsen af radioen.

De færreste kender dog til dommen i dag, og derfor står Guglielmo Marconi stadig som radioens opfinder.