Krøyerkugler: Anders And kom kvik opfinder i forkøbet
Da en dansk opfinder søger om patent på en metode til at hæve sunkne skibe, får han sig en overraskelse: Metoden er allerede blevet anvendt – i Andeby.
Selvom Anders And-tegneren Carl Barks udtænkte bjærgningsmetoden i 1949, fik Karl Krøyer (på billedet) stadig over 300 patenter i sin karriere.
Året er 1964, og bystyret i Kuwait City er på desperationens rand: En 2.000 tons tung lastdamper med over 5.000 levende får ombord er sunket i havnen, som via et afsaltningsanlæg forsyner hele byen med drikkevand.
Hvis myndighederne ikke finder en løsning hurtigt, vil kadaverne fra de druknede dyr forurene drikkevandet.
Kuwait Citys bystyre beder hele verden om hjælp, og snart strømmer idéerne ind fra nær og fjern.
Et forslag fra den danske opfinder Karl Krøyer løber af med sejren, og det er lige så fantastisk, som det er enkelt:
En enorm mængde fjerlette kugler af skumplast skal pumpes ind i det forliste skib og få det til at stige op til overfladen som en korkprop i et badebassin.
Mere end 5.000 får var ombord på det sunkne skib.
Simpelt og virksomt
Kuglerne, som får navnet “krøyerkugler”, er Krøyers egen opfindelse og produceres i havnen, hvorefter de sendes igennem et rør fra et fragtskib og ned i skibsskroget på havnebunden.
Og den utrolige plan virker. Seks uger og 27 mio. krøyerkugler senere stiger skibet op til overfladen, og byens befolkning kan ånde lettet op.
Nyheden om Krøyers fantastiske opfindelse breder sig hurtigt, og snart er der bud efter den kvikke opfinder og hans skumplastkugler igen.
Denne gang er det en skonnert ved Grønlands kyst, som skal bjærges, og igen er Krøyers opfindelse en succes.
Andebys foretrukne metode
Krøyer går i gang med at søge patent på metoden, hvilket lykkes i Storbritannien og Tyskland.
Men hos de hollandske patentmyndigheder møder han uventet modstand.
Patentretten i Holland må være glad for tegneserier – i hvert fald kommer dommerne her i tanker om, at de har set Krøyers bjærgningsmetode før – i et Anders And-blad.
15 år tidligere, i 1949, har Anders And og hans tre nevøer hævet et skib på næsten præcis samme måde.
Den eneste forskel er, at ænderne ikke brugte skumplastkugler, men derimod bordtennisbolde, og den forskel er ikke stor nok til, at Krøyer kan få patent på bjærgningsmetoden.
Et patent kræver nemlig, at teknikken er grundlæggende anderledes end allerede kendte metoder.
Bag striben står tegneren Carl Barks, som har skabt de mest legendariske Anders And-klassikere gennem tiden. Barks opfandt også en stor del af Andebys persongalleri, bl.a. Onkel Joakim, Fætter Højben og Bjørnebanden.
Sejrherre ryger på væggen
Krøyer må se sig besejret af en tegneseriefigur. Han får ikke patentet i Holland og får herefter afslag fra alle andre patentmyndigheder.
Opfinderen får dog patent på det pumpeanlæg, som sender kuglerne ned i skibet. Og han tager nederlaget pænt:
Efterfølgende tapetserer han sit badeværelse med forstørrelser af den famøse stribe – så han aldrig glemmer, at han er blevet slået af en and.