Lancering: Den nye iPhone 14 er bekræftet
ANNONCE: Nu er det nu. Ventetiden er forbi for de Apple-fans, der traditionen tro har ventet spændt på Apples nyeste release. Den nye iPhone 14 er officielt på trapperne efter Apples release d. 7. september, der som altid skete til et storslået presseevent. Apple-fans kan nu glæde sig til den helt nye iPhone-serie.

Vil du bliver klogere på, hvad du kan vente dig af den nye iPhone 14, kan du læse med her. Vi kommer omkring alt fra design til nye specifikationer. Kan den nye iPhone mon leve op til forventningerne?
Nye modelstørrelser er kommet på banen
Som med tidligere iPhones minder iPhone 14 også om sin forgænger i flere henseender. Der er dog en grund til alt postyret, da flere elementer er optimeret på den nye model.
iPhone Mini-salget gik ikke helt som forventet, og derfor er de nyere modeller fokuseret mere på de lidt større iPhone-størrelser. Det betyder, at der i stedet for en minimodel er kommet en iPhone 14 Plus, der er noget større. Derfor er der altså kommet fire modeller i serien.
Prisen på iPhone 14 er forskellig alt efter model. iPhone Pro-modellerne er steget i pris sammenlignet med den tidligere model, mens de resterende iPhone 14-modeller har tæt på samme pris som iPhone 13.