Briller, opfindelse, historie

Linser gjorde verden skarpere

Brillerne revolutionerede menneskets muligheder, især i alderdommen, men opfinderen har længe holdt sig skjult sig i historiens tågedis.

Brillerne revolutionerede menneskets muligheder, især i alderdommen, men opfinderen har længe holdt sig skjult sig i historiens tågedis.

Davis Lees/Getty Images

Den 23. februar 1306 stod præsten Giordano da Rivalto på prædikestolen i kirken Santa Maria Novella i Firenze. Han holdt en prædiken, som skulle få en lille, men alligevel særlig, plads i historiebøgerne. Hans prædiken indeholdt nemlig den ældste bevarede henvisning til ordet “briller”.

“Der er ikke engang gået 20 år, siden kunsten at fremstille briller blev opdaget, en af de vigtigste færdig­heder verden kender”. Præsten Giordano da Rivalto, 1306

Giordano da Rivalto forkyndte, at “der er ikke engang gået 20 år, siden kunsten at fremstille briller blev opdaget, en af de vigtigste færdigheder verden kender”.

Da Rivalto sagde også: “Jeg har mødt den mand, der først opdagede denne kunst, og som skabte den, og jeg har talt med ham”.

Desværre nævnte da Rivalto ikke navnet på denne første brillemager.

Nogle år senere, i 1313, døde en munk ved navn Alessandro della Spina i Pisa. I et mindeord stod der, at denne munk var så dygtig en håndværker, at han med egne hænder kunne genskabe en hvilken som helst genstand, når blot han havde set den én gang.

“Og”, står der videre, “eftersom det var en anden, der først opfandt brillerne og ikke ville dele sin opfindelse med andre, var det ham, der på egen hånd lærte at fremstille dem, og som godhjertet delte ud af dem”.

Briller, opfindelse, historie

Den ene af skatteopkræverne på Marinus van Reymerswaele-motivet fra 1500-tallet har klemt brillen godt ned om næsen.

© Davis Lees/Getty Images

Anvendelsen bredte sig

Heller ikke her nævnes navnet på den oprindelige opfinder. Men takket være della Spinas indsats blev det snart mere almindeligt for de privilegerede i Firenze at bære briller. Snart dukkede briller også op i kunstens verden som et symbol på visdom og forfinelse.

De første briller var konvekse linser – dvs. tykkest på midten – fremstillet af et gennemsigtigt mineral som kvarts eller beryl, der blev slebet til en passende brydning. Disse briller rådede bod på to af de mest almindelige synsproblemer – langsynethed og gammelmandssyn. Linserne blev sat fast i buer af ben, metal eller endog læder.

Brugen af briller bredte sig siden hen langsomt fra Italien til Nederlandene, Tyskland, Spanien og Frankrig. I England grundlagde man i 1629 et “Spectacle Makers Company”. Foretagendet havde et logo, som forestillede tre par briller og et motto: “A Blessing to the Aged” – en velsignelse for de ældre.

På det tidspunkt var brillerne allerede etableret i Vesteuropa, selvom de var meget kostbare og kun tilgængelige for et fåtal.

Alderdom og sygdomme forringer synet, men det skulle ikke få lov at hæmme menneskenes lyst til at studere. Allerede romerne fandt ud af at lave anvendelige forstørrelsesglas.

Briller, opfindelse, romersk, slave
©

Romerne: Slaven var den bedste brille

I år 100 f.Kr. klagede en romersk standsperson over ikke at kunne læse pga. alderdom. Han lod derfor sin slave læse højt. Forfatteren Seneca fandt en praktisk løsning. Han læste “alle bøger i Rom” gennem en glasskål med vand, der forstørrede bogstaverne.

Print Collector/Getty Images

Briller, opfindelse, araber, laesesten
©

Araberne: Sten gjorde skriften større

De muslimske videnskabsfolk studerede blandt meget andet lysets brydning i glas og kvarts. Herfra var der ikke langt til at slibe et stykke glas, så det blev fladt på undersiden og rundt på oversiden. Den såkaldte læsesten kunne fra 800-tallet forstørre skrift.

Ziko van Dijk

Briller, opfindelse, monokel
© Shutterstock

Briterne: Højeste mode i 1800-tallet

Selvom monoklen er en meget enkel konstruktion, er den langt yngre end brillerne. Monoklen kom frem i 1700-tallet som en hjælp til fx antikvarer, der skulle undersøge et tryks ægthed. Omkring 1830 kom den på mode blandt briter.

Shutterstock

Læsesten i 800-tallet

At brillerne skulle have været en helt igennem europæisk opfindelse, er dog ikke helt rigtigt. De såkaldte læsesten, en form for forstørrelsesglas, som blev lagt direkte på teksten, blev allerede i 800-tallet skabt af Abbas Ibn Firnas i Córdoba i Spanien og derefter brugt i den arabiske verden.

Matematikeren og videnskabsmanden Alhazen i Cairo blev også en af optikkens pionerer. I en skelsættende bog fra 1021 beskrev han, hvordan en konveks linse skaber et forstørret billede.

Senere bragte arabiske handelsmænd denne viden med sig østpå, til Asien. I slutningen af 1200-tallet fortæller Marco Polo i sine rejsebeskrivelser fra Kina, at ældre personer ved kejserens hof bar buer med forstørrelsesglas på næsen, når de læste.

Hvis brugen allerede dengang var etableret, er det sandsynligt, at selve opfindelsen blev gjort langt tidligere. Det er dog usikkert, om disse sten virkelig blev slebet for at korrigere synfejl, og i hvilken udstrækning disse briller blev brugt.

Briller, historie, opfindelse

Skuespilleren Barry Humphries satte med “Dame Edna” helt nye standarder for briller.

© Shutterstock

Men uanset hvem der kom først med den praktiske anvendelse, var brillerne en stor hjælp for mange mennesker i deres daglige liv. Kunsten at slibe glas lå desuden til grund for to andre opfindelser, som fik afgørende betydning for den videnskabelige revolution: Mikroskopet og teleskopet.

Takket være disse nye instrumenter, som blev udviklet i 1500- og 1600-tallet, blev det muligt for mennesker at udforske kroppens allermindste bestanddele og universets allerstørste hemmeligheder.