41 gange har en kvinde vundet en Nobelpris. 12 har fået fredsprisen, 12 har modtaget prisen i litteratur, og 10 gange er en kvinde blevet tildelt Nobelprisen i medicin. 4 har vundet prisen i kemi. 2 gange har en kvinde fået prisen i fysik, og kun 1 kvinde har modtaget Nobels mindepris i økonomisk videnskab.
6 Nobelpriser kan den fransk-polske Curie-familie bryste sig af. Ægteparret Marie og Pierre Curie vandt tilsammen tre Nobelpriser i fysik og kemi. Deres datter Irène Joliot-Curie og deres svigersøn Frederic Joliot-Curie blev i 1935 tildelt prisen i kemi. Deres anden svigersøn Henry Labouisse, der var chef for FN’s børnenødhjælpsorganisation UNICEF, modtog i 1965 fredsprisen på vegne af organisationen.
1949 var året , hvor den måske mest kontroversielle Nobelpris i medicin er blevet uddelt. Vinderen var den portugisiske læge António Egas Moniz, der fik den for “sin opdagelse af den terapeutiske værdi af lobotomi (det hvide snit) ved visse psykoser”. Koret af kritikere var stort, og i begyndelsen i af tresserne var behandlingsmetoden, hvor lægerne skar nervebanerne fra frontallappen over, blevet forbudt i de fleste europæiske lande.
1 gang har en vinder af prisen måttet dele sine prispenge med en person, der ikke selv fik tildelt prisen. I 1995 fik amerikaneren Robert E. Lucas Nobels mindepris i økonomisk videnskab. Diplomet og den flotte guldmedalje fik han lov at beholde, men den million dollars, som fulgte med prisen, måtte Lucas dele med sin ekskone. Hun havde under deres skilsmisse syv år tidligere, fået lovning på halvdelen af pengene, hvis han nogensinde vandt en Nobelpris.
4 personer har vundet Nobelprisen 2 gange. I 1903 og 1911 vandt Marie Skłodowska Curie Nobel-prisen i henholdsvis fysik og i kemi. I 1954 fik Linus Pauling prisen i kemi, og otte år senere modtog han fredsprisen for sit arbejde med at få overjordiske atomprøvesprængninger forbudt. John Bardeen fik prisen i fysik i 1956 og 1972. Og i 1958 og 1980 vandt Frederick Sanger prisen i kemi.
50 gange er Nobelprisen i kategorierne fred, fysik, kemi, litteratur eller medicin ikke blevet uddelt. De fleste aflysninger skyldes 1. og 2. verdenskrig, som tilsammen er ansvarlige for hele 32 af aflysningerne. De andre gange, priserne ikke er blevet uddelt, skyldes mangel på egnede kandidater. Det har især gjort sig gældende for fredsprisen, som 20 gange ikke er blevet uddelt.
4 Nobelprisdeltagere er blevet tvunget til at takke nej til prisen. I protest mod at den tyske antinazist og pacifist Carl von Ossietzky i 1935 fik fredsprisen, forbød Hitler tyskerne Adolf Butenandt, Richard Kuhn og Gerhard Domagk at modtage deres priser, og i 1958 tvang de sovjetiske myndigheder forfatteren Boris Pasternak til at afslå prisen i litteratur, fordi de mente – ironisk nok – at prisen kun hyldede den vestlige kultur.
2 personer har afslået at modtage Nobelprisen. I 1964 takkede den franske filosof og forfatter Jean-Paul Sartre nej til prisen i litteratur. Han forklarede, at han ikke ville risikere, at hæderen og pengene kunne ændre ham. Ni år senere afslog den vietnamesiske politiker og diplomat Le Duc Tho den fredspris, han havde fået sammen med den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger for deres rolle med fredsslutningen i Vietnam-krigen, da han ikke mente, at krigen var slut.
150.782 svenske kroner (7,7 mio. i dag) var der i 1901 til hver vinder af Nobelprisen, da den første gang blev uddelt. Dengang, som i dag, er beløbets størrelse bestemt af fondens indtjening det foregående år. Siden 2001 har vinderbeløbet ligget på 10 mio. svenske kroner.
Lawrence Bragg er den yngste Nobelprismodtager nogensinde. Da den britiske fysiker i 1915 fik prisen for sit arbejde med analyse af krystallers struktur ved hjælp af røntgenstråler, var han kun 25 år gammel. Den amerikanske matematiker og økonom Leonid Hurwicz er den hidtil ældste vinder. Da han fik prisen i økonomi i 2007, var han blevet 90.
543 Nobelpriser er uddelt mellem 1901 og 2010. Alt i alt har 813 personer og 20 organisationer modtaget prisen, og 213 gange har to eller tre personer delt prisen.