Nysgerrig hollænder revolutionerede astronomien
To små drenge, en tilfældig observation og en nysgerrig brilleoptiker blev starten på en revolutionerende opfindelse, der fik uanede konsekvenser for en af historiens ældste videnskaber - astronomien.
Gennem tiden har kikkerten haft mange funktioner, og under 2. verdenskrig blev kikkerten flittigt brugt af militært personel såvel som civile, når der skulle spottes luftfartøjer.
Siden tidernes morgen har alle større civilisationer spekuleret over himlens astronomiske fænomener, og for flere religionener blev solen, månen, stjernerne og planeterne et essentielt omdrejningspunkt. Fx indstiftede Lakota-indianerfolket i Nordamerika en række rituelle traditioner, hvor især soldansen er blevet kendt.
Af samme årsag regnes astronomien som en af de ældste videnskaber, men astronomien, som vi kender den i dag, blev for alvor en realitet, da en nysgerrig hollænder fik en ide.
Tre hollændere fik samme fikse ide
Tre forskellige hollændere opfandt kikkerten uafhængigt af hinanden i 1608. En af dem var brillemageren Hans Lippershey, der kom først med sin patentansøgning.
Der eksisterer flere teorier om, hvordan Lippershey fik ideen. Ifølge den mest udbredte teori så han et par drenge sætte to linser i forlængelse, hvorefter en fjern vejrhane forekom at være tæt på.
Hollandske kikkerter, der kunne forstørre tre gange, blev en eftertragtet vare.
Et eksperiment med to linser førte til en ny opfindelse.
Opgraderet kikkert med 30 gange forstørrelse
I Italien kopierede Galileo Galilei opfindelsen i 1609, og siden lavede han en kikkert med 30 gange forstørrelse, som vi i dag kender som teleskopet.
Galilei brugte teleskopet til at opdage Jupiters måner og observerede, som en af de første, solpletter.
Teleskopets objektglas havde dog sine begrænsninger, da man kun kunne se en fjerdedel af månens overflade gennem det samtidigt med at linsen havde et grønligt skær grundet jern i glasset.
Fra kikkert til astrologisk teleskop
I 1611 forsøgte Johannes Kepler at udvikle et teleskop, der stillede skarpere på det objekt, man kiggede på - dog uden held.
Det var først i 1630, at Keplers teleskop blev interessant, da Christoph Scheiner videreudviklede på teleskopet og fandt den rette teknik til at få et skarpere og bedre udsyn. Det gjorde teleskopet til et anerkendt astronomiværktøj, da det nu var lettere at nærstudere planeter.
Keplers interesse for astronomiens videnskab skyldes måske, at han som barn var vidne til Den Store Komet, der i 1577 tiltrak opmærksomhed fra Europas førende videnskabsmænd.
Moderne kikkert giver krystalklart udsyn
Kikkerten har set drastiske teknologiske forbedringer med hjælp fra blandt andet Christian Huygens og Isaac Newton, og nu er det endda muligt at se galakser milliarder af lysår væk.
Men ikke kun astronomien har haft glæde af kikkertens teknologi. Mennesket er af natur nysgerrigt, og op gennem historien er det ikke mindst kommet til udtryk i vores udforskning af klodens ukendte egne.
Talrige opdagelsesrejsende har begivet sig ud, hvor ingen har været før, og de nysgerrige ildsjæle været med til at skrive historien.