Menneskeheden har meget at takke den amerikanske opfinder Thomas Edison for.
Han gav os elpæren, mikrofonen og filmkameraet – og så skabte han det første vellykkede apparat til at lagre og afspille lyd.
Edisons fonograf, som han kaldte sin tidlige udgave af pladespilleren, blev demonstreret i 1877.
Han mødte uanmeldt op hos bladet “Scientific American”, hvor han satte sit apparat op og drejede håndsvinget på siden.
“Goddag. Hvordan går det? Hvad synes De om fonografen?” Ordene kom ud af den mystiske maskine.
Edisons fonograf var en tidlig udgave af en pladespiller
Edisons fonograf adskilte sig fra den senere grammofon ved at afspille lyd fra en metalcylinder frem for en plade.
En rille snoede sig rundt om lagerenheden, der var overtrukket med tinfolie. Når fonografen drejede cylinderen rundt, løb en nål – pickup-nålen – i rillen og opfangede små ujævnheder i folien.
De blev til lyd, der strømmede ud af højttaleren.
En anden nål kunne ridse ind et stykke folie og på den måde gøre fonografen i stand til at optage.
Emile Berliners grammofon afløste fonografen
Edison satte sit apparat i produktion i 1878, men blev ved med at finde på forbedringer.
Fx kunne tinfolien kun holde til få afspilninger, så han lavede nye cylindre af voks, der ikke blev så hurtigt slidt af pickup-nålen.
Tidligt i 1900-tallet tabte Edisons fonograf dog til Emile Berliners “grammofon”, der afspillede flade plader af sort lak.
De var meget nemmere at masseproducere og oplagre end Edisons cylindre.
I dag findes der få oprindelige optagelser lavet på fonograf, og de fleste er så skrøbelige, at de sandsynligvis vil gå i stykker af at blive afspillet.