Afstanden mellem Cornwall i Sydvestengland og Newfoundland på Canadas østkyst er omtrent 3.560 km. Trods den lange vej nåede tre svage “lyde” over Atlanten til opfinderen Guglielmo Marconis radiomodtager. Lydene udgjorde et “s” skrevet med morsetegn og beviste radiotelegrafens potentiale.
Datoen var den 12. december 1901, og verden stod på tærsklen til radioens tidsalder, hvor telegrammer og siden tale og musik kunne udbredes gennem luften. Uden ledninger.
Bedriften sikrede opfinderen verdensberømmelse – men i virkeligheden havde Marconi plagieret en kollega.
Multigeniet Nikola Tesla fik allerede sidst i 1800-tallet patent på hovedparten af den af elektronik, Marconi benyttede sig af. Tesla tog dog sagen roligt:
“Marconi er en fin fyr. Han bruger 17 af mine patenter”. Tesla regnede med, at han nok skulle få både anerkendelse og penge for sin opfindelse.
“Mr. Marconi er et æsel!” Opfinderen Nikola Tesla. Under striden med patenttyven Marconi holdt Tesla sig tilbage. Kun én gang løb vreden af med ham.
Sådan gik det ikke. Marconi stod fast på, at han intet kendte til Teslas opfindelser. Og Marconi regnes fortsat som radioens fader.
Men kan det virkelig passe, at verden fortsat hylder den forkerte mand?
Guglielmo Marconi (1874-1937) på billedet øverst har fået æren for at opfinde radioen, men hans bedrift byggede på opfindelser gjort af denne mand, Nikola Tesla (1856-1943).
FOR OG IMOD: Retten afgjorde tvisten
Beskyldninger om plagiat imødegik Marconi ved at bedyre, at han ikke anede, at Tesla allerede havde gjort opfindelsene.
USA’s patentkontor afviste i en årrække Marconis patent-ansøgninger, med henvisning til at Tesla sad på dem. Men i 1904 skiftede kontoret standpunkt i sagen og frakendte Tesla patenterne. De gik nu til Marconi. Baggrunden for patentkontorets beslutning er uklar.
Nobelprisen i fysik gik i 1909 til Guglielmo Marconi som en anerkendelse af hans bidrag til den “ledningsfri telegrafi”. Tesla blev rasende over komitéens beslutning og anlagde i 1914 sag mod Marconi. Uden resultat.
Allerede i 1894 sendte Tesla et radiotelegram fra sit laboratorium i New York til West Point ved Hudson-floden. En afstand på 80 km.
At Teslas sagsanlæg i 1914 ikke gav resultat, skyldtes ikke hans argumenter, men det sørgelige faktum, at han manglede penge til at betale sagens omkostninger.
USA’s højesteret afgjorde i 1943, at Nikola Tesla var den sande opfinder af radiotelegrafen. Sagen kom for den højeste retsinstans, fordi den afdøde Marconis firma, Marconi Company, havde sagsøgt den amerikanske stat for patentmisbrug. Nikola Tesla fik ingen glæde af den sene anerkendelse. Han var død få måneder før.
Markedsføring er lige så vigtig som opfindelsen
Der er ingen tvivl. USA’s højesteret har tildelt Nikola Tesla æren for at have opfundet radioen. Men dét ved ingen. Geniet, der stod bag bl.a. udnyttelsen af vekselstrøm samt opfindelsen af fjernstyring og neonlyset, blev snydt.
Hans kronisk dårlige økonomi, skrøbelige sind og aparte livsførelse gjorde ham efterhånden til en lattervækkende figur i 1900-tallets første halvdel. Helt galt gik det, da han forelskede sig i en hvid due og lod den flytte ind hos sig.
Her var den 27-årige Marconi langt mere præsentabel. Som søn af en italiensk godsejer og en mor, der stammede fra et irsk whisky-dynasti, havde Marconi penge til sit arbejde. Samtidig var han målrettet og havde sans for PR. Han vidste, hvad pressen vil have, når en verdensnyhed skal præsenteres.
MYTEKNUSERNES DOM:
Det er bare ærgerligt, Tesla!
