Rundt om væltepeteren: Forhjulet sprængte rammerne

Cyklens forhjul fik omkring 1869 vokseværk, da den nye velocipede indtog vejene. Med en diameter på halvanden meter fik rytterne for alvor fart på, men den høje cykel sendte mange i en kolbøtte ud over styret, eller også væltede de under opstigningen. Derfor forvandlede navnet sig i folkemunde til “væltepeter”.

Opfinderen bag væltepeteren: Cykelløb var god reklame

Først i vore dage har Den Internationale Cykelhistories Konference slået fast, at franskmanden Eugène Meyer er væltepeterens fader. Inden udnævnelsen var både Meyer og briten James Starley kandidater til titlen, da de begge udviklede cyklen.

Titlen gik til Meyer, fordi han i 1869 tog patent på sine store hjul med opspændte eger af metal, der afløste de tunge eger af træ. Meyer stillede selv op som konkurrencerytter i cykelløb for at gøre reklame for det nye køretøj, der med sine enorme forhjul overhalede alle andre.

© Getty Images

Verdensturné på væltepeter

I 1880’erne cyklede briten Thomas Stevens som den første Jorden rundt på en væltepeter. Nu har landsmanden Joff Summerfield gjort ham kunsten efter ved at udforske kloden fra den høje sadel.

© Joff Summerfield

Væltepeteren i tal*

  • Forhjul, diameter (maks.): 1,5 m
  • Baghjul, diameter (maks.): 0,45 m
  • Hastighed (maks.): 28 km/t.
  • Vægt (rørstel): 11 kg
  • Vægt (massivt stel): 50 kg

  • Tallene er baseret på 1800-tallets væltepeter.