Jean Marc Côté helikopter

Se tegningerne: Fremtiden fik vinger i 1800-tallet

Brandmænd med vinger, blåhvals-busser og en radioaktiv pejs – i 1899 tegnede en franskmand sine visioner for verden i år 2000. Se, hvor mange gange han gættede rigtigt, når han kiggede ind i vores tid.

Brandmænd med vinger, blåhvals-busser og en radioaktiv pejs – i 1899 tegnede en franskmand sine visioner for verden i år 2000. Se, hvor mange gange han gættede rigtigt, når han kiggede ind i vores tid.

Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Siden tidernes morgen har menneskene forsøgt at se ind i fremtiden. Oldtidens babyloniere tog himmelhvælvet til hjælp, for de forestillede sig, at stjernernes og planeternes placering kunne give et glimt af fremtiden, mens romerne tog varsler ved at studere dyreindvolde.

Astrologien trives fortsat i bedste velgående i dag, mens indvoldene er blevet erstattet af drømmetydning, tarotkort og kaffegrums.

Lysten til at kende fremtiden blev kun styrket i 1800-tallet, da opfindelsen af dampmaskinen viste folk, hvor hurtigt verden kunne ændre sig. De dampdrevne lokomotiver tillod alle at rejse på tværs af kontinenter på rekordtid, og dampskibe krydsede oceanerne uden hjælp fra vinden.

Forfattere som Jules Verne og H.G. Wells skrev bestsellere på stribe om fremtidens forunderlige teknologier – og i 1899 gav den franske tegner Jean Marc Côté sit bud på, hvordan hverdagen ville se ud i år 2000.

Côté var ingen spåmand, men han brugte sin viden om de nyeste opfindelser og placerede dem i menneskets hverdag 100 år senere. Flere gange ramte franskmanden faktisk plet – fx forudså han, at den første helikopter ville lette i løbet af 1900-tallet.

Helikopteren

Jean Marc Côté helikopter

Jean Marc Côté forestillede sig, at soldater i år 2000 ville observere fjendens bevægelser fra en helikopter.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Helikoptere stiger til vejrs

Tegneren Jean Marc Côté kombinerede behændigt sin viden om luftballoner med den skitse til en helikopter, som Leonardo da Vinci lavede i 1489. Ud af de to elementer opstod en flyvende maskine, hvor piloten står i en kurv til en luftballon.

En brugbar helikopter blev præsenteret på en udstilling i Berlin, 39 år efter at Côté havde offentliggjort sin tegning. Ved styrepinden sad testpiloten Hanna Reitsch, der i slutningen af 2. verdenskrig planlagde at redde Hitler i sikkerhed med en helikopter.

Flyvende postbud

Jean Marc Côté postbud

Postbuddet på tegningen holder tilsyneladende stille i luften uden nogen form for fremdrift, da propellen foran ikke bevæger sig.

© Caters/Ritzau Scanpix

Fremtidens postleverancer er luftbårne

Da det gjaldt forudsigelser om postvæsenet, haltede Côté en del bagud. I vores verden har elektronisk post (e-mails) på det nærmeste erstattet det fysiske brev.

Men tegnerens tanke er alligevel ikke helt gal. Siden 2013 har den amerikanske internetforhandler Amazon eksperimenteret med at levere pakker vha. droner – dog uden den venlige postmand til at overbringe forsendelsen.

Pansret luftskib

Jean Marc Côté pansret luftskib

Under 1. verdenskrig brugte tyskerne luftskibe til bombeangreb mod London, men de var nemme at ramme. I 1917 havde briterne skudt 77 af tyskernes 115 luftskibe ned.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Zeppelinere dominerer luftrummet

Den tyske officer Graf von Zeppelin eksperimenterede op gennem 1890’erne med at konstruere et styrbart luftskib med en stiv ramme. Arbejdet bar frugt i 1900, og det inspirerede Côté til at komme med sit bud på fremtiden.

Han forudså, at luftskibe ville dominere luftrummet i fredstid og krig. Men han overså flere fundamentale svagheder ved tyskerens opfindelse: Luftskibe er langsomme, gigantiske og nemme at skyde ned – og panser gør kun problemerne større.

Lydbøger

Jean Marc Côté lydbøger klasselokale

Tanken om, at børn og unge i fremtiden kunne tilegne sig viden gennem lydbøger, har vist sig at være korrekt.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Lydbøger indtager klasselokalet

I de senere år har lydbøger fået et gennembrud. Efterspørgslen efter lytbar læring og underholdning i form af lydbøger og podcasts ser kun ud til at vokse yderligere.

Côté forudså den udvikling, og han var meget optimistisk i sin tro på, at det skrevne ord kunne transformeres til lyd vha. en kødkværn for bøger. Den proces kræver i dag enten en oplæser – som møjsommeligt indtaler ordene – eller en computer, der autogenererer lyden.

Hvalbus

Jean Marc Côté ubåd

Selvom ubåde har været almindelige siden 1900-tallets begyndelse, har ingen model været drevet af en hvalmotor.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Undervandsrejser bliver hverdagskost

Da det kom til undervandsbåden, valgte Côté en anden teknologi end Jules Vernes ubåd i “En verdensomsejling under havet”.

Vernes Nautilus ligger en del tættere på virkeligheden i dag end den trænede blåhval, som Côté forestillede sig som motor i fartøjet. I det hele taget er undervandsrejser forbeholdt de få – videnskabsfolk, medlemmer af marinen og nogle enkelte rige eventyrere.

Mekanisk skrædder

Jean Marc Côté skrædder

En maskine, der billigt og hurtigt kan sy tøj efter kundens mål, er fortsat kun en drøm.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Skræddersyet tøj laves på et øjeblik

Industrialiseringen havde på Côtés tid skabt en verden, hvor maskiner gjorde masseproduktion nemmere. Tegneren forestillede sig, at maskiner i fremtiden også ville kunne klare specialopgaver som fx at skræddersy et sæt tøj.

Men i stedet for den mekaniske skrædder bød fremtiden på standardiserede størrelser. Med lidt god vilje kan principperne dog godt overføres til 3-d-printeren.

Autocamper

Jean Marc Côté transportabel hus

Selvom køretøjet er på størrelse med et hus, har tegneren ikke fundet plads til en indvendig kabine til chaufføren.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Hjemmet får hjul på

I et af sine profetiske øjeblikke fik Côté den idé, at huse i fremtiden kunne være transportable. Her ramte han stort set plet. I dag er det ganske almindeligt at feriere i en autocamper med senge, toilet, køkken og en lille opholdsstue.

Men med baldakiner, veranda og party på tagterassen ligner Côtés dampdrevne køretøj mere et rullende badehotel end en anvendelig autocamper. At føre den klodsede husbil gennem vor tids trafik ville også være et mareridt for den hårdtprøvede chauffør.

Kemiker-kokke

Jean Marc Côté fremtidens kokke

Gastronomer på flere af verdens førende restauranter går i dag videnskabeligt til værks, når de skal kreere nye retter.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Kemikerne tryller i køkkenet

Tanken er indlysende: I takt med at videnskaben afdækker altings bestanddele, kan fødevarer fremstilles i laboratorier, forudså Côté.

Tegneren kunne ikke forestille sig frembringelser som kunstigt kød, men hans forudsigelse er i dag meget tæt på at ramme plet.

Middagsselskab

Jean Marc Côté middagsselskab piller

Maden ville ændre sig, forudså tegneren, men serveringen foregik stadig som i dronning Victorias dage.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Middagsgæster bydes på piller

En logisk konsekvens af Côtés forestilling om en fremtid med kemisk fremstillede fødevarer var, at maden selvfølgelig ville komme i pilleform.

Pillen er så gammel som selve Romerriget – forfatteren Plinius den Ældre beskriver allerede i det første århundrede efter Kristi fødsel en pilula. Den kunne fyldes med energi og helbredelse.

I realiteten har piller ikke erstattet hele måltider, men de indtages fx som kosttilskud.

Automatiseret orkester

Jean Marc Côté Elektrisk orkester

Selvom orkesterets musikere forsvandt, faldt det ikke tegneren ind at erstatte operasangerne med robotter.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Elektrisk orkester underholder publikum

Heller ikke kunstens verden ville undslippe fremskridtet, mente Côté. Han havde oplevet det mekaniske klaver og set musicerende modelfigurer, så det var bare at give dem orkester-dimensioner, formodede han.

Men her tog han fejl. Orkestre består i dag fortsat af levende musikere, og programmerede synthesizere kan ikke erstatte et improviserende menneske.

VIDEO: Se modelfigurer spille musik

Atomenergi

Jean Marc Côté, radioaktiv pejs

Tegningen fra 1899 kan meget vel være den første illustration af en fredelig udnyttelse af atomenergi.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Radium erstatter brændeknuderne i hjemmets pejs

Grundstoffet radium blev opdaget i 1898 af ægteparret Pierre og Marie Curie – altså året inden Côté lavede sine tegninger. Franskmanden var dybt fascineret af stoffet, der tilsyneladende altid afgav varme og ville kunne bruges i pejsen i stedet for brænde.

I dag er udnyttelsen af atomets kræfter almindelig, men Côté havde ingen indsigt i strålingsfaren, som gør det livsfarligt at tage radioaktive stoffer med ind i dagligstuen.

Fiske-væddeløb

Jean Marc Côté fiskevædeløb

Hvordan deltagerne i undervands-løbet styrer deres fisk, fremgår ikke klart af tegningen.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Væddeløb på havets bund

En tur på gallopbanen var i 1800-tallet en populær fritidsfornøjelse. Formentlig har Côté selv elsket væddeløb, for han dagdrømte om, at den slags i fremtiden ville finde sted under havet.

Tanken om at ride om kap på store fisk virker eksotisk, men i praksis er det ekstremt urealistisk, at det nogensinde bliver en realitet. De fleste store fisk er rovdyr, som ikke finder sig i at få saddel og bidsel på.

Flyvende brandmænd

Jean Marc Côté flyvende brandmænd

Et problem, tegneren ikke har overvejet, er, at vindtrykket fra brandmændenes vinger vil styrke ilden.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Bevingede mænd bekæmper flammerne

Som så mange andre gennem historien var Côté fascineret af tanken om at kunne flyve. Han følte sig sikker på, at fremtiden ville gøre det muligt for det enkelte menneske selv at lette fra jorden og baske rundt med vinger på ryggen.

Mobiliteten kunne bruges i mange situationer, mente Côté – fx brandslukning i højderne. Men selvom de første enmands-jetmotorer er opfundet, har de endnu ingen praktisk anvendelighed. Brandfolk må den dag i dag bruge lange stiger, hvis de skal slukke brande i etageejendomme.

Undervands-kroket

Jean Marc Côté undervandskroket

Tegneren forestillede sig, at undervands-kroket ville foregå på præcis samme måde som kroket på landjorden.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Havespil dyrkes nu i havet

I dag er kroket en sjælden sommerfornøjelse – ikke som på Côtés tid, hvor spillet havde en social funktion. Unge mænd og kvinder dyrkede spillet lidenskabeligt, fordi de på kroket-plænen kunne snakke sammen under fire øjne og flirte uset.

Tegneren troede, at spillets betydning bare ville vokse – og at dets tiltrækningskraft ville blive endnu større under vandet. Men ændrede kønsroller stjal kroketspillets rolle på dating-scenen – og i praksis ville det også være umuligt at svinge køllen under vand.

Mågefiskeri

Jean Marc Côté mågefiskeri

Måger lever gerne ude ved kysten, da deres primære fødekilde – ud over madrester efterladt af mennesker – er fisk.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Fiskere fanger måger

Tegningen her er en af Côtés mere obskure: Tre mennesker svømmer rundt under havets overflade og fisker måger med liner. Som lokkemad bruger de små orme.

Om det rent praktisk kan lade sig gøre at fange måger på denne måde, er ét spørgsmål. Et andet er, hvorfor nogen skulle ønske at gøre det. Måger er ingen delikatesse, og selv hvis de var, ville det være lettere at skyde dem på land.

Selvhøstende maskiner

Jean Marc Côté selvhøstende maskiner

Den forudseende tegner kunne i 1800-tallet regne ud, at fremtidens landbrug ville kræve langt færre hænder.

© Stefano Bianchetti/Bridgeman Images

Høsten klares uden mennesker

I 1831 præsenterede forretningsmanden Cyrus McCormick en selvbinder, der kunne høste en mark og binde kornet op i neg – et arbejde, der hidtil havde krævet 12-14 personer. Tegneren Côtés behøvede ikke at tænke længe, før han havde opfundet den selvkørende selvbinder.

Côté så for sig, at en enkelt landmand i fremtiden vha. håndtag og elektricitet ville være i stand til – ene mand – at høste alle sine marker. Så langt er vi ikke nået endnu, men den GPS-styrede mejetærsker har for længst overhalet selvbinderen.

Smartphones

Jean Marc Côté smartphones

Allerede i 1930’erne kunne folk med en god forestillingsevne tænke sig til et apparat, der minder om vor tids smartphones.

© Torsten Weber

Mennesker lever gennem mobilen

Illustrationen her er skabt af en anden tegner i 1930’erne. Han forudser en tid, hvor alle har deres egen transportable telefon med sig. Og disse telefoner kan sågar facetime vha. en skærm, der har form som et toiletspejl.

Ud over den upraktiske størrelse og de klodsede hovedtelefoner har tegneren for næsten 90 år siden ramt plet. I dag er det ganske almindeligt, at folk – når de mødes – sidder med næsen begravet i deres egen smartphone uden at ænse andre.

SE FLERE AF FORTIDENS BUD PÅ FREMTIDENS TEKNOLOGI

  • Issac Asimov, Futuredays: A Nineteenth-Century Vision of the Year 2000, Isaac Asimov