Se tegningerne: Fremtiden fik vinger i 1800-tallet

Helikoptere stiger til vejrs

Tegneren Jean Marc Côté kombinerede behændigt sin viden om luftballoner med den skitse til en helikopter, som Leonardo da Vinci lavede i 1489. Ud af de to elementer opstod en flyvende maskine, hvor piloten står i en kurv til en luftballon.

En brugbar helikopter blev præsenteret på en udstilling i Berlin, 39 år efter at Côté havde offentliggjort sin tegning. Ved styrepinden sad testpiloten Hanna Reitsch, der i slutningen af 2. verdenskrig planlagde at redde Hitler i sikkerhed med en helikopter.

Fremtidens postleverancer er luftbårne

Da det gjaldt forudsigelser om postvæsenet, haltede Côté en del bagud. I vores verden har elektronisk post (e-mails) på det nærmeste erstattet det fysiske brev.

Men tegnerens tanke er alligevel ikke helt gal. Siden 2013 har den amerikanske internetforhandler Amazon eksperimenteret med at levere pakker vha. droner – dog uden den venlige postmand til at overbringe forsendelsen.

Zeppelinere dominerer luftrummet

Den tyske officer Graf von Zeppelin eksperimenterede op gennem 1890’erne med at konstruere et styrbart luftskib med en stiv ramme. Arbejdet bar frugt i 1900, og det inspirerede Côté til at komme med sit bud på fremtiden.

Han forudså, at luftskibe ville dominere luftrummet i fredstid og krig. Men han overså flere fundamentale svagheder ved tyskerens opfindelse: Luftskibe er langsomme, gigantiske og nemme at skyde ned – og panser gør kun problemerne større.

Lydbøger indtager klasselokalet

I de senere år har lydbøger fået et gennembrud. Efterspørgslen efter lytbar læring og underholdning i form af lydbøger og podcasts ser kun ud til at vokse yderligere.

Côté forudså den udvikling, og han var meget optimistisk i sin tro på, at det skrevne ord kunne transformeres til lyd vha. en kødkværn for bøger. Den proces kræver i dag enten en oplæser – som møjsommeligt indtaler ordene – eller en computer, der autogenererer lyden.

Undervandsrejser bliver hverdagskost

Da det kom til undervandsbåden, valgte Côté en anden teknologi end Jules Vernes ubåd i “En verdensomsejling under havet”.

Vernes Nautilus ligger en del tættere på virkeligheden i dag end den trænede blåhval, som Côté forestillede sig som motor i fartøjet. I det hele taget er undervandsrejser forbeholdt de få – videnskabsfolk, medlemmer af marinen og nogle enkelte rige eventyrere.

Skræddersyet tøj laves på et øjeblik

Industrialiseringen havde på Côtés tid skabt en verden, hvor maskiner gjorde masseproduktion nemmere. Tegneren forestillede sig, at maskiner i fremtiden også ville kunne klare specialopgaver som fx at skræddersy et sæt tøj.

Men i stedet for den mekaniske skrædder bød fremtiden på standardiserede størrelser. Med lidt god vilje kan principperne dog godt overføres til 3-d-printeren.

Hjemmet får hjul på

I et af sine profetiske øjeblikke fik Côté den idé, at huse i fremtiden kunne være transportable. Her ramte han stort set plet. I dag er det ganske almindeligt at feriere i en autocamper med senge, toilet, køkken og en lille opholdsstue.

Men med baldakiner, veranda og party på tagterassen ligner Côtés dampdrevne køretøj mere et rullende badehotel end en anvendelig autocamper. At føre den klodsede husbil gennem vor tids trafik ville også være et mareridt for den hårdtprøvede chauffør.

Kemikerne tryller i køkkenet

Tanken er indlysende: I takt med at videnskaben afdækker altings bestanddele, kan fødevarer fremstilles i laboratorier, forudså Côté.

Tegneren kunne ikke forestille sig frembringelser som kunstigt kød, men hans forudsigelse er i dag meget tæt på at ramme plet.

Middagsgæster bydes på piller

En logisk konsekvens af Côtés forestilling om en fremtid med kemisk fremstillede fødevarer var, at maden selvfølgelig ville komme i pilleform.

Pillen er så gammel som selve Romerriget – forfatteren Plinius den Ældre beskriver allerede i det første århundrede efter Kristi fødsel en pilula. Den kunne fyldes med energi og helbredelse.

I realiteten har piller ikke erstattet hele måltider, men de indtages fx som kosttilskud.

Elektrisk orkester underholder publikum

Heller ikke kunstens verden ville undslippe fremskridtet, mente Côté. Han havde oplevet det mekaniske klaver og set musicerende modelfigurer, så det var bare at give dem orkester-dimensioner, formodede han.

Men her tog han fejl. Orkestre består i dag fortsat af levende musikere, og programmerede synthesizere kan ikke erstatte et improviserende menneske.

VIDEO: Se modelfigurer spille musik

Radium erstatter brændeknuderne i hjemmets pejs

Grundstoffet radium blev opdaget i 1898 af ægteparret Pierre og Marie Curie – altså året inden Côté lavede sine tegninger. Franskmanden var dybt fascineret af stoffet, der tilsyneladende altid afgav varme og ville kunne bruges i pejsen i stedet for brænde.

I dag er udnyttelsen af atomets kræfter almindelig, men Côté havde ingen indsigt i strålingsfaren, som gør det livsfarligt at tage radioaktive stoffer med ind i dagligstuen.

Væddeløb på havets bund

En tur på gallopbanen var i 1800-tallet en populær fritidsfornøjelse. Formentlig har Côté selv elsket væddeløb, for han dagdrømte om, at den slags i fremtiden ville finde sted under havet.

Tanken om at ride om kap på store fisk virker eksotisk, men i praksis er det ekstremt urealistisk, at det nogensinde bliver en realitet. De fleste store fisk er rovdyr, som ikke finder sig i at få saddel og bidsel på.

Bevingede mænd bekæmper flammerne

Som så mange andre gennem historien var Côté fascineret af tanken om at kunne flyve. Han følte sig sikker på, at fremtiden ville gøre det muligt for det enkelte menneske selv at lette fra jorden og baske rundt med vinger på ryggen.

Mobiliteten kunne bruges i mange situationer, mente Côté – fx brandslukning i højderne. Men selvom de første enmands-jetmotorer er opfundet, har de endnu ingen praktisk anvendelighed. Brandfolk må den dag i dag bruge lange stiger, hvis de skal slukke brande i etageejendomme.

Havespil dyrkes nu i havet

I dag er kroket en sjælden sommerfornøjelse – ikke som på Côtés tid, hvor spillet havde en social funktion. Unge mænd og kvinder dyrkede spillet lidenskabeligt, fordi de på kroket-plænen kunne snakke sammen under fire øjne og flirte uset.

Tegneren troede, at spillets betydning bare ville vokse – og at dets tiltrækningskraft ville blive endnu større under vandet. Men ændrede kønsroller stjal kroketspillets rolle på dating-scenen – og i praksis ville det også være umuligt at svinge køllen under vand.

Fiskere fanger måger

Tegningen her er en af Côtés mere obskure: Tre mennesker svømmer rundt under havets overflade og fisker måger med liner. Som lokkemad bruger de små orme.

Om det rent praktisk kan lade sig gøre at fange måger på denne måde, er ét spørgsmål. Et andet er, hvorfor nogen skulle ønske at gøre det. Måger er ingen delikatesse, og selv hvis de var, ville det være lettere at skyde dem på land.

Høsten klares uden mennesker

I 1831 præsenterede forretningsmanden Cyrus McCormick en selvbinder, der kunne høste en mark og binde kornet op i neg – et arbejde, der hidtil havde krævet 12-14 personer. Tegneren Côtés behøvede ikke at tænke længe, før han havde opfundet den selvkørende selvbinder.

Côté så for sig, at en enkelt landmand i fremtiden vha. håndtag og elektricitet ville være i stand til – ene mand – at høste alle sine marker. Så langt er vi ikke nået endnu, men den GPS-styrede mejetærsker har for længst overhalet selvbinderen.

Mennesker lever gennem mobilen

Illustrationen her er skabt af en anden tegner i 1930’erne. Han forudser en tid, hvor alle har deres egen transportable telefon med sig. Og disse telefoner kan sågar facetime vha. en skærm, der har form som et toiletspejl.

Ud over den upraktiske størrelse og de klodsede hovedtelefoner har tegneren for næsten 90 år siden ramt plet. I dag er det ganske almindeligt, at folk – når de mødes – sidder med næsen begravet i deres egen smartphone uden at ænse andre.