Snedker på fallittens rand opfinder LEGO

På randen af konkurs skifter snedkeren Ole Kirk Christiansen i 1930’erne fra møbler til trælegetøj. Men succesen bliver først stor, da han får idéen til en brik af plastik.

På randen af konkurs skifter snedkeren Ole Kirk Christiansen i 1930’erne fra møbler til trælegetøj. Men succesen bliver først stor, da han får idéen til en brik af plastik.

LEGO

Intet går rigtig godt for snedkermester Ole Kirk Christiansen. Kalenderen siger 1932, og Christiansen er netop blevet enkemand. Imens lider verdensøkonomien fortsat under kollapset fra børskrakket i 1929, og den økonomiske ruin truer Christiansens lille snedkeri i landsbyen Billund i Jylland, Danmark.

De fleste af snedkeriets ansatte får en fyreseddel, og tilbage i værkstedet sidder en næsten ruineret Ole Kirk Christiansen. Men efterladte små modelmøbler beregnet til salgsmøder med kunder giver Christiansen en idé.

“Kun det bedste er godt nok”. Ole Kirk Christiansens motto.

Ole Kirk Christiansen har altid elsket legetøj, og inspireret af de små salgsmodeller begynder snedkeren at fremstille billigt trælegetøj. Salget går dog ikke videre fremragende, og forretningen balancerer fortsat på konkursens rand.

Stædig opfinder nægtede hjælp

Familien tilbyder at spæde til økonomisk, men kun hvis Ole Kirk Christiansen opgiver sin tossede legetøjsdrøm og igen producerer møbler. Snedkermesteren bøjer sig ikke, men skifter forretningsmodel i 1934. Billige produkter bliver erstattet af omhyggeligt designet trælegetøj – udtænkt af Christiansen selv.

“Kun det bedste er godt nok”, lyder snedkermesterens nye motto.

Trods mange tilbageslag var Ole Birk Christiansen en ukuelig optimist.

© Michael Kwan

For at understrege sin vision døber Christiansen sit firma LEGO, en forkortelse af “leg godt”. Christiansen er ikke klar over det, men på latin betyder “lego” at sætte sammen – et navn, som snart vil give rigtig god mening for det spirende firma.

Legetøjsfirmaet stormer frem, og især en lille træand i snor bliver populær blandt børn i Danmark og Tyskland. Når barnet trækker i snoren, går andens næb op og i.

Få ting indbyder mere til kreativitet og sjov end LEGO-klodser, men når det kommer til fremstillingen af de velkendte brikker, er der ikke plads til variation eller kreativitet.

© puxiang.com

1. Siloer fyldes med tonsvis af granulat

Plast ankommer til LEGO’s fabrikker som granulat. I gennemsnit har fabrikkerne 14 siloer med plads til 33 tons i hver silo. Granulatet suges op gennem rør og sendes til støbemaskiner, hvor plasten varmes op og sprøjes ud gennem dyser.

puxiang.com

© Arne Hückelheim

2. Støbeforme stempler brikker ud

Plasten sprøjtes ned i en støbeform. Alt efter delens form og størrelse udsættes den for et tryk i støbeformen på op til 150 tons. Efter ca. syv sekunder er delen kølet af og frigøres fra formen ned på et samlebånd.

Arne Hückelheim

© puxiang.com

3. Robotter henter fyldte kasser

De støbte brikker kører videre på et samlebånd, og for enden af det falder de ned i kasser. Efter en bestemt mængde klodser giver støbemaskinen signal til en af fabrikkens otte robotter om at hente den nu fulde kasse.

puxiang.com

© R. Gansweith

4. Pakningen overvåges til mindste gram

I samlehallen får klodserne deres LEGO-stempel af maskiner. Sætdele pakkes automatisk i poser og vejes på elektroniske vægte med en nøjagtighed målt i mikrogram. Poser med for høj eller lav vægt er fejlpakkede og sorteres fra.

R. Gansweith

Træmangel gav plastik chancen

Ole Kirk Christiansen bliver endnu en gang ramt af modgang, da fabrikken i 1942 brænder ned til grunden. Heldigvis har han på dette tidspunkt erhvervet sig masser af trofaste kunder – og en formue stor nok til at genopbygge LEGO-forretningen.

Ved afslutningen af 2. verdenskrig er udvalget af råvarer i Danmark begrænset, herunder træ. Den visionære Ole Kirk Christiansen spejder efter nye muligheder og er ikke i tvivl, da han præsenteres for en maskine til at støbe plastikdele.

Med udgangspunkt i det britiske byggesystem Kiddicraft designer Christiansen et system af plastikklodser. De smalle firkanter er hule og kan klikkes sammen. Sønnen Godtfred Kirk Christiansen er knap så overbevist.

I 1958 ansøgte Kirk Christiansen-familien om patent på den LEGO-klods, vi kender i dag.

© patentimages.storage.com

“Hvor er din tro? Kan du ikke se, at gør vi det rigtigt, kan vi sælge de her klodser over hele verden”, proklamerer faren.

Som altid får Ole Kirk Christiansen sin vilje, og i 1949 forlader de første LEGO-byggesæt samlebåndet i Billund. Snedkermesteren bliver dog i årene efter svækket af sygdom, og sønnen Godtfred Kirk Christiansen overtager mere og mere af firmaets drift.

Godtfred forbedrer bl.a. løbende designet. I 1958, samme år som Ole Kirk Christiansen dør af et hjerteanfald, får de knoppede plastklodser deres små rør indeni. Ændringen gør det nemmere at klikke de enkelte klodser sammen, så børn og voksne verden over kan bruge deres fantasi til at bygge stort. Den ikoniske LEGO-klods er født.