Det første bor er 9.000 år gammelt
Allerede for 9.000 år siden benyttede tandlæger ved Indus-floden (i vore dages Indien) hånddrevne bor, viser arkæologiske fund.
I 1870'erne begyndte den amerikanske tandlæge og opfinder George F. Green at eksperimentere med mekaniske bor. Først brugte han trykluft til at drive dem, og i 1875 fik han patent på det første elektriske bor.
Med elektricitet kom tandlægeboret op i omdrejninger.
Gebis blev lavet af dyretænder
Etruskerne havde de forlorne tænder på en bøjle, porcelænsgebisset kom 2.500 år senere.
Porcelænsgebis 1771:
Oldtidens egyptere fandt ud af at lave en bro af mennesketænder, der blev holdt fast af en guldtråd.
Etruskerne, der beherskede Norditalien i århundrederne inden Romerriget, var de første i historien til at lave forlorne tænder, da de omkring år 700 f.Kr. begyndte at konstruere gebisser af dyretænder, og gennem de næste årtusinder blev gebisset udbredt.
I 1500-tallets Japan blev gebisser fremstillet af træ. Materialet rådnede let, men var nemt at udskifte.
Det første porcelænsgebis blev indsat i et menneskes mund i 1771.
Tandbørsten blev opfundet i et fængsel
Addis' firma findes endnu under navnet "Wisdom Toothbrushes".
I 1770 blev William Addis dømt for optøjer. I fængslet holdt han sine tænder rene ved at gnide dem med salt og sod.
Men der måtte være en bedre metode, tænkte han og gemte efter aftensmaden en dyreknogle, som han borede huller i og satte børster i.
Addis havde skabt en tandbørste.
Da han blev løsladt, startede han en virksomhed for historiens første, masseproducerede tandbørste.
Tænder fyldt med tungt metal
Guld viste sig at være det perfekte materiale til plomber.
Siden stenalderen har menneskene eksperimenteret med at plombere huller i tænderne.
Blandt de benyttede materialer var bivoks, asbest, tin og bly, der var så bløde, at de kunne presses på plads.
Guld viste sig at være perfekt til plomber - men dyrt.
En langt billigere løsning var amalgam-fyldningen, der blev opfundet i Frankrig i 1830'erne og bestod af 50 pct. kviksølv samt sølv, tin og kobber.
Plasticfyldningen kom til i 1960'erne og har vundet stor udbredelse.
Patienten skulle sidde behageligt
Tandlæge-besøget blev en mere tilbagelænet oplevelse fra 1830'erne.
Når de rige briter kom til tandlæge i London, blev de som regel sat i en flot udskåret lænestol, som var polstret og blød, for tandlægerne brugte almindelige møbler til deres arbejde.
Men i 1831 opfandt englænderen James Snell den første, rigtige tandlægestol. Den var lavet, så patienten sad lænet tilbage.
I 1958 opfandt John Naughton Den-Tal-Ez-stolen, hvis udformning satte sig spor helt frem til i dag:
Stolen havde en hydraulisk pumpe, så tandlægen kunne bestemme stolens hældning.
Gas tog smerten
Tandlægen Horace Wells opdagede, at gasarten kvælstofilte (lattergas) kunne bruges som bedøvelsesmiddel, efter han havde overværet en mand i et gøglershow, som blev høj af gassen.
Manden kom til skade med sit ben uden at føle nogen smerte!
Før lattergas brugte tandlægerne æter, men den var brandfarlig.
Grækerne lavede tandpasta af knuste knogler
Før vores tidsregning opfandt grækerne tandpastaen, og romerne tilføjede knuste knogler til at slibe tænderne hvide.
Dengang blev tandpastaen gnedet på tænderne med en klud eller en finger.
Først i 1800-tallet, da tandbørsten blev udbredt, begyndte almindelige borgere at bruge tandpasta, som de selv lavede.
Fra 1950 blev fluor en del af tandplejen. Fx sæbe, knust porcelæn eller betelnød blev tidligere blandet i tandpasta.