Sådan blev armbåndsuret opfundet Under 1. verdenskrig byggede alle planer på klokkeslæt, men det var direkte livsfarligt at tjekke sit lommeur under kamp.
Nysgerrig hollænder revolutionerede astronomien To små drenge, en tilfældig observation og en nysgerrig brilleoptiker blev starten på en revolutionerende opfindelse, der fik uanede konsekvenser for en af historiens ældste videnskaber - astronomien.
Hitler bestilte folkevogne til Det tredje rige Hitler beordrer Porsche til at producere en billig bil, så folket kan få glæde af en ny motorvej. Bilen bliver dog først folkelig, da Det tredje rige ligger i ruiner.
Betænksom læge opfandt dødsmaskine ved en fejl Da lægen Guillotin kom på idéen om en maskine, som kunne halshugge humant, håbede han, at hans forslag ville afskaffe dødstraffen. Men i stedet kom guillotinen til at kræve tusinder af uskyldige liv
Mød Googles forfader Verdens første søgemaskine indeholdt 16 millioner kartotekskort - og var ikke ligefrem hurtig til at svare.
Nylonstrømper var afgørende for både mode og krig "Stærkt som stål, men tyndt som spindelvæv" lovede producenten, da verdens første nylonstrømper blev sendt på gaden. Men det var kun et varsel om, hvad der var i vente.
Anders And kom kvik opfinder i forkøbet Da en dansk opfinder søger om patent på en metode til at hæve sunkne skibe, får han sig en overraskelse: Metoden er allerede blevet anvendt – i Andeby.
Genial opfindelse reddede soldaters liv Feltkirurgen Norman Bethune vidste godt, at han aldrig ville kunne vække de døde til live. Og så alligevel.
Tilfældigheder skabte videnskabens største gennembrud En sjusket biolog, en overskyet gråvejsdag og en hund, der ikke kunne holde på vandet. Tilfældigheder har flere gange hjulpet forskerne på vej og har lagt grundstenen til en lang række af verdens vigtigste opdagelser.
Rundt om væltepeteren: Forhjulet sprængte rammerne Cyklens forhjul fik omkring 1869 vokseværk, da den nye velocipede indtog vejene. Med en diameter på halvanden meter fik rytterne for alvor fart på, men den høje cykel sendte mange i en kolbøtte ud over styret, eller også væltede de under opstigningen. Derfor forvandlede navnet sig i folkemunde til “væltepeter”.
Tyrkisk admiral reddede Columbus' kort Da Piri Reis-kortet blev fundet i 1929 imponerede det historikere i hele verden med sin detaljerede beskrivelse af europæernes første rejser til Amerika.
Isterningemand ville afkøle troperne Alle grinede, da Frederic Tudor i 1805 begyndte at sejle is fra Bostons søer til syden. Trods hånlatteren, tonsvis af smeltet is og flere konkurser nægtede han at give op – om ikke andet ville han selv skabe behovet for is!
Hvor stammer bobleplast fra? Det sjove bobleplast, som man kan klemme med fingrene, blev opfundet ved et tilfælde.
Cyklens hıstorie Oprindeligt, i begyndelsen af 1800-tallet, var cyklen et legetøj for overklassen. På de brolagte veje og i parkerne kunne de første cyklister more sig på det nye køretøj. Senere, da cyklen blev serie-produceret, blev den også udbredt blandt borgerskabet. Cyklen var dog stadig meget tung og langsom. Det ændrede væltepeteren på. Den store cykel kunne opnå høj fart – og inspirerede til de første cykelløb. Men cyklens virkelige gennembrud skyldtes faktisk dens værste konkurrent – bilen. Da vejene blev asfalteret, fik cyklen langt større anvendelsesmuligheder.
Den 2. jernalder I begyndelsen af 1700-tallet opdagede en engelsk fabrikant, at en højovn kan producere store mængder billigt stål af høj kvalitet. Materialet blev hurtigt populært blandt ingeniørerne. Nu kunne de konstruere mægtige skibe, gigantiske broer og himmelstræbende tårne.
Nyt syn på verdenshistorien “Kunsten at fremstille briller er et af de mest brugbare håndværk på Jorden.” Sådan lød det fra en af historiens første brillebærere, en italiensk munk, i 1306. Siden har slebne linser i alle former hjulpet svagtseende med at stille skarpt på tilværelsen.
Verdens 7 virkelige vidundere De klassiske syv vidundere var mest til pynt. Det mener en gruppe historikere, som i stedet har udnævnt verdens syv sande vidundere: Syv nyskabelser fra oldtiden, som alle virkelig sparkede gang i civilisationernes udvikling – fra landbrug og hjul over lægekunst og skrift til kalendere, demokrati og naturvidenskab.
Patent godkendt – men aldrig taget i brug “Se et behov, dæk et behov,” lyder opfinderens læresætning. Men i løbet af 1800-tallet var de fleste kendte behov dækket, og derfor ligger ideer som den automatiske hatteløfter og amme- brynjen fortsat ubrugte hen på det amerikanske patentkontor.
En drøm får vinger Mennesket har til alle tider drømt om at flyve. Allerede for 3000 år siden blev sagnet om Ikaros nedskrevet. Ikaros' far Daídalos lavede angiveligt vinger af fjer og voks til sig selv og sønnen, men Ikaros var forfængelig og dumdristig og fløj så tæt på Solen, at hans vinger smeltede. I århundreder syntes alle flyveforsøg at ende som Ikaros'. Hverken drager, mekaniske fuglevinger eller pedaldrevne helikoptere hjalp mennesket til at flyve.Først opfindelsen af forbrændingsmotoren i 1880'erne gav for alvor opdrift under menneskets evige drøm.
SDV SC – fjenden læser med Budskaber skjult i mavesække, ubrydelig knudeskrift og krypterede superkoder. Kodemagernes metoder har været talrige og opfindsomme, men aldrig gode nok, og næsten alle koder er blevet brudt af kreative kodebrydere. Det gælder også for Cæsars kode ovenfor, hvor hvert bogstav i budskabet PAS PÅ er skiftet ud med et bogstav tre pladser længere fremme i alfabetet.
Tidens historie Knuste æggeskaller, fodlængder og tændte vokslys. Tiden er blevet målt med utallige metoder, fra oldtidens egyptere opfandt soluret, til forskere i 1955 konstruerede det første atomur.
Hvem designede London-taxien? Hvorfor er næsten alle taxier i London ens? Og hvem bestemte, hvordan de ser ud?
Gutenberg splitter Europa Guldsmeden Johann Gutenberg gjorde det skrevne ord til allemandseje. Hans presse kunne på kort tid trykke en bog, som det tidligere havde taget måneder at kopiere i hånden. Nu kunne Vatikanets modstandere lynhurtigt sprede deres budskab. Og det blev hørt. Kirken og Europa blev delt i to.
Kampvogn på fire ben spredte død og ødelæggelse I 500-tallet f.Kr. introducerede inderne et nyt, frygtindgydende våben på slagmarken: krigselefanten. Det tonstunge dyr fungerede som en levende kampvogn og tvang verdens hære ud i et usædvanligt våbenkapløb.
Hvem opfandt revolveren? Amerikaneren Elisha H. Collier fik i 1818 britisk patent på revolveren. Året efter startede den britiske våbenfabrikk John Evans & Son produktionen af Colliers revolver, som blev vidt udbredt blandt de britiske styrker i Indien. Det var dog amerikaneren Samuel Colts videreudvikling af Colliers revolver, der gjorde den nye våbentype til allemandseje. I 1832 havde den kun 18-årige Colt søgt patent på sin revolver. Til forskel fra Colliers revolver kunne alle delene udskiftes, og de blev fremstillet på maskine. Colts revolver kostede derfor kun 1/3 af Colliers.
Arkimedes’ genistreger slog romerne I året 214 f.Kr. satte Rom hele sin krigsmaskine ind på at erobre byen Syrakus på Sicilien. Romerne regnede med en sejr efter få dage – men de havde overset, at Arkimedes, Grækenlands største videnskabsmand, stod for byens forsvar.
Cookiepolitik
