Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Skoforhandlere fik “strålende” idé

I 1940'erne blev det populært at tjekke, om skoene nu også sad helt rigtigt – men en røntgenmaskine, der badede omgivelserne i radioaktivitet.

National Museums Scotland

I 1940’erne opstillede over 10.000 skobutikker i USA en maskine, der blev voldsomt populær.

Efter at have valgt sko kunne kunderne stikke fødderne ind i butikkens røntgen-apparat og se levende billeder af knoglerne, der bevægede sig i skoene.

VIDEO – Se røntgenmaskinen til fødderne:

Tanken var, at kunderne dermed kunne sikre sig den rette skostørrelse. Men apparaterne lækkede store mængder radioaktivitet, som forhandlerne stod badet i dagen lang.

I 1970’erne blev apparatet derfor forbudt.

Takket være Wilhelm Conrad Röntgens opdagelse blev det muligt at tjekke, om foden passede i skoen.

© Flickr.com

Hvordan virker røntgenstråler?

Et røntgenapparat er basalt set et kamera. Men i modsætning til et almindeligt kamera, hvor synligt lys eksponerer filmen, benytter et røntgenapparat røntgenstråler i stedet.

Røntgenstråler er – ligesom synligt lys – elektromagnetiske bølger, men de har et højere energiniveau og kan derfor trænge igennem forskellige materialer.

Når et røntgenapparat sender stråler gennem menneskekroppen og ud på en film, absorberer knogler, fedt, muskler og andet væv strålerne i forskellige grader.

Derved vil der på filmen fremkomme et billede af kroppens indre. Knoglernes kalk absorberer røntgenstrålerne bedst og bliver derfor lyse på røntgenbilledet.

Røntgenstråler blev opdaget ved et tilfælde af den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen i 1895, da han under et forsøg med andre stråler pludselig opdagede, at en fluorescerende skærm i hans laboratorium lyste op, hver gang han tændte for strålerne. Og det på trods af, at strålekilden var omgivet af tykt, sort pap.

Röntgen placerede flere forskellige ting mellem strålernes udladningsrør og skærmen – og opdagede, at den blev ved med at lyse op, ligegyldigt hvad han gjorde. Til sidst anbragte han sin hustrus venstre hånd foran strålerne fra røret og så til sin overraskelse, at en silhuet af knoglerne lyste op på skærmen. Den 50-årige professor gav det nye fænomen navnet X-stråler.

I den engelsksprogede del af verden er røntgenstråler stadig kendt som X-rays. I 1901 modtog W.C. Röntgen den første nobelpris i fysik for sin opdagelse.

Røntgenstråler kan være farlige, men kun ved langvarig påvirkning. Derfor går mennesker, der arbejder meget med røntgen, altid ud af rummet under en optagelse. Naturlige røntgenkilder findes ikke på Jorden, men der er opdaget en lang række røntgenkilder i universet.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul