© UIP International

7 overraskende facts om ubåde, du ikke kendte til

Hvad har gummi med en ubåd at gøre? Hvor længe kan en ubåd være under vand og er det problemfrit at trække vejret i en ubåd? Få svarene på det og meget andet her, og bliv klogere på ubådens forunderlige teknik og historie

17. januar 2019 af Benjamin Native Studio for United International Pictures

Undervandsbåde er bl.a. kendt som en af de mest frygtindgydende våben under krigsføring, og de er af samme årsag noget af et ingeniørarbejde at bygge. I anledning af Thomas Vinterbergs nye film Kursk, der er en filmatisering af en tragisk ulykke, hvor ubåden af samme navn forliste under en militærøvelse i Barentshavet, giver vi dig her syv facts om ubåde, du måske ikke kendte til.

1. Ubåd eller jolle?

Den første ubåd blev søsat allerede i 1600-tallet i Themsen i London. Den var bygget af den hollandske opfinder Cornelis Dreppel og var udført i træ og tætnet med skind. Ubåd er måske så meget sagt, for selvom det primitive fartøjs udformning minder meget om nutidens ubåde, var det i virkeligheden en slags jolle med låg, der blev styret ved hjælp af årer.

2. Dødbringende vejrtrækning

Det er ikke helt problemfrit at trække vejret i en ubåd, da luften skal udskiftes regelmæssigt. Det skal den, fordi vi udånder kuldioxid, når vi trækker vejret. Ved for store mængder kuldioxid kan den forgifte luften og derfor i værste fald være dødbringende. 

Det var blandt andet kuldioxidforgiftning, der endte livet på de 23 mand, der sad fanget i ubåden Kursk. Efter en voldsom eksplosion sank den gigantiske ubåd under en militærøvelse i august 2000. Filmatiseringen af Thomas Vinterberg er fortolket frit efter den tragiske ulykke, hvor man blandt andet får et indblik i, hvad der kunne have været sket de sidste timer i atomubåden efter eksplosionen.

Stjerneskuddet Mattias Schoenaerts spiller den vellidte marinesoldat Mikhail Averin, der har ansvaret for sektion ni i ubådens agterende, der vil vise sig at være en afgørende sektion for de overlevende.

© UIP Danmark

3. Afbalanceret affyring

Når en ubåd skal affyre en torpedo, er det vigtigt, at vægten bliver udlignet, da affyringen ellers kan få ubåden til at stige langsomt mod havoverfladen og dermed afsløre sin position for fjenden. Dette undgås ved, at der bliver trukket en mængde vand ind i en særlig skakt, der svarer til torpedoens vægt.

4. Gummi som forklædning

Umiddelbart virker det usandsynligt at så stor en maskine som en ubåd, kan gøre sig selv usynlig. Men det kan lade sig gøre. Mange militære ubåde er nemlig beklædt med et lag gummi på det ydre skrog, hvilket gør dem næsten usynlige overfor sonar. I modsætning til metal reflekterer gummi næsten ingen akustisk lydimpuls, hvilket gør det særdeles taktisk at bruge, hvis man vil dykke ubemærket for sin fjendes radar.

Der medfølger dog også et minus ved at beklæde ubåde med gummi. Kursk var lavet til at være usynlig, så da redningsaktionen blev sat i gang på det barske og utilregnelige Barentshav efter eksplosionen, kunne redningsskibene ikke finde Kursk ved hjælp af deres sonar. Det gjorde det til en yderst besværlig og svær opgave at finde frem til mulige overlevende på den sunkne ubåd.

Ovenpå ulykken under den militære øvelse blev de russiske myndigheder mødt med voldsom kritk af at dække over oplysninger om bjergningen af de overlevende. Se traileren her til den bevægende filmatisering af tragedien her.

5. Anføreren for krigsubåde

I 1864 fandt man for alvor ud af, at ubåde kunne bruges effektivt i krigsføring. Det skete, da ubåden Hunley under den amerikanske borgerkrig succesfuldt sænkede krigsskibet USS Housatonic. Dog sænkede ubåden ikke kun krigsskibet, men også sig selv og besætningen på otte mand, der alle døde under angrebet. Alligevel blev angrebet anset som en bedrift. 

6. Klasseopdelt system

Ubåde er inddelt i klasser alt efter deres egenskaber, funktioner og størrelse. Klasserne er forskellige fra land til land, og samlet set findes der over 300 forskellige klasser af ubåde. Af identifikationsårsager har NATO dog sin egen, internationale navneliste over klasserne. Klasserne spænder vidt bredt fra forsknings- og turistubåde til krigs- og atomubåde. 

Kursk var en ubåd i den såkaldte Oscar ll-klasse, der betegner atomdrevne ubåde til krigsføring og dækker samtidig over størrelsen – med sin højde på 4 etager og en længde på 152 meter var det den absolut største angrebsubåd nogensinde bygget.

Kursk var enorm og havde en skrogtykkelse på hele to meter. Det forhindrede desværre ikke vandet i at strømme ind efter en eksplosion, som du kan få et bevægende indblik i i Thomas Winterbergs Kursk.

© UIP Danmark

7. 25 års uafbrudt dykning

Mens nogle ubåde blot kan dykke et par timer ad gangen, kan andre ubåde dykke op til seks måneder uden at skulle op til overfladen. Den ultimative rekord for neddykning går dog til den britiske flådes ubåd HMS Artful, der være neddykket i hele 25 år ad gangen!


I Thomas Vinterbergs Kursk følger vi en række personligheder, der efter eksplosionen i den kæmpemæssige ubåd forsøger at håndtere den tragiske ulykke på hver deres måde. Colin Firth (Kongens Tale, Pride and Prejudice) spiller den britiske kommandør David Russell, der ivrigt prøver at få russerne til at modtage hjælp til at bjerge mulige overlevne efter ulykken. Matthias Schoenaerts (Den Danske Pige, Rust and Bone) portrætterer den russiske marinesoldat Mikhail Averin, der efter eksplosionen er fanget i ubådes agterende, mens Léa Seydeux (Adels Liv, Spectre) spiller hans fortvivlede kone, Tanya, der samler mandskabets koner og kærester og styrter mod de russiske myndigheder i håbet om at få svar på, hvad der egentlig er skete under øvelsen. Kursk har premiere den 24. januar i de fleste biografer landet over.

Måske er du interesseret i...

Læs også