Colombias regeringer er imidlertid ikke de eneste, der mener, de har krav på skatten.
Amerikanske skattejægere holder fast i, at de fandt skatten helt tilbage i 1981, og at de derfor har krav på halvdelen af værdierne. Også Spanien og Colombias indfødte befolkning mener, de bør få en bid af kagen.
Selvom skibet ikke er hejst op endnu, er de internationale spændinger om rettighederne til de 200 tons guld, sølv og ædelstene allerede på kogepunktet.
Briterne sendte skatten til havets bund
Den britiske flåde sænkede i 1708 den spanske 62-kanoners galeon San José under et søslag ud for halvøen Barú i det nordlige Colombia. Den spanske arvefølgekrig havde raset i syv år og ført til blodige slag mellem verdens største kolonimagter.
San José var læsset med skatte, som spanierne havde samlet igennem de seneste seks år i deres sydamerikanske kolonier. De skulle nu hjem til Spanien og bruges til at betale for landets fortsatte krigsindsats.
Men på vej væk fra havnen blev skibet og dets eskorte mødt af fem store engelske linjeskibe. San José mødte sit endeligt da dets krudtmagasin blev ramt af fjendtlige kanoner og eksploderede. Skibet gik hurtigt ned med sin enorme skat, og kun 11 ud af 600 søfolk overlevede.
Skibets ekstraordinære last har givet den tilnavnet “skibsvragenes hellige gral”.
Fire parter kæmper om retten til milliarderne
San José ligger på næsten en kilometers dybde og var formodet tabt, indtil det amerikanske bjærgningskonsortium Glocca Morra i 1981 hævdede at have opdaget skibet. Firmaet var villig til at give vragets koordinater til den colombianske regering, men kun hvis de samtidig fik retsmæssigt krav på halvdelen af skatten, efter den var bjærget.
Siden da har der udviklet sig en langvarig juridisk tvist om betingelserne for aftalen og et slagsmål om, hvorvidt Glocca Morra rent faktisk lokaliserede skibet. I et interview med mediet Bloomberg fortalte den colombianske kulturminister, David Correa, at der tidligere havde været foretaget inspektion på de koordinater, der blev leveret af selskabet, og “vi har konstateret, at der ikke er noget skibsvrag der”.
I 2015 hævdede Colombias regering i stedet, at de havde lokaliseret galeonen på en anden og hemmelig placering. Fundet fik den daværende columbianske præsident, Juan Manuel Santos, til at udtale:
“Dette udgør en af de største opdagelser af sunket kulturarv i menneskehedens historie.”
Se de flotte optagelser af skibsvraget:
Amerikanerne var dog ikke enige og forsøgte straks at gå rettens vej, da de argumenterede for, at det hele er en del af det samme fund, selvom koordinaterne ikke er ens.
Selskabet har bragt sagen til voldgift i London og anmoder om 70 milliarder kroner, som de hævder svarer til halvdelen af den estimerede skats værdi.
Også Spanien hævder, at skatten bør tilhører dem med henvisning til, at der er tale om et spansk skib samt en skibsgrav for næsten 600 spanske søfolk. Det indfødte bolivianske folk Qhara Qhara mener også, de har ret til en del af skatten, da det var deres forfædre, som blev tvunget til hente guldet og ædelstenene op af Sydamerikas miner til spanierne.
Præcis hvad der kommer til at ske med skatten er stadig usikkert, men arbejdet med at hejse skibet og dens last op fra havets bund er allerede i gang.
“Præsidenten har bedt os om at øge tempoet”, fortæller Colombias kulturminister Correa.
Heldigvis er der også nogle, der tænker på de arkæologiske aspekter af det skelsættende fund. Colombias regeringen har erklæret, at de vil etablere et arkæologisk laboratorium, hvor San José kan blive restaureret sammen med sin last, inden den bliver udstillet på et nationalt museum.