Brusende bølger
En søstærk skare skåler og synger i baren Pub Admiral. Udenfor i mørket har den hylende vind og Østersøens brusende bølger ellers gjort mange af passagererne ombord på MS Estonia søsyge.
Mens karaoke og fællessang gjalder løs fra scenen, begynder færgen at rulle kraftigere fra side til side. Glas falder ned fra bordene, og folk har svært ved at stå oprejst.
Den vagthavende matros er ved at gå sin runde på bildækket, da han hører et kraftigt, metallisk brag og næsten vælter bagover. Blot en time senere ligger Estonia på havets bund.
Hård vind giver let slagside
Aftenen før, den 27. september 1994, stævner den 155,4 meter lange bilfærge MS Estonia ud fra Tallinn i Estland med kurs mod Stockholm. Ombord er 186 besætningsmedlemmer og 803 passagerer.
Vejrmeldingerne varsler hårdt efterårsvejr, og pga. vindretning og fordeling af lasten ombord har Estonia en let slagside mod styrbord (højre).
Efter Estonias forlis har de såkaldte ro-ro-bilfærger (roll-on-roll-off) fået forbud mod at sejle i mere end 4 m høje bølger.
Ved midnatstid blæser vinden med 15-20 m/s i sydvestlig retning, og den gennemsnitlige bølgehøjde er tre-fire meter. Statistisk set vil 1 ud af 100 bølger under disse forhold være højere end seks meter.
Klokken 00.25 ændrer Estonia kurs, og Østersøens kraftige bølger rammer nu Estonias venstre bovside med skæbnesvanger kraft.
Bølger smadrer mod boven
Estonia er en såkaldt ro-ro-færge (roll-on-roll-off), som lægger til kaj med forenden først, hvorefter bovporten åbnes, og bilerne kan køre ind på dækket via en rampe, som sænkes ned til kajen.
Bovporten skal naturligvis sidde urokkelig fast og slutte tæt under sejlads. Dens fæstepunkter består af låseanordninger, dækshængsler og fæster til hydraulikcylindrene.
Da Estonia skifter kurs, rammer bølgerne bagbords, dvs. venstre, bovside med en momentpåvirkning på 7-9 milioner newton – 100 gange den kraft, man oplever ved et biluheld med 80 km/t.
Bovporten hamrer ind i dækket
Klokken 00.55 runger et enormt, metallisk brag gennem skibet og overdøver musikken i Pub Admiral på dæk 5.
Bølgernes voldsomme kræfter har fået den ene låseanordning i bovportens venstre side til at briste. Herefter knækker først hængslet til bagbordssiden og dernæst til styrbord.
Efter forliset blev Estonias bovport bjærget og indgik i efterforskningen.
Oppe på kommandobroen er kaptajnen på grund af et begrænset udsyn ikke klar over, hvad der sker ude foran, hvor bovporten nu hænger som et klaprende gebis.
I en kraftig nedadgående bevægelse hugger porten sig cirka 36 centimeter ind i dækkets metal og løsner bilrampen. På en videoskærm ser et besætningsmedlem til sin forfærdelse vandmasserne presse sig ind langs siderne omkring den løsnede bilrampe.
Systemet skal både give alarm ved overskridelse af tærskelværdier og kunne vise udviklingen af sensorsignalerne over tid, så besætningen så tidligt som muligt kan opdage, når presset mod låsemekanismerne tager til.
Estonia skovler vand ombord
Omkring klokken 1.14 falder bovporten af Estonia, og bilrampen åbner sig helt. Kaptajnen indser, at noget er helt galt, og sænker farten. I desperation foretager han en bagbordsvending tilbage mod havn.
Manøvren skal modvirke slagsiden mod styrbord ved at styre det gabende hul i skibets front væk fra bølgerne. I stedet har det den komplet modsatte effekt.
Estonia skovler vand ind, og på grund af centrifugalkraften bliver vandmasserne på bildækket presset over mod styrbordssiden og forværrer dermed krængningen. 2000 tons havvand svarende til cirka 70 cm vand står nu på Estonias bildæk.
Vinduer rammer havoverfladen
Med vand på Estonias bildæk opstår en selvforstærkende virkning kaldet den frie overfladeeffekt. Vandets bevægelser inde i færgen forskyder massemidtpunktet i samme retning, som færgen bevæger sig, og øger derved Estonias ustabile opførsel.
“Alarm, alarm, der er alarm på fartøjet”. Kvinde ombord på Estonia
Agtervinduerne på Estonias dæk 4 er de første, der pga. skibets slagside møder bølgerne. Ruderne giver efter for Østersøens massive pres og knuses.
En svag, kvindelig stemme skratter på estisk i højttaleranlægget: “Alarm, alarm, der er alarm på fartøjet”.
To minutter senere sender Estonia mayday, men beskeden overholder ikke de internationale krav og bliver ikke opfattet korrekt af skibene i nærheden.
Panikskrig fylder kahytsgangene
Klokken 1.25 krænger Estonia cirka 40 grader mod styrbord.
Allerede ved 30 grader er det svært for passagererne på de nederste dæk at bevæge sig langs de 1,2 meter brede gange i kahytsafdelingerne, og ved 45-50 grader er det stort set umuligt for dem at nå op til de øvre dæk for at undslippe.
Nødsignaler opfanges lynhurtigt
Estonias første mayday blev ikke registreret korrekt af skibene i området, og nødpejlesendere i redningsveste og -flåder blev aldrig aktiveret. Et nyt satellitsystem opfanger på få minutter automatisk udsendte nødråb og alarmerer redningstjenesten.
Råb og hjerteskærende skrig fylder kahytsgangene, og da besætningen ikke er tilstrækkelig uddannet i “crowd control”, eskalerer panikken. Folk tramper hen over hinanden for at komme i sikkerhed.
I løbet af de 15-20 minutter, hvor det stadig er muligt at undslippe, når ca. 237 personer op på Estonias åbne øverste dæk og begynder at springe over bord. Nogle hamrer mod siden af skibet og forsvinder i bølgerne.
Estonia havde redningsveste ombord, men mange af passagererne har ikke iført sig redningsvestene korrekt. De er heller ikke udstyret med lygter, så ofrene i vandet er svære at få øje på.
Klokken 1.50 ligger Estonia på siden. I de sidste krampetrækninger hæver kølen sig op over vandet, inden skibet glider ned i det mørke hav. De passagerer, som ikke turde tage springet, trækkes med ned i dybet.
En person dør på sygehuset
Det lykkedes ikke Estonias besætning at få søsat én eneste af de i alt ti redningsbåde ombord.
Skibets oppustelige redningsflåder virkede heller ikke efter hensigten. Mange af dem blev ikke fyldt helt op med luft, og andre blæste omkuld pga. den kraftige vind.
Først en time efter at Estonia er gået ned, ankommer den første redningshelikopter til ulykkesstedet. I løbet af natten og morgenen reddes 138 passagerer op af havet, hvoraf én efterfølgende omkommer på sygehuset.
Over 600 personer er stadig fanget inde i Estonias, da skibet rammer Østersøens bund. I alt mister 852 personer livet i en skibskatastrofe, hvis lige vi, takket være teknologien, aldrig kommer til at opleve igen.
Ugen efter forliset fotograferede undervandsrobotter Estonia. Vraget ligger i Østersøens bløde mudder på sin styrbords (højre) side, cirka 80 meter under havoverfladen.