Historia/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Flåde-svin fik medalje ... og endte som bacon

Den skibsbrudne gris Tirpitz blev anerkendt for sin tapperhed, men overfor hønsehusets fristelser kom den alligevel til kort.

Da det tyske krigsskib Dresden i 1915 blev sænket ud for Chile, lykkedes det en gris at kæmpe sig op fra lastrummet.

Kaptajn og besætning havde forladt det synkende skib, og dyret tog klogeligt samme beslutning.

En time senere blev det svømmende svin reddet op af havet af sømænd på det engelske krigsskib Glasgow.

De imponerede søfolk navngav straks grisen Tirpitz efter den tyske flådes leder og tildelte den en tapperhedsmedalje for at have forladt skibet sidst.

Tirpitz blev søfolkenes bedste ven og forblev på skibet i et år, før den blev overført til en artilleriskole.

Her gik grisen desværre på rov i et hønsehus og blev derfor sendt tilbage til Glasgows kaptajn.

De to havde dog ikke meget tilfælles, og i 1919 endte den kloge gris som bacon efter en auktion til gavn for britisk Røde Kors.