Ostindienfarere – en kombination af krigsskibe og handelsskibe
Skibe fra Europa kunne hente kostbare varer i Det Indiske Ocean, men risikerede også at blive plyndret af de mange pirater, som fandtes langs kysterne.
Derfor brugte bl.a. engelske, svenske og danske handelskompagnier særlige fartøjer, som var i stand til at forsvare sig selv.
De såkaldte ostindienfarere var en blanding af krigsskibe og handelsskibe, der både havde kanondæk og plads til at laste de eftertragtede varer fra Asiens markeder.
En replika af Ostindienfareren Götheborg sejler i dag rundt i svensk farvand.
Svensk skib blev fyldt i Kanton
Ostindienfareren Götheborg hentede i 1744 varer i Kina, men forliste ved indsejlingen til Göteborg.
Typen blev udviklet i 1600-tallet og var i brug til midten af 1800-tallet, hvor truslen fra pirater ebbede ud.
Ostindienfarere kunne laste 800 ton
Ostindienfarere var større end almindelige handelsskibe, fordi de skulle have plads til kanoner og så mange varer, at rejsen til Østen kunne betale sig. Omkring år 1800 var lasteevnen ofte 800 ton eller mere.
Britiske ostindienfarere viste i 1804 deres slagkraft i Malacca-strædet, hvor en konvoj drev franske krigsskibe på flugt – inkl. det store linjeskib Marengo med 74 kanoner.