Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Grækernes krigsskibe var overlegne

Antikkens grækere havde held med at erobre mange byer omkring Middelhavet. En del af forklaringen bag succesen skal findes i deres krigsskibe.

Mike Andrews/Bridgeman Images

I oldtiden var trieren den græske flådes største og mest slagkraftige krigsskib og spillede en afgørende rolle i grækernes erobring af Middelhavets kystbyer.

Trieren var en flydende rambuk, som vejede omkring 70 tons og var bemandet af 170 roere, der sad presset tæt sammen – mange roere betød nemlig høj fart.

Galejen kunne sejle op til 10 knob (18,5 km/t.), og når den vædrede et skib, ramte den med en kraft på næsten 100 tons, hvilket ofte var mere end rigeligt til at slå hul på fjendens skrog.

Herefter trak galejen sig væk og lod havet gøre arbejdet færdigt eller gjorde klar til at vædre igen.

Det var vigtigt at komme hurtigt væk igen, da trieren ellers risikerede fx at blive fanget af fjendens gribekroge og bordet.

For at kunne holde til at vædre fjendens skibe med størst mulig kraft blev trieren bygget solidt og grundigt, og det vurderes, at det tog 6.000 mandedage at færdiggøre ét skib.

Desuden sad rambukken fæstnet til både køl, stævn og den kraftige barkholt, der løb langs skibets sider.

Chokbølgen i forbindelse med et sammenstød blev således spredt til hele skibet.

I slutningen af 400-tallet f.Kr. begyndte grækerne at bygge endnu større skibe, som kunne medbringe kasteskyts og flere soldater til at borde fjenden.

Disse såkaldte quadriremer og quinqueremer blev drevet frem af op mod 300 roere.

Roerne sad forskudt i forhold til hinanden – både i højden og i skibets længde.

© DK Images

Græsk triere

  • Længde:

    37 meter

  • Bredde:

    5,5 meter

  • Dybgang:

    1,25 meter

  • Topfart:

    Mindst 10 knob

  • Vægt:

    70 tons

  • Besætning:

    200 (roere, officerer og mandskab til sejlene)

170 roere i tre lag drev krigsskibet frem

Fart og manøvredygtighed var trierens største forcer.

Under et forsøg med skibet Olympias – en nøjagtig kopi af antikkens triere – fik 170 uerfarne rorkarle fartøjet op på 9 knob (17 km/t.).

En erfaren besætning kunne formentlig drive trieren op på mindst 10 knob.

Under forsøget lavede Olympias også en 180-graders vending på under et minut.

Testsejladser udført med ­trieren Olympias viste i 1987, at ­grækernes ­krigsskibe var ­overraskende hurtige.

Mike Andrews/Bridgeman Images

Høje bølger var livsfarlige

Trierens nederste roere sad blot 60 cm over havet, og fartøjet var derfor sårbart i stormvejr.

Mike Andrews/Bridgeman Images

Sejl skånede roerne

Når vinden var gunstig, kunne matroser hejse sejl i galejens to master, så ­roerne kunne hvile armene.

Mike Andrews/Bridgeman Images

Rambuk smadrede fjenden

Forrest sad en metalklædt rambuk, som skulle slå hul på fjendtlige skibe og få vandet til at fosse ind.

Mike Andrews/Bridgeman Images

Læs også:

Zebrastriber
Søfart

Hvorfor var krigsskibe stribede?

2 minutter
Søfart

Hvornår fik skibe skruer?

2 minutter
Søfart

Thor Heyerdahl krydsede Stillehavet i båd af balsatræ

13 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul