Da de første dampskibe indtog havene omkring 1820, havde de svage og upålidelige maskiner under dækket.
Hvis redere ville være sikre på, at deres fartøjer nåede frem, måtte damp suppleres med master og sejl.
Samtidig var en ny klasse sejlskibe under udvikling. Den tremastede klipper havde et stort sejlareal, der tillod en svimlende fart, og samtidig kunne fartøjet udnytte vind fra næsten alle retninger.