Illustration af dampskib og sejlskib

Hvorfor beholdt skibene sejl?

Skyldtes det stædighed, at sejl stadig blev brugt efter opfindelsen af dampkraft?

Skyldtes det stædighed, at sejl stadig blev brugt efter opfindelsen af dampkraft?

Louis Dodd / AKG Images

Da de første dampskibe indtog havene omkring 1820, havde de svage og upålide­lige maskiner under dækket.

Hvis redere ville være sikre på, at deres fartøjer nåede frem, måtte damp suppleres med master og sejl.

Samtidig var en ny klasse sejlskibe under udvikling. Den tremastede klipper havde et stort sejlareal, der tillod en svimlende fart, og samtidig kunne fartøjet udnytte vind fra næsten alle retninger.

Nye hastighedsrekorder blev sat, når klippere fragtede årets tehøst fra Kina til Europa og Amerika.

Rejser, der før havde varet mindst et halvt år, kunne nu gennemføres på 100 dage.

Først i 1860’erne blev dampmaskinen effektiv nok til at true sejlene.

Og helt op til år 1900 havde mange handelsskibe stadig master, så de kunne spare på kullene.

Oliemaleri af et sejlskib
© Bridgeman

Vindkraft var gratis

■ Hurtige
■ Kunne sejle langt uden stop
■ Mere lasteplads

Kulkraft drev dampskibe
© Wikimedia

Maskiner duede i alt vejr

■ Kunne styre mod vinden
■ Ikke afhængig af blæst
■ Forudsigelige rejsetider

Maleri af et sejlskib i vind

I 1850 var den hurtigste rejseform fra USA’s østkyst til vestkysten sejlskibe, der gik syd om Sydamerika.

© Getty Images

Sejl var bedst på langfart

På ruterne fra Asien til Europa var sejlskibe indtil 1860’erne hurtigere end dampere, hvis de tilpassede deres rejse efter monsunvinden.

Om sommeren blæser den konstant fra syd, og i vinterhalvåret fra nord.

Kulkraft vandt til sidst

Udviklingen af mere effektive maskiner gjorde dampskibe konkurrencedygtige i 1860’erne.

Og i 1869 åbnede Suezkanalen, der skar uger af rejsetiden mellem Europa og Asien, men var for snæver til store sejlskibe.