Den kalkunstore dronte levede på Mauritius indtil 1662. Dronten kunne ikke flyve og var særdeles tillidsfuld, hvilket gjorde den til et let bytte for sømænd, som lagde til ved øen fra 1590’erne.
Historikerne ved dog, at sømænd – og senere kolonister – ikke var glade for drontens seje kød, så den egentlige årsag til den ikke-flyvende fugls uddøen er formentlig, at sømændene medbragte svin, aber og andre dyr, som åd drontens æg.
Inden dronten forsvandt, blev flere eksemplarer af fuglen bragt til Europa. Derfor er dens udseende velkendt, men forskerne ved så godt som intet om dens naturlige levevis.
Formentlig kunne den veje op til 20 kg, levede af bl.a. frugt og nødder og lagde ét æg ad gangen. Dronten mistede muligvis evnen til at flyve, fordi ingen rovdyr levede på Mauritius.
DNA-analyser af de dronte-rester, som findes på forskellige museer, har vist, at den store fugl var beslægtet med visse duearter.
Drontens nærmeste nulevende slægtning er den såkaldte mankedue, som lever på den indiske øgruppe Nicobarerne.