Mary Rose var ét af kong Henrik 8.s største og bedst bevæbnede skibe, da fartøjet den 19. juli 1545 gik ned i kamp med den franske flåde i Solent-strædet mellem Isle of Wight og det engelske fastland.
Arkæologer bjærgede skibet i 1982, og vraget har siden givet forskere uvurderlig viden om skibe og søfolk i den engelske flådes allertidligste tid.
Bueskytter var bomstærke
Hundredvis af mænd forsvandt i bølgerne sammen med Mary Rose. De døde lå uforstyrret, dækket af mudder og fint sand, indtil arkæologer i 1980’erne bjærgede deres knogler.
Arkæologer har fundet i alt 92 fuldstændige skeletter.
Blandt de døde, som eksperter med sikkerhed har identificeret, er en bueskytte. Manden er over 182 cm høj – væsentlig højere end tidens gennemsnit på 173-174 cm – og muskuløst bygget.
Muskelstyrke var nødvendig, for langbuerne krævede en trækkraft på op imod 90 kg.
Forskere har ved at sammenligne skeletdelene fra Mary Rose med knogler fra en kirkegård i Norwich konstateret, at skibets besætning – hvoraf omkring en tredjedel var bueskytter – havde forøget muskelstyrke i begge overarme.
De døde fra kirkegården havde kun øget muskelstyrke i højre arm.