Rundt om krigsskibet Mary Rose

Mary Rose nåede at være med i mange krige fra søsættelsen i 1511 til faldet i 1545.

Mary Rose nåede at være med i mange krige fra søsættelsen i 1511 til faldet i 1545.

Gerry Bye/Anthony Anthony

Mary Rose var ét af kong Henrik 8.s største og bedst bevæbnede skibe, da fartøjet den 19. juli 1545 gik ned i kamp med den franske flåde i Solent-strædet mellem Isle of Wight og det engelske fastland.

© Shutterstock

Kanoner

Rækkevidde: op til 413 m
Vægt: op til 2,2 t
Antal ombord: 78-91 stk.

© Shutterstock

Langbuer

Rækkevidde: op til 328 m
Buens længde: 1,87-2,11 m
Antal ombord: 250 stk.

© Rama

Sværd

Rækkevidde: nærkamp
Klinge: 88,5 cm
Båret af officerer

Arkæologer bjærgede skibet i 1982, og vraget har siden givet forskere uvurderlig viden om skibe og søfolk i den engelske flådes allertidligste tid.

Mary Rose i tal

Søsat

1511

Besætning

Op til 700

Længde

45 m

Bredde

11,7 m

Tonnage

700 t

Bueskytter var bomstærke

Hundredvis af mænd forsvandt i bølgerne sammen med Mary Rose. De døde lå uforstyrret, dækket af mudder og fint sand, indtil arkæologer i 1980’erne bjærgede deres knogler.

Arkæologer har fundet i alt 92 fuldstændige skeletter.

Blandt de døde, som eksperter med sikkerhed har identificeret, er en bueskytte. Manden er over 182 cm høj – væsentlig højere end tidens gennemsnit på 173-174 cm – og muskuløst bygget.

Muskelstyrke var nødvendig, for langbuerne krævede en trækkraft på op imod 90 kg.

Eksperter har genskabt bueskytten med 3-d-teknik.

© Hufton+Crow-View/Imageselect

Forskere har ved at sammenligne skeletdelene fra Mary Rose med knogler fra en kirkegård i Norwich konstateret, at skibets besætning – hvoraf omkring en tredjedel var bueskytter – havde forøget muskelstyrke i begge overarme.

De døde fra kirkegården­ havde kun øget muskelstyrke i højre arm.

© Stephen Foote/Imageselect

Trækompas viste vej

Mary Rose medbragte en besætning på op til 700 mand.

Blandt besætningsmedlemmerne var foruden søfolk og soldater en række fagfolk som kanonerer, kokke, tømrere og en læge.

Til fagfolkene hørte også navigatøren, som holdt skibet på ret kurs.

Han opbevarede sine instrumenter i en kiste i kahytten på skibets hoveddæk.

I kisten lå bl.a. et trækompas, som arkæologerne har bjærget. Kompasset var forsynet med en jernnål, som navigatøren gjorde magnetisk ved at stryge det med en magnetisk jernsten.

Den magnetiske nål pegede altid mod nord.

© Glyn Genin/Imageselect

Besøg Mary Rose

For at forhindre det 500 år gamle vrag i at tørre ud sprøjtede konservatorer først skibet med vand og dernæst med konserveringsmidlet polyetylenglykol (PEG) – en proces, som varede i 34 år.

Besøgende kan nu se resultatet på Mary Rose Museet i Portsmouth i det sydlige England.