Hvis nogen øgruppe med rette kan kalde sig “Rædslernes Øer”, må det være Houtman Abrolhos-øerne cirka 60 km ud for Australiens vestkyst.
Den 4. juni 1629 skraber det hollandske skib Batavia med 316 kolonister, soldater og sømænd ombord ind i et undersøisk klippeskær ud for den øde og mennesketomme øgruppe. Skibet går ned, men langt de fleste redder sig i land.
De ledende officerer begiver sig straks afsted i en langbåd for at hente hjælp – men hjælpen er flere måneder undervejs, og i mellemtiden udspiller sig et sandt blodbad på øerne blandt de skibbrudne.
Kun hver tredje af skibets passagerer skal overleve rædslerne.
Et internationalt hold af forskere under ledelse af arkæologer fra The University of Western Australia og the Western Australian Museum har nu fundet og undersøgt 12 af ofrene fra de blodige dage i 1600-tallet, fundet i enkelt- og massegrave på øerne.
Skeletterne bærer præg af den voldsomme massakre, der fandt sted, da en række mytterister bryggede en blodig plan om at slå de fleste af deres rejsefæller ihjel, mens andre fund vidner om de kampe, der brød ud mellem de skibbrudne.
Én var omkommet efter et hårdt slag mod kraniet og slæbt tilfældigt ned i en hurtigt opkastet grav. Arkæologerne fandt også hjemmebyggede våben som fx en morgenstjerne lavet af foldede blyplader, der har haft søm banket i.

De nye fund afslører bl.a. skelettet af en mand, som er blevet slæbt hen over over sandet i sin højre arm og kastet i en grav (i midten, nederst). Hans arm lå stadig over hovedhøjde.
Desuden er der fundet rester fra en mulig henrettelsesplads, hvor forskerne mener, at syv af mytteristerne blev hængt, da hjælpen endelig nåede frem.
Præcist hvad, der skete på de ulykkelige øer, er nøje beskrevet i Batavias kommandør Francisco Pelsaerts rapport om de 100 dages galskab.
Du kan få alle detaljerne fra den tragiske katastrofe her:
Forskerholdet fra Australien arbejder nu videre på det arkæologiske projekt, der skal munde ud i en række nye udstillinger i forbindelse med 400-året for forliset i 2029.
Indtil da lever mindet om de 198 døde hollændere videre som en påmindelse om, hvad mennesket kan finde på i havnødens stund.