Spoegelsesskibet Mary Celeste blev fundet forladt i Atlanterhavet i 1872.

Spøgelsesskib drev rundt uden en sjæl ombord

For 150 år siden: Sejlskibet Mary Celeste bliver i 1872 opdaget midt på Atlanterhavet. Kabyssen er fyldt med mad og vand, og fartøjet viser intet tegn på ulykke – men besætningen er pist væk.

For 150 år siden: Sejlskibet Mary Celeste bliver i 1872 opdaget midt på Atlanterhavet. Kabyssen er fyldt med mad og vand, og fartøjet viser intet tegn på ulykke – men besætningen er pist væk.

Vincent Alexander Booth. All Rights Reserved 2022/Bridgeman Images & shutterstock

Det britisk-canadiske skib Dei Gratia befinder sig på Atlanterhavet mellem Portugals kyst og øgruppen Azorerne. Datoen er den 4. december 1872.

Lige siden solopgang har besætningen holdt øje med et andet skib i horisonten. De rutinerede sømænd bliver hurtigt enige om, at noget må være galt om bord på det fjerne skib. Det gynger ukontrolleret i bølgerne, og sejlene ser forrevne ud.

Omkring kl. 13 beslutter kaptajn David Reed Morehouse sig for at undersøge det mystiske fartøj. Og som de to skibe nærmer sig hinanden på åbent hav, ser Morehouse til sin store forundring, at skibet bærer navnet Mary Celeste – et fartøj, som en af Morehouses venner er kaptajn på.

Besætningen på Dei Gratia kan ikke umiddelbart se tegn på liv om bord på Mary Celeste. Kaptajn Morehouse prajer gentagne gange, men får intet svar tilbage. Det forladte ror på dækket drejer for hvert vindstød, mens Dei Gratia sejler nærmere.

Skibet var forfulgt af ulykker

En måned før det dramatiske møde på Atlanterhavet havde Mary Celeste sat sejl og forladt Staten Island i New York. Destinationen var Genova i Italien, og med sig havde skibet en last af 1.701 tønder alkohol, der skulle bruges i fremstillingen af italienske vine.

Rejsen var Mary Celestes første med den nye kaptajn Benjamin Briggs, en erfaren sømand, der ikke lod sig skræmme af skibets turbulente historie.

Siden den 31 m lange og 282 tons tunge skonnertbrig var blevet bygget i 1861 i Canada, havde det under sit første navn, Amazon, været ude på en kaskade af ulykkesramte rejser.

Den første kaptajn var død af lungebetændelse på skibets jomfrurejse. Den næste havde sejlet Amazon lige ind i en fiskerbåd, hvorefter skibet måtte gå i dok for at blive repareret, og her var en brand brudt ud på det uheldsramte fartøj.

Den tredje kaptajn havde ført Amazon til Europa, hvor det hårdtprøvede fartøj var kollideret med et andet skib i Den Engelske Kanal.

Mary Celeste er et af historiens mest berømte spoegelsesskibe.

Skibet Mary Celeste hed oprindeligt Amazon, men blev efterfølgende omdøbt. Her er skibet malet i 1861.

© The History Collection/Imageselect

Siden disse uheldige ture havde Amazon haft en række indbringende og rolige år med ture til De Vestindiske Øer samt Mellem- og Sydamerika, indtil skibet i 1867 blev solgt til en amerikaner.

Han omdøbte skibet til Mary Celeste og lod den erfarne og hårdføre Benjamin Briggs købe en andel i skibet og arbejde som dets nye kaptajn.

Konen og datteren sejler med

Inden afrejsen var Briggs fuld af optimisme.

“Vort skib er i strålende stand, og jeg håber, vi får en fin tur, men jeg har aldrig været om bord på hende før og ved ikke, hvordan hun vil sejle”, skrev han i et brev til sin mor.

Moderen passede Briggs' søn, Arthur på syv år, hjemme i staten Massachusetts, mens Briggs' kone Sarah og parrets to-årige datter Sophia skulle med på turen over Atlanten.

Aftenen inden Mary Celeste sejlede fra New York, spiste Briggs middag med sin gamle ven David Reed Morehouse. De to garvede sømænd havde i deres unge dage arbejdet på det samme skib.

Morehouse var nu kaptajn på Dei Gratia, og under middagen viste det sig, at hans skib tilfældigvis skulle samme vej som Mary Celeste: tværs over Atlanterhavet, gennem Gibraltarstrædet og ind i Middelhavet.

Mary Celeste sejlede fra New York med kurs mod Gibraltar.

Sidste indføring i Mary Celestes logbog var 25. november, hvor skibet lå nord for øen Santa Maria.

© Historie

Skibet sejlede 800 km uden folk ombord

Mary Celeste blev fundet i rum sø den 4. december. Skibet havde da sejlet op imod ti dage uden besætning.

Kaptajn Briggs og Mary Celeste afsejlede fra New York den 7. november 1872. Skibet skulle til Genova i Italien og sejlede derfor mod Gibraltarstrædet for at komme ind i Middelhavet.

I skibets logbog skrev kaptajn Briggs den 24. november, at fartøjet nu var ud for øgruppen Azorerne, og at det var begyndt at blæse kraftigt.

Tidligt om morgenen den 25. november kunne Briggs ifølge logbogen se den lille ø Santa Maria. Trods blæsevejret lagde han ikke til, men fortsatte nord om øen. Briggs skrev aldrig igen i logbogen, og ti dage senere stødte skibet Dei GratiaMary Celeste øst for Santa Maria.

Da Dei Gratias besætning bordede skibet, fandt de det forladt. Alt tyder derfor på, at skibet da havde sejlet ca. 800 km uden en sjæl ombord.

Næste morgen – 5. november 1872 – ventede Morehouse stadig på de tønder med petroleum, der skulle lastes på Dei Gratia, da Mary Celeste sejlede ud. Bortset fra Briggs og hans lille familie bestod besætningen af syv erfarne sømænd fra USA, Tyskland og Danmark.

Besætningen er væk

Da Morehouse næsten en måned senere støder på Mary Celeste, beordrer han en jolle i vandet.

Kaptajnen forstår ikke, hvorfor Mary Celeste ikke allerede er i Italien – skibet havde forladt New York hele syv dage før Dei Gratia.

“Et stort, vådt rod”. Førstestyrmand Oliver Deveau om det indre af Mary Celeste.

Førstestyrmand Oliver Deveau og to andre springer i jollen. De tre mænd gennemsøger hele Mary Celeste, men bliver kun mere forbløffede. Skibet er øde og forladt.

Hele fartøjet er ifølge Deveau “et stort, vådt rod”, og kun én ud af skibets tre pumper duer. Lugen til lasten er dog låst, og ingen af tønderne med alkohol mangler, selvom det senere viser sig, at ni af dem er tomme, da lasten læsses af i Genova.

Redningsbåden er forsvundet

De tre mænd noterer sig, at besætningens ejendele og værdigenstande ikke er rørt: Fru Briggs' lille stueorgel af rosentræ står fremme med et nodehæfte ovenpå. Hendes symaskine står på et bord, ligesom en åben flaske med hostesaft.

Sophias legetøj er pænt sat på plads, og tøj, piber, barberknive og en pung med penge ligger i skibskisterne. Desuden har Mary Celeste både mad og vand til endnu seks måneder.

Deveau finder skibets logbog og bladrer ivrigt efter et spor. Men Briggs har ikke nedfældet noget om uforudsete hændelser. Turen over Atlanten har tilsyneladende været stille og rolig.

Spoegelsesskibet Mary Celeste blev fundet forladt i Atlanterhavet i 1872.

Mysteriet om Mary Celeste har fascineret, lige siden skibet blev fundet drivende i Atlanterhavet.

© Vincent Alexander Booth. All Rights Reserved 2022/Bridgeman Images & shutterstock

Den sidste notering i bogen er skrevet ti dage tidligere, hvor Mary Celeste befandt sig 160 km vest for Azorerne – omkring 800 km fra dets nuværende placering.

Kaptajnens sekstant, kronometer og navigationstabeller er dog forsvundet. Det samme gælder skibets redningsbåd. Men besætningen har hverken kastet anker eller surret roret fast, som det ellers er normal procedure ved evakueringer, noterer Deveau sig.

Alt i alt er skibet i god stand og fuldt ud sødygtigt. Mændene fra Dei Gratia finder intet tegn på vold eller kamp. Alle spor peger på, at Briggs og hans mandskab hurtigt og abrupt – måske i panik – har forladt skibet.

Mary Celestes besaetning falder i havet.

En teori om Mary Celestes besætning var, at de alle var faldet i vandet ved et uheld.

© Mary Evans Picture Library/C M Padday In The Strand November 1913, Page 484/Ritzau Scanpix

Rettergang på Gibraltar

Tilbage på Dei Gratia rapporterer Deveau til kaptajn Morehouse, som kort noterer i sin logbog, at det forladte fartøj er Mary Celeste på rejse fra New York til Genova.

Han undlader at notere, hvem skibets kaptajn er – ligesom han heller ikke beskriver, hvordan Mary Celeste så ud, da hans mænd fandt det.

Efter at have skrevet sin notits sejler Morehouse til den britiske kronkoloni Gibraltar, mens Deveau følger i kølvandet med Mary Celeste.

Vel ankommet kræver Morehouse bjærgeløn for at have fundet Mary Celeste. Beløbet skal betales af de amerikanske forsikringsselskaber, som det forladte skib er forsikret hos. Og snart ruller en retssag.

Den britiske admiralitetsret i Gibraltar, som står for retssagen, endevender minutiøst Mary Celeste. Forhør efter forhør bliver afholdt, alt imens rygter og beskyldninger begynder at svirre.

Nogle mener, at pirater har plyndret Mary Celeste og myrdet besætningen. Andre, at skibet har været ramt af en voldsom storm, eller at besætningen har drukket sig fra sans og samling og dræbt kaptajn Briggs og hans familie.

Teorierne om, hvorfor Mary Celeste blev forladt, er mange.

Alt fra pirater til jordskælv og mytteri har været nævnt som forklaring på besætningens forsvinden fra Mary Celeste.

© Look and Learn/Bridgeman Images

7 teorier om Mary Celestes besætning

Under retssagen efter Mary Celestes fund blev mange teorier fremlagt. Men ingen kunne til fulde forklare besætningens forsvinden.

1. pirateri
TEORI: Besætningen blev myrdet og smidt i havet af pirater.
TEORIENS SVAGHED: Sørøveriet omkring Azorerne var ophørt årtier tidligere, og skibet bar intet tegn på kamp eller plyndring.

2. Overlagt mord
TEORI: Dei Gratias besætning dræbte Mary Celestes besætning, plyndrede skibet og opdigtede historien om det forladte spøgelsesskib.
SVAGHED: Ingen værdier var fjernet fra skibet. Desuden kunne Dei Gratia næppe have indhentet Mary Celeste, som havde syv dages forspring.

3. Forsikringssvindel
TEORI: Morehouse og Briggs planlagde et svindelnummer og delte forsikringspræmien, hvorefter Briggs og hans familie fik en ny identitet.
SVAGHED: Forsikringspræmien var ikke høj nok til at sikre Briggs et nyt liv og en god alderdom.

4. Storm
TEORI: Skibet kom ud i en storm, der fyldte Mary Celeste med vand. Besætningen sprang i redningsbåden, som senere forliste.
SVAGHED: Ganske vist stod vandet højt i lasten, men ikke så højt, at en erfaren kaptajn som Briggs ville have beordret en evakuering.

5. Jordskælv
TEORI: Et jordskælv forårsagede en tsunami eller antændte en brand om bord, hvorefter besætningen forlod Mary Celeste i panik.
SVAGHED: Hverken besætningen om bord på Dei Gratia eller de lokale på Azorerne mærkede rystelser.

6. Mytteri
TEORI: Besætningen drak sig fuld og myrdede Briggs og hans familie. Derefter stak de af i redningsbåden og blev samlet op af et andet skib.
SVAGHED: Briggs var kendt som en respekteret og retfærdig mand, og besætningen bestod af erfarne, loyale sømænd. Desuden var der intet spor efter kamp eller mord.

7. Eksplosionsfare
TEORI: Tønderne med alkohol i skibets last lækkede. Besætningen sprang i redningsbåden af frygt for en eksplosion, og båden drev væk.
SVAGHED: Der blev ikke meldt om alkohol-lugt i lastrummet, da Mary Celeste blev fundet. På samme måde fandt senere undersøgelser heller ikke spor af alkohol uden for tønderne.

Morehouse får findeløn

Forhørslederen hager sig fast i en teori om, at Dei Gratias besætning kunne have dræbt folkene om bord på Mary Celeste for at indkassere bjærgelønnen. Derimod hælder den amerikanske avis Boston Post til piratteorien:

“Det antages nu, at den fine skonnertbrig Mary Celeste (…) blev overmandet af pirater”, skriver avisen den 24. februar 1873.

Teorien om, at besætningen vitterligt er blevet myrdet, blomstrer op, da de engelske myndigheder under Briggs' seng finder en gammel kniv, hvorpå der muligvis er blod. Også på dækket bliver røde pletter fundet. Begge dele viser sig dog at være rust.

Efter tre måneder afsiges dommen: Retten kan ikke fastslå, hvad der er sket om bord på Mary Celeste, eller hvorfor besætningen er væk. Briterne har ikke fundet beviser på pirateri, mytteri, vold eller mord.

Besætningen på Dei Gratia er derfor ikke længere under mistanke, og dommeren tildeler Morehouse en bjærgeløn for at have bragt Mary Celeste i havn.

Det beløb, som dommeren fastsætter, udgør imidlertid kun en sjettedel af de 46.000 dollars, som Mary Celeste og lasten er vurderet til at være værd. Beslutningen lugter af, at retten trods alt ikke er helt overbevist om Dei Gratia-besætningens uskyld.

Mary Celeste nægter at gå ned

Efter domsafsigelsen bliver Mary Celeste sejlet til Genova, hvor skibets last bliver afleveret. Men de amerikanske myndigheder er ikke tilfredse med den uafsluttede sag. Derfor forsøger de på egen hånd at opklare sagen ved at udspørge lokale indbyggere i havnene på Azorerne – uden resultat.

I et sidste forsøg giver myndighederne alle udstationerede amerikanske konsuler og officerer besked på at holde øje med personer, der matcher beskrivelsen af kaptajn Briggs, hans kone, datter og de syv sømænd. Ingen rapporterer nogensinde tilbage.

Efter den tragiske tur sælger Mary Celestes ejer skibet – efter sigende med et gevaldigt tab. Og i løbet af de næste 13 år skifter Mary Celeste ejer 17 gange.

Ingen af dem har noget godt at sige om skibet, der sejler langs USA’s kyst, mens det med jævne mellemrum går på grund, bryder i brand eller mister fragt, sejl og sømænd.

Mary Celestes sidste ejer prøver i januar 1885 med fuldt overlæg at kæntre skibet i Det Caribiske Hav i et forsøg på forsikringssvindel. Planen går imidlertid i vasken, da skibet nægter at synke, selvom det går på grund på et koralrev ud for Haiti.

I et sidste desperat forsøg sætter ejeren ild til skibet, men også den plan mislykkes. I stedet bliver han idømt fængsel for forsikringssvindel.

Mary Celeste bliver efterladt, hvor det er, og med tiden glider skibet ned af revet og forsvinder i bølgerne.