Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Thor Heyerdahl satte livet på spil for sine teorier

Norske Thor Heyerdahls ekspeditioner på verdenshavene skabte overskrifter og gjorde ham verdensberømt, men hans teorier blev aldrig for alvor taget seriøst af den etablerede videnskab.

Imageselect

I 1937 står en ung, ranglet nordmand på en sandstrand i Polynesien.

Solen bager, kokospalmernes blade rasler i vinden, og inde fra junglen høres et højlydt kor af fuglekvidder. Bag ham letter et skib anker og forsvinder ud mod horisonten.

Nordmandens navn er Thor Heyerdahl, og han befinder sig endelig ved sine drømmes mål.

Hvad han dog endnu ikke er klar over, er, at besøget på paradisøen skal blive startskuddet til en lang og eventyrlig karriere.

Thor er ikke alene – ved hans side står hustruen Liv.

Deres blå øjne studerer forventningsfuldt de eksotiske omgivelser.

Sammen med en besætning på fem mand krydsede norske Thor Heyer­dahl i 1947 Stillehavet om­­bord på balsa-fartøjet Kon-Tiki.

© 914 collection/Imageselect

Det nygifte par har vendt civilisationen ryggen, og de drømmer om sammen at føre en tilværelse som Adam og Eva i samklang med naturen.

Thor Heyerdahl blev født i Larvik i Norge i 1914, og allerede som barn drømte han om Sydhavets paradisiske koraløer og om at leve som Robinson Crusoe.

Hans store dyreinteresse førte til studier i zoologi ved Oslos universitet.

Men han kedede sig ved at stå bøjet over mikroskopet. I stedet ville han ud i verden for at rejse, opdage og udforske.

Nygift Thor Heyerdahl forlod civilisationen

Muligheden for endelig selv at komme ud i marken dukkede op med det afsluttende eksamensarbejde.

Med videnskabelig støtte fra sine professorer og økonomisk støtte fra sin far så Thor Heyerdahl frem til at kortlægge naturen i sine drengedrømmes Polynesien.

Thor havde lige mødt Liv Coucheron Torp. Hun delte hans drøm om at vende tilbage til naturen.

De giftede sig i 1936, og kort efter sejlede de sammen fra Norge med kurs mod den polynesiske ø Fatu Hiva, 1.300 km øst for Tahiti.

Paradisets idyl blev brudt

Allerede dagen efter ankomsten var ægteparret i fuld gang med at gøre deres drømme til virkelighed.

I en afsidesliggende dal byggede de en hytte af palmeblade, smed skoene og tøjet og hengav sig til et liv i samhørighed med den tropiske natur.

De stod op til marquesas-gøgens musikalske morgenprogram, og de gik i seng i den tropiske nats varme mørke.

Tilværelsen som eventyrlysten videnskabsmand var svær at forene med et normalt familieliv. Ikke desto mindre blev Thor Heyerdahl gift tre gange og fik fem børn.

© Bettmann/Getty Images

I et helt år levede Thor og Liv af kærlighed og kildevand – og af ananas, dværgtomater, bjergbananer, papaja, brødfrugter og hummere, som de fangede i simple ruser.

Tilværelsen blev dog på ingen måde så idyllisk, som parret havde håbet på.

Myg og tropiske sygdomme viste sig at være alvorlige problemer for de to nordiske tilflyttere, og efter et år besluttede de sig for at vende tilbage til civilisationen.

Thor Heyerdahl skrev aldrig sin afsluttende universitetsopgave færdig.

Til gengæld blev han interesseret i at finde ud af, hvordan Polynesiens øer var blevet befolket.

Hvem var de mennesker i grunden, som for længe siden havde krydset Stillehavet i primitive fartøjer og slået sig ned på de øde koraløer?

Hvor kom de fra, og hvorfor var de taget afsted?

Sejladser skulle bevise Heyerdahls påstande

Thor Heyerdahl gennemførte flere eventyrlige rejser med både bygget i ma­te­ri­a­ler som balsatræ (Kon-Tiki), papyrus (Ra I og Ra II) og siv (Tigris). Rejsen over Atlanten med Ra I var tæt på at ende galt, da båden havarerede.

Sydamerikas indianere kunne sejle til Polynesien

Norske Thor Heyerdahl var overbevist om, at sydamerikanske indianere i oldtiden var sejlet over Stillehavet til Polynesien. Ekspeditionen med balsafartøjet Kon-Tiki beviste, at rejsen havde været mulig at foretage.

Atlanten var mulig at krydse for oldtidens egyptere

På sin anden store rejse ville Heyerdahl bevise, at fortidige kulturer på begge sider af Atlanten kunne have haft kontakt med hinanden. Pga. en byggefejl måtte han opgive sin tur med papyrusbåden Ra I, men Ra II krydsede Atlanten.

Kulturer besøgte hinanden

Med sin sidste store ekspedition ville Heyerdahl bevise, at oldtidens egyptere, indere og folkeslagene i Mesopotamien kunne have haft kontakt. Rejsen med siv-båden Tigris viste, at det var muligt.

Thor Heyerdahl ville bevise sin teori

En ny hypotese begyndte at tage form i Heyerdahls hoved.

I modstrid med de fremherskende teorier – som gik på, at øerne var blevet befolket fra Sydøstasien – var han overbevist om, at Polynesiens første indbyggere var sejlet over havet østfra, fra Sydamerikas kyst.

Den oprindelige befolknings egne sagn, nogle tilgroede statuer – som han og hustruen fandt langt inde i junglen – og flere af de nytteplanter, som polynesierne levede af, var ifølge ham bevis på, at de fjerne forfædre måtte være kommet fra Amerika. Han var dog i princippet alene om den opfattelse.

De følgende år blev produktive for parret Heyerdahl. De fik to sønner, og Thor skrev bogen “På jagt efter paradiset” om året i Sydhavet.

Mens Liv skiftede bleer, passede børn og kogte grød, gav hendes mand sig i kast med en afhandling om Polynesiens tidligste indbyggere.

Da 2. verdenskrig brød ud, befandt familien sig i Canada. Der måtte ske noget, besluttede Heyerdahl, både i det tyskbesatte Norge og i hans eget liv.

Heyerdahl var så sikker på, at hans teori var rigtig, at han besluttede sig for at sætte sit liv på spil for at genskabe stenalderfolkets rejse over Stillehavet.

I 1941 meldte Thor Heyerdahl sig derfor som frivillig hos de norske styrker i Canada og blev uddannet til faldskærmsjæger i England.

Den sidste krigsvinter tjenstgjorde han i den norske Finnmark.

Liv og de to små drenge blev på den anden side af Atlanten, mens Thor gik ind i frihedskampen. Først to år senere blev familien genforenet.

På det tidspunkt var ægteparret gledet fra hinanden, og drengene kunne ikke længere huske deres far.

Heyerdahl havde desuden svært ved at kombinere familielivet med sine høje ambitioner.

Knap var han vendt hjem, før den rastløse eventyrer tog afsted på sit livs første store sejlads.

Nu skulle den polynesiske indvandringsteori bevises.

Heyerdahl måtte opgive at krydse Atlanten med båden Ra I. Året efter fuldførte han sejladsen om­bord på fartøjet Ra II.

© Bettmann/Getty Images

Heyerdahl var så sikker på, at hans teori var rigtig, at han besluttede sig for at sætte sit liv på spil for at genskabe stenalderfolkets rejse over Stillehavet.

Sammen med fem andre unge skandinaver uden erfaring som sømænd sejlede han i 1947 på en tømmerflåde af balsatræ fra Peru til Polynesien.

Flåden, som blev bygget med inkaindianernes tømmerflåder som forbillede, fik navnet Kon-Tiki.

På 101 døgn krydsede de seks mænd nu havet.

Turen endte som en stor succes: Efter en rejse på 8.000 km ankom de til sidst til et koralrev ud for øen Raroia i det østlige Stillehav.

Thor Heyerdahl blev verdensberømt

Massemedier fra hele verden fulgte med i den eventyrlige rejse.

Ved at forene videnskab med eventyr og virkeliggøre sine drømme på farefulde ekspeditioner blev Thor Heyerdahl netop den helt, som efterkrigstidens verden længtes efter.

Hans bog om Kon-Tiki-ekspeditionen blev derfor oversat til 70 sprog og endte som en international bestseller.

Heyerdahl blev hyldet verden over, mens de andre ekspeditionsdeltageres navne snart gik i glemmebogen.

Kort efter hjemkomsten blev Thor og Liv skilt.

På det tidspunkt havde han mødt Yvonne Dedekam-Simonsen, der blev hans sekretær og hustru de næste 20 år. Parret fik tre døtre sammen.

Thor Heyerdahl satte gennem hele sit liv spørgsmålstegn ved den etablerede videnskab.

© World History Archive/Imageselect

I løbet af et par år flakkede de rundt i verden med udgravnings­redskaber og en skrivemaskine.

Derefter købte de en gård i middelalderbyen Colla Micheri i Norditalien. Her ville de leve et selvforsynende liv tæt på naturen – og samtidig slippe for de norske skattemyndigheder.

I de italienske olivenlunde fandt Heyerdahl for en tid det paradis, han så længe havde ledt efter.

Men i længden var nordmanden ikke skabt til det stille hverdagsliv og familie­idyllen.

Mens døtrene voksede op, isolerede Heyerdahl sig med sin forskning.

Han forsvandt ind i teoriernes verden og forsøgte at opfatte det svage ekko af stenalderfolkenes vandringer over jorden.

Thor Heyerdahl var altid på vej og altid optaget af sine egne mål.

Nordmanden længtes efter endnu et eventyr. Denne gang ville han efterprøve den herskende opfattelse af opdagelsen af Amerika.

Var Columbus virkelig den første i Middelhavsområdet, som fik den idé at sejle mod vest over Atlanten?

Og hvem var de blonde, skæggede mænd, der gang på gang dukkede op i arkæologisk materiale fra Mexico?

I sine unge år var Thor Heyerdahl stærkt fascineret af Polynesien og øgruppens kulturer.

© Shutterstock

Videnskaben vender tommelfingeren nedad

Offentligheden fulgte med stor ivrighed med i Thor Heyerdahls mange rejser, men fagkundskaben stod ingenlunde klar med klapsalver.

Den etablerede videnskab har altid været skeptisk over for Thor Heyerdahls kontroversielle idéer.

Gennem sin karriere blev nordmanden gentagne gange anklaget for at bruge uvidenskabelige og selektive metoder.

Nyere tids forskning strider da også med hans teorier og bekræfter bl.a. den etablerede opfattelse af, at Polynesien blev befolket fra Asien.

I 1990’erne viste en DNA-undersøgelse fx et nært genetisk slægtskab mellem polynesiere og asiater.

På trods heraf kan en tidlig forbindelse mellem Amerika og Polynesien ikke udelukkes.

Uanset hvad lykkedes Thor Heyerdahl med at gøre almindelige mennesker interesserede i fortiden ved at forene eventyr og videnskab.

Takket være ham fik emner som arkæologi og antropologi et fantasifuldt skær.

Thor Heyerdahl krydsede Atlanten i sivbåd

Heyerdahl ville bevise, at det var muligt at sejle over Atlanten i en enkel papyrusbåd af den type, som i oldtiden sejlede på Nilen, og som stadigvæk i dag bruges på Titicaca-søen i Bolivia.

Han var overbevist om, at der havde eksisteret en kulturel udveksling mellem den gamle og den nye verden, længe inden Columbus sejlede til Amerika.

Ved første forsøg mislykkedes eksperimentet, og Heyerdahl og hans mandskab blev tvunget til at forlade sivbåden Ra I ude i Atlanten.

Dårligt vejr og en konstruktionsfejl gjorde, at båden tog vand ind og til sidst fik slagside.

10 måneder senere, i 1970, fik han fire indianere fra Titicaca-søen fløjet til Marokko, hvor de byggede Ra II.

Denne gang holdt sivbåden sig flydende, og efter 57 døgn gik Heyerdahl og hans besætning i land på Barbados.

Under sine arkæologiske ekspeditioner til Påskeøen i Stillehavet fandt Heyerdahl ligheder mellem øens skulpturer og stenstatuer i Bolivias højland.

© Shutterstock

Under sejladsen over Atlanten fik Heyerdahl også øjnene op for de store olie­udslip, som forurenede verdenshavene.

Resten af sit liv kæmpede han for miljøet og deltog i flere FN-konferencer med fokus på at stoppe miljøødelæggelse.

Mens Ra-ekspeditionerne stod på, blev ægteskabet med Yvonne opløst.

Tilbage i Colla Micheri mødte Heyerdahl i stedet italieneren Liliana Salvo, som han levede sammen med i flere år.

Thor Heyerdahl var dog langtfra færdig med ekspeditioner ombord i primitive bådtyper.

I 1977 hed skibet Tigris og var bygget af papyrus. Heyerdahl ville vise, at der kunne have eksisteret søfart mellem Mesopotamien, Egypten og induskulturen i det nuværende Pakistan for ca. 5.000 år siden.

Denne gang sejlede han med en international besætning på Det Indiske Ocean, og på sejladsen ledte Heyerdahl efter spor fra urgamle handelsruter, som knyttede fortidens handelssteder, gravsteder og tempelområder til hinanden.

På sine gamle dage foreslog Heyerdahl, at guden Odin oprindeligt var et menneske.

© Shutterstock

Gudekongen Odin var et rigtigt menneske

Efter at have viet karrieren til historiske spørgsmål fjernt fra de nordiske himmelstrøg vendte Heyerdahl på sine gamle dage blikket hjemad.

I de sidste år af sit liv rettede Thor Heyerdahl sin opmærksomhed mod Skandinavien.

Han var overbevist om, at den oldnordiske gud Odin i virkeligheden havde været en krigerkonge fra det nuværende Rusland.

Ifølge Heyerdahls teori flyttede Odin til Skandinavien fra det sted ved Sortehavet, hvor byen Azov nu ligger.

Efter deres ankomst blev Odin og hans krigere, aserne, opfattet som guder af Nordens indbyggere.

Teorien var inspireret af gamle islandske sagaer, men byggede først og fremmest på en række sproglige ligheder mellem nordiske gudenavne og stednavne i Kaukasus.

Thor Heyerdahl ledede også arkæologiske udgravninger i Azov i et forsøg på at bevise sin tese.

Som så mange af hans idéer er denne teori dog blevet afvist af den etablerede forskning.

Krig satte en stopper for Thor Heyerdahl

Efter næsten fem måneders sejlads blev Tigris stoppet ved indløbet til Det Røde Hav.

Den krig, der blev udkæmpet i området, gjorde det umuligt at fortsætte.

Et stort massemedieopbud overvågede den dramatiske afslutning. Som en symbolsk fredsmanifestation besluttede Heyerdahl og hans besætning sig for at sætte ild til Tigris.

Mens mandskabet og pressefotograferne så på, kastede Heyerdahl en brændende fakkel i papyrusbåden.

De røde flammer steg op mod den afrikanske aftenhimmel og spejlede sig i det mørke vand.

Efter nogle år som leder af arkæologiske udgravninger i Peru og på Cuba giftede Heyerdahl sig igen i 1991 med den franske skuespillerinde Jacqueline Beer.

Ægteparret slog sig ned på Tenerife. Her havde Heyerdahl fundet nogle interessante pyramider, som til forveksling lignede dem, der blev bygget i det gamle Egypten og Amerika.

I ægteskabet med Jacqueline levede Heyerdahl et fredeligere liv, end han havde gjort før.

Han arbejdede dog videre med at søge bevis for sine teorier om forhistoriske folkevandringer, og hans hypoteser gik som sædvanlig i den stik modsatte retning af det, den etablerede forskning mente.

Thor Heyerdahl døde i 2002. Begravelsen fandt sted i Oslo Domkirke, hvorefter hans urne blev ført til familiens ejendom i Colla Micheri.

Hans både Kon-Tiki og Ra II vises i dag på det velbesøgte Kon-Tiki-museum i Norges hovedstad, Oslo.

Læs også:

Videnskab

Thor Heyerdahl havde ret!

3 minutter
Film

Kon-Tiki med ekstra krydderi

2 minutter
Arkæologi

Kranier fra Påskeøen leveres tilbage

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul