Allierede styrker i Nordafrika havde i 1942 hårdt brug for brændstof, men store mængder gik tabt som følge af utætte benzindunke.
“Under den varme ørkensol svulmede de op, gik op i sømmene og lækkede”, berettede officeren Richard M. Daniel om briternes dunke af blik.
Briterne havde under Tysklands besættelse af Norge i 1940 set, at fjenden havde tætte og solide dunke, men hvordan dunkene var lavet, opdagede de først senere, da den amerikanske ingeniør Paul Pleiss meldte sig.
Pleiss arbejdede før krigen i Berlin. Her var han med til at producere den såkaldte Wehrmacht-Einheitskanister, en solid 20-liters ståldunk.
Dunken var udviklet fire år tidligere af firmaet Schwelmer Eisenwerk Müller & Co. på Hitlers ordre.
Nazisterne forberedte sig på lynkrig og havde brug for at fragte enorme mængder af brændstof over store afstande.
Se nærmere på en Wehrmacht-Einheitskanister:
Fordybninger beskytter
De formpressede fordybninger i dunkens sider sikrer, at den kan give sig, når benzinen udvider sig som følge af varme.
De allieredes modeller af blik sprang læk, når benzinen blev varm.
Lukkemekanisme letter påfyldning
Mens andre dunke kræver en særlig tragt til påfyldning, kan væsken hældes direkte i den tyske model.
En stift anbragt på tværs af lukkemekanismen sikrer nemlig, at låget ikke smækker i under påfyldning.
Tre håndtag gør dunken nem at bære
Den sidste del af brændstoftransporten foregår ofte til fods. Med tre håndtag er dunken lettere at håndtere.
Hver soldat kan nemt bære to fyldte dunke eller fire tomme.
Svejsning øger holdbarhed
Dunken består af to sammensvejsede dele. Svejsningen ligger beskyttet i en rille, som beskytter den mod slag.
Rillen gør derved dunken særlig modstandsdygtig, hvis den fx bliver tabt.
Firkantet form gør stabling let
Brændstofbeholderens firkantede form gør, at dunkene kan stables uden ret meget spildplads.
Konstruktionen gør det muligt for en lastbil at fragte hele 3.310 liter brændstof.
Inden krigen sikrede Pleiss sig tre dunke. Dem overgav han i efteråret 1940 til de allierede, så de kunne lave kopier.
Men projektet tog først fart i 1943, og siden gjorde kopierne stor nytte, især efter D-dag.
“Uden dunkene ville det have været umuligt for vore hære at bevæge sig gennem Frankrig med en fart, der overgik tyskernes blitzkrig”, sagde USA’s præsident Roosevelt.
Dunken bruges stadig. Den kendes som en jerry can, en henvisning til briternes øgenavn for tyskerne – jerries.