Uret var de riges vildeste gadget
I slutningen af 1700-tallet fik en fransk urmager idolstatus hos Europas kendte og kongelige. Ure var højeste mode, og Abraham-Louis Breguet fremstillede de smukkeste, dyreste og mest avancerede.
Marie-Antoinettes elsker ville forære hende den kostbare tidsmåler.
Abraham-Louis Breguet skulle ikke vente længe på succes.
Kort efter han havde åbnet sin urmagerforretning i Paris i 1769, begyndte bestillingerne at strømme ind. Og kunderne var ikke hvem som helst.
Ludvig 16. og dronning Marie-Antoinette af Frankrig, Englands kong George 3., prinser, prinsesser, grever, grevinder og senere zar Aleksandr 1. af Rusland.
Alle var stærkt betagede af Breguets værker og kæmpede om at købe hans nyeste opfindelser. Men ét ur kom til at overgå dem alle.
Dronningens elsker ville imponere
Breguet var født i Schweiz, men flyttede til Versailles i Frankrig og kom i urmager-lære som 15-årig. Mesteren var imponeret over drengens umiddelbare talent, men den unge Breguet ville samtidig studere matematik for at blive en endnu dygtigere urmager.
Hans underviser havde fine forbindelser og introducerede Breguet for den mekanik-interesserede Ludvig 16. Kongen bestilte flere ure hos den unge urmager, og Breguet benyttede chancen til at åbne sin egen forretning som 22-årig.
Et af de første værker, som urmageren blev berømt for, var det selvoptrækkende ur, som han kaldte “Perpetuelle” – det kan oversættes til “evigt”.
Når en person gik med det i lommen, trak de små rystelser uret op. Bl.a. Marie-Antoinette blev meget begejstret for funktionen og bestilte straks et ur. Ligesom sin mand var hun interesseret i den nyeste mekanik og købte mange forskellige tidsmålere.
I 1782 ville Marie-Antoinettes elsker, den svenske grev Axel von Fersen, overraske hende med et pragtstykke af et ur.
Han bestilte hos Breguet et værk, der skulle have samtlige af tidens kendte funktioner, fremstilles af de fineste materialer, og det måtte koste, hvad det ville.
Sådan et ur ville tage år at fremstille, men hverken greven eller Breguet havde forestillet sig, at uret først ville være færdigt, efter de begge var døde.
Uret består af 823 bittesmå dele. Klik for at blive klogere
Oprørsleder klædt ud i dametøj
Urmageren nød høj anseelse i de fineste kredse, men det forhindrede ham ikke i at blive venner med en af folkets mænd.
Revolutionslederen Jean-Paul Marat stammede fra samme egn i Schweiz som Breguet, og en aprildag i 1793 var de to på besøg hos en fælles bekendt.
Revolutionen rasede i Paris, og i januar var Ludvig 16. blevet henrettet. Pludselig bankede det på døren – udenfor stod en gruppe arrige politiske modstandere, parate til at lynche revolutionslederen.
“Ned med Marat”, råbte de, men Breguet havde ikke i sinde at udlevere sin ven. I stedet fandt han på at klæde Marat ud som en gammel kone, og arm i arm forlod de to venner huset og slap ubemærket væk.
To måneder senere var det Marats tur til at redde urmageren.
Revolutionen havde indhentet Breguet, og hans navn var kommet på dødslisten.
Marat advarede sin ven og hjalp urmageren med at flygte til England. Her arbejdede Breguet videre i nogle år og fik nye fornemme kunder, inden han igen turde vende hjem til Paris.
Armbåndsuret blev opfundet
De franske købere var fængslede eller døde, men Breguet havde sine forbindelser i orden, og snart fik han nye kunder.
Revolutionen havde ikke dræbt interessen for ekstravagante ure.
Fx var Napoleon og hans søster, dronning Caroline af Napoli, begejstrede for Breguet. Caroline købte i alt 34 ure af ham, blandt andet verdens første armbåndsur.
Det tynde, ovale ur blev holdt fast på armen af en rem vævet af hår og guldtråd.
Dronning Marie-Antoinette var blevet henrettet i oktober 1793. Alligevel arbejdede Breguet videre på uret til hende, som han ikke var blevet færdig med før revolutionen.
Sammenlagt brugte urmageren og hans medarbejdere 37 år på at fremstille det komplicerede mesterværk, som blev færdiggjort i 1827 af Breguets søn – fire år efter faderens død.
Uret, som Marie-Antoinette aldrig fik at se, er i dag verdens dyreste med en anslået værdi på 164 mio. kr. Det ejes af et israelsk museum.