Bridgeman/Wikimedia/Jean Froissart
Armbrøst

Armbrøsten – 2400 år på slagmarken

I middelalderen gik armbrøstskytterne altid forrest i kamp og spredte rædsel blandt fjenden. Den mekaniske bue krævede hverken årelang træning eller stor styrke, selvom dens hårdtslående pile kunne trænge igennem rustninger eller banke en mand af hesten fra flere hundrede meters afstand.

Armbrøsten er et flere tusinde år gammelt våben, men bliver stadig brugt den dag i dag.

Den var især udbredt i Middelalderen og var et meget frygtet våben, da den ramte med dødbringende præcision og var nem at håndtere.

Den blev af adelen betragtet som et æreløst våben, da selv en utrænet bonde kunne bruge det yderst dødelige våben og dræbe en trænet ridder eller bonde.

Læs om armbrøsten og dens historie i denne artikel.

Fakta om armbrøsten

I 1200-1400-tallet fungerede armbrøstskytterne som eliteenheder og stod i forreste linje. Den tunge armbrøst blev efterhånden så effektiv, at de mest veltrænede skytter fik til opgave at beskytte konger på slagmarken.

Armbrøsten spillede en stor rolle i erobringen af Den Nye Verden. Fx havde Hernán Cortés en deling armbrøstskytter med, da han i 1521 indtog Mexico, og Pizarro havde udelukkende armbrøstskytter med, da han sejlede ud for at erobre Peru i 1524.

I 1500-tallet udviklede våbenmagerne en armbrøst, som kunne skyde med sten. Den blev dog aldrig særlig udbredt. Til gengæld blev en armbrøst til stålkugler yderst populær i 1800-tallet. Våbenet vejede ca. fire kg og blev brugt til at skyde harer og råger. Den blev udkonkurreret af riflen i 1840'erne.

Læs også: De 10 mest brutale torturmetoder

Skaftet

Skaftet var af stærkt træ. Skytten lagde sin bøjede tommelfinger på skaftet og brugte spidsen som sigte. Den skulle være på linje med pilespidsen for at ramme plet.

Bridgeman

Pilen

Pilen – eller bolten – blev til militært brug fremstillet i meget stort tal, og derfor var konstruktionen enkel. Den bestod af et træskaft med en jernspids og en eventuel hale med fjer, der skulle sikre en bedre flugt.

Pilene var typisk 25 cm lange og kunne gennemtrænge rustninger, der som konsekvens blev lavet kraftigere i armbrøstens storhedstid.

Bridgeman

Buen

Buen var af stål og meget hård. Den kunne ikke trækkes tilbage med de bare næver, men skulle spændes med en lademekanisme, som skytten bar i bæltet.

Genladningen tog ca. et minut – på den tid kunne en rutineret langbueskytte affyre omkring 10 pile.

Bridgeman

Buestrengen

Buestrengen bestod af snesevis af tynde tråde af hamp eller hør, som ikke gav sig ret meget, når det blev sat i træk.

På den måde blev den kraftige stålbue spændt, og pilen kunne flyve op til 300-400 m og trænge gennem en rustning.

Bridgeman

Lademekanismen

Lademekanismen var et spil, som gjorde skytten i stand til at trække den meget hårde bue tilbage uden store anstrengelser.

Laderen blev monteret på enden af skaftet, og dens to kroge sat om strengen, hvorefter skytten kunne spænde buen ved at dreje på håndtaget.

Bridgeman

Armbrøstens historie

Terrakotta-kriger begravet med kejser Qin Shi Huang
© United Archives/WHA - United Archives/WHA, Germany

399 f.kr. - Lerkrigere med armbrøster

Armbrøstens oprindelse er uklar, men både oldtidens grækere og kinesere efterlader sig vidnesbyrd.

Den græske historiker Diodor skriver, at en græsk specialenhed i 399 f.Kr. opfandt en mekanisme, der kunne affyre pile.

Ca. 150 år senere bygger Kinas første kejser, Qin Shi Huang, en hær af terrakotta-krigere. Nogle af lerkrigerne er udstyret med armbrøster med avancerede affyringsmekanismer af bronze.

Ballistaen, romernes kæmpe-armbrøst
© DK Images

146 f.kr. - Kæmpe-armbrøsten

Romerne overtager grækernes våbenteknologi og specialiserer armbrøsten, så den passer til deres behov.

Bl.a. bygger de belejringsvåbenet ballistaen, der minder om en overdimensioneret armbrøst.

Pave Innocens 3.
© https://www.europeana.eu/en/item/2024903/photography_ProvidedCHO_KU_Leuven_9983174700101488

1139 - Kirkeligt forbud

Den romersk katolske kirke mener, at sårene efter armbrøstens pile er så voldsomme, at våbenet er ugudeligt.

Kirkelige ledere forbyder armbrøsten i 1139 og får opbakning af pave Innocens 3., som senere i samme århundrede fordømmer det blodige våben.

Richard Løvehjerte
© Bridgeman

1199 - Løvehjerte falder for armbrøst

Trods kirkens forbud bliver armbrøsten flittigt brugt, og bl.a. Richard Løvehjerte af England er selv en ivrig skytte.

Han bruger våbenet under korstogene i Det Hellige Land, hvor armbrøsten bl.a. er med til at sikre ham sejren over muslimerne i slaget ved Arsuf.

Ironisk nok bliver Løvehjerte selv dræbt af en pil fra en armbrøst i 1199.

Gevær fra 1500-tallet
© Société des Sciences, Arts, Belles-Lettres et Agriculture (Saint-Quentin) [organisation]

1525 - Geværet vinder frem

Europas hære udfaser armbrøsten til fordel for nye skydevåben med krudt og kugler.

Armbrøsten bliver dog jævnligt brugt på skibe eller som defensivt våben under belejringer af borge og byer, hvor ulemper som høj vægt og langsom genladning ikke har stor betydning.

Armbrøst bliver brugt til jagt
© Polfoto/Topfoto

1621 - Armbrøst bliver brugt til jagt

Selvom hærene opgiver armbrøsten, bliver den fortsat brugt til jagt i det meste af Europa.

En af de ivrige jægere er George Abbot, ærkebiskoppen af Canterbury. Han bliver i 1621 centrum for en stor undersøgelse, da han under en jagt kommer til at dræbe en parkbetjent med en pil.

Armbrøsten i dag

Armbrøsten er et stille våben. Det bruges derfor stadig af specialenheder i militæret eller politiet bl.a. i Spanien, USA, Peru og Tyrkiet.

Ifølge kinesisk politi er våbenet uovertruffent til at afvæbne bombemænd uden at risikere, at bomben bliver detoneret.

Armbrøst bliver brugt af kinesisk politi
© Scanpix / afp

Jagt med armbrøst

I mange lande sorterer armbrøsten under våbenloven. Det vil sige, at man skal have våbentilladelse, hvis man ønsker at eje en armbrøst.

Ejerskab af en armbrøst medfører derfor i flere lande, at våbenet - ligesom regulære skydevåben - skal opbevares i et våbenskab, og at en armbrøst skal være pakket ned, når det bliver transporteret fra et sted til et andet.

Der drives jagt med armbrøst visse steder i verden. Reglerne er navnlig lempelige i USA, hvor det i flere stater er tilladt at jage med armbrøst, hvis man vel at mærke er over 18 år og har en gyldig våbentilladelse til at skyde med armbrøst.

I EU er det stort set ulovligt at jage med armbrøst. Reglerne er dog lidt forskellige fra land til land.

Regler for brug af armbrøst

Moderne armbrøst.

Moderne armbrøst.

© Shutterstock

Tyskland

Besiddelse af en armbrøst kræver ikke våbentilladelse. Jagt med armbrøst er ulovlig.

Holland

Jagt med armbrøst er ulovlig i henhold til dyrebeskyttelsesloven. Der kræves ikke våbentilladelse for at eje en armbrøst.

Finland

Jagt med armbrøst er ulovlig. Våbentilladelse kræves ikke. Våbnet er sidestillet med en luftpistol.

Danmark

Fremstilling, import og besiddelse af armbrøst er ulovlig uden våbentilladelse. Jagt med armbrøst er også ulovlig.

Norge

Våbentilladelse kræves. Jagt med armbrøst er ulovlig

Sverige

Våbentilladelse kræves. Jagt med armbrøst er ulovlig. En armbrøst med meget svag trækkraft kan sælges i butikker til myndige, på samme måde som luftpistoler med lav skydekraft kan.

Hvor langt kan en armbrøst skyde?

Moderne armbrøster er blevet markant forbedret med årene. De er lavet af bedre materialer og har en mere effektiv form.

De bedste armbrøster kan i dag skyde omkring 500 meter. Dette betyder dog langt fra, at man kan ramme sit mål på denne afstand, eller at pilen går rent ind.

Den effektive skudrækkevide for en armbrøst ligger på omkring 35-45 meter for de fleste mennesker.

Læs også: Historiens 10 mest ydmygende straffe