Armbrøsten er et flere tusinde år gammelt våben, men bliver stadig brugt den dag i dag.
Den var især udbredt i Middelalderen og var et meget frygtet våben, da den ramte med dødbringende præcision og var nem at håndtere.
Den blev af adelen betragtet som et æreløst våben, da selv en utrænet bonde kunne bruge det yderst dødelige våben og dræbe en trænet ridder eller bonde.
Læs om armbrøsten og dens historie i denne artikel.
Fakta om armbrøsten
I 1200-1400-tallet fungerede armbrøstskytterne som eliteenheder og stod i forreste linje. Den tunge armbrøst blev efterhånden så effektiv, at de mest veltrænede skytter fik til opgave at beskytte konger på slagmarken.
Armbrøsten spillede en stor rolle i erobringen af Den Nye Verden. Fx havde Hernán Cortés en deling armbrøstskytter med, da han i 1521 indtog Mexico, og Pizarro havde udelukkende armbrøstskytter med, da han sejlede ud for at erobre Peru i 1524.
I 1500-tallet udviklede våbenmagerne en armbrøst, som kunne skyde med sten. Den blev dog aldrig særlig udbredt. Til gengæld blev en armbrøst til stålkugler yderst populær i 1800-tallet. Våbenet vejede ca. fire kg og blev brugt til at skyde harer og råger. Den blev udkonkurreret af riflen i 1840'erne.
Læs også: De 10 mest brutale torturmetoder
Skaftet
Skaftet var af stærkt træ. Skytten lagde sin bøjede tommelfinger på skaftet og brugte spidsen som sigte. Den skulle være på linje med pilespidsen for at ramme plet.
Pilen
Pilen – eller bolten – blev til militært brug fremstillet i meget stort tal, og derfor var konstruktionen enkel. Den bestod af et træskaft med en jernspids og en eventuel hale med fjer, der skulle sikre en bedre flugt.
Pilene var typisk 25 cm lange og kunne gennemtrænge rustninger, der som konsekvens blev lavet kraftigere i armbrøstens storhedstid.
Buen
Buen var af stål og meget hård. Den kunne ikke trækkes tilbage med de bare næver, men skulle spændes med en lademekanisme, som skytten bar i bæltet.
Genladningen tog ca. et minut – på den tid kunne en rutineret langbueskytte affyre omkring 10 pile.
Buestrengen
Buestrengen bestod af snesevis af tynde tråde af hamp eller hør, som ikke gav sig ret meget, når det blev sat i træk.
På den måde blev den kraftige stålbue spændt, og pilen kunne flyve op til 300-400 m og trænge gennem en rustning.
Lademekanismen
Lademekanismen var et spil, som gjorde skytten i stand til at trække den meget hårde bue tilbage uden store anstrengelser.
Laderen blev monteret på enden af skaftet, og dens to kroge sat om strengen, hvorefter skytten kunne spænde buen ved at dreje på håndtaget.
Armbrøstens historie
399 f.kr. - Lerkrigere med armbrøster
Armbrøstens oprindelse er uklar, men både oldtidens grækere og kinesere efterlader sig vidnesbyrd.
Den græske historiker Diodor skriver, at en græsk specialenhed i 399 f.Kr. opfandt en mekanisme, der kunne affyre pile.
Ca. 150 år senere bygger Kinas første kejser, Qin Shi Huang, en hær af terrakotta-krigere. Nogle af lerkrigerne er udstyret med armbrøster med avancerede affyringsmekanismer af bronze.
146 f.kr. - Kæmpe-armbrøsten
Romerne overtager grækernes våbenteknologi og specialiserer armbrøsten, så den passer til deres behov.
Bl.a. bygger de belejringsvåbenet ballistaen, der minder om en overdimensioneret armbrøst.
1139 - Kirkeligt forbud
Den romersk katolske kirke mener, at sårene efter armbrøstens pile er så voldsomme, at våbenet er ugudeligt.
Kirkelige ledere forbyder armbrøsten i 1139 og får opbakning af pave Innocens 3., som senere i samme århundrede fordømmer det blodige våben.
1199 - Løvehjerte falder for armbrøst
Trods kirkens forbud bliver armbrøsten flittigt brugt, og bl.a. Richard Løvehjerte af England er selv en ivrig skytte.
Han bruger våbenet under korstogene i Det Hellige Land, hvor armbrøsten bl.a. er med til at sikre ham sejren over muslimerne i slaget ved Arsuf.
Ironisk nok bliver Løvehjerte selv dræbt af en pil fra en armbrøst i 1199.
1525 - Geværet vinder frem
Europas hære udfaser armbrøsten til fordel for nye skydevåben med krudt og kugler.
Armbrøsten bliver dog jævnligt brugt på skibe eller som defensivt våben under belejringer af borge og byer, hvor ulemper som høj vægt og langsom genladning ikke har stor betydning.
1621 - Armbrøst bliver brugt til jagt
Selvom hærene opgiver armbrøsten, bliver den fortsat brugt til jagt i det meste af Europa.
En af de ivrige jægere er George Abbot, ærkebiskoppen af Canterbury. Han bliver i 1621 centrum for en stor undersøgelse, da han under en jagt kommer til at dræbe en parkbetjent med en pil.
Armbrøsten i dag
Armbrøsten er et stille våben. Det bruges derfor stadig af specialenheder i militæret eller politiet bl.a. i Spanien, USA, Peru og Tyrkiet.
Ifølge kinesisk politi er våbenet uovertruffent til at afvæbne bombemænd uden at risikere, at bomben bliver detoneret.
Jagt med armbrøst
I mange lande sorterer armbrøsten under våbenloven. Det vil sige, at man skal have våbentilladelse, hvis man ønsker at eje en armbrøst.
Ejerskab af en armbrøst medfører derfor i flere lande, at våbenet - ligesom regulære skydevåben - skal opbevares i et våbenskab, og at en armbrøst skal være pakket ned, når det bliver transporteret fra et sted til et andet.
Der drives jagt med armbrøst visse steder i verden. Reglerne er navnlig lempelige i USA, hvor det i flere stater er tilladt at jage med armbrøst, hvis man vel at mærke er over 18 år og har en gyldig våbentilladelse til at skyde med armbrøst.
I EU er det stort set ulovligt at jage med armbrøst. Reglerne er dog lidt forskellige fra land til land.
Regler for brug af armbrøst
Moderne armbrøst.
Tyskland
Besiddelse af en armbrøst kræver ikke våbentilladelse. Jagt med armbrøst er ulovlig.
Holland
Jagt med armbrøst er ulovlig i henhold til dyrebeskyttelsesloven. Der kræves ikke våbentilladelse for at eje en armbrøst.
Finland
Jagt med armbrøst er ulovlig. Våbentilladelse kræves ikke. Våbnet er sidestillet med en luftpistol.
Danmark
Fremstilling, import og besiddelse af armbrøst er ulovlig uden våbentilladelse. Jagt med armbrøst er også ulovlig.
Norge
Våbentilladelse kræves. Jagt med armbrøst er ulovlig
Sverige
Våbentilladelse kræves. Jagt med armbrøst er ulovlig. En armbrøst med meget svag trækkraft kan sælges i butikker til myndige, på samme måde som luftpistoler med lav skydekraft kan.
Hvor langt kan en armbrøst skyde?
Moderne armbrøster er blevet markant forbedret med årene. De er lavet af bedre materialer og har en mere effektiv form.
De bedste armbrøster kan i dag skyde omkring 500 meter. Dette betyder dog langt fra, at man kan ramme sit mål på denne afstand, eller at pilen går rent ind.
Den effektive skudrækkevide for en armbrøst ligger på omkring 35-45 meter for de fleste mennesker.
Læs også: Historiens 10 mest ydmygende straffe