Bagladeren: Preussens hemmelige våben

Bagladeren kunne lades bagfra på få sekunder. Våbnet blev holdt hemmeligt i 12 år og gav Preussen en enorm taktisk fordel.

Bagladeren kunne lades bagfra på få sekunder. Våbnet blev holdt hemmeligt i 12 år og gav Preussen en enorm taktisk fordel.

Scanpix/AKG-Images

Et hurtigt træk i ladehåndtaget, ind med patronen, og geværet var klar til affyring.

Våbenmageren Nikolaus Dreyse skabte i 1836 bagladeren, som kunne lades bagfra på få sekunder.

Johann Nikolaus Dreyse begyndte som producent af fænghætter i 1824.

© Polfoto/Ullstein Bild

Med hans nye gevær kunne den preussiske soldat ligge i dækning og sende en byge af skud mod sine fjender, mens de stod op for at fylde krudt og kugler ned i løbet på deres gamle forladere.

Bagladeren: Sådan fungerer den

Hestetrukne ammunitionsvogne holdt soldaterne forsynet.

© Bridgeman

3 hurtige om bagladeren

Dreyses kugle var lavet af bly. Han forsøgte at udvikle en ny type af jern, som gav større slagkraft, men den rustede og satte sig fast i geværet. I stedet fandt schweizeren Eduard Rubin i 1882 på at dække blykuglen med kobber.

Før bagladeren skulle soldater have mindst to tænder i munden. Papirpatronerne til forladere blev nemlig åbnet med tænderne, før soldaten hældte krudt og kugle ned i løbet. Dreyses gevær kunne betjenes af helt tandløse skytter.

Mange generaler frygtede, at soldater med hurtigt-skydende bagladere ville ødsle patronerne bort. Når våbnene kunne lades på ingen tid, var fristelsen til at skyde løs uden at sigte stor, mente de. Og så risikerede hæren at løbe tør for ammunition efter kort tid, for al transport af forsyninger til fronten skete stadig med hestevogn.

Papirpatronen samler kugle, krudt og fæng­hætte i én pakning, parat til at blive stoppet i geværet.

De gamle forladere skulle lades med de tre komponenter hver for sig.

© Cartridge Collectors Exchange

Dreyses nye patron består af et papirhylster, som rummer 4,8 g sortkrudt, en fænghætte i metalblik med en lille ladning af sprængstoffet kviksølvfulminat og en blykugle på 31 g.

Kuglen er anbragt i en forladning af karton, som slutter tæt til siderne af løbet.

Bagladeren skjules i Berlins arsenal, hvor den venter på næste storkrig.

© Bridgeman

Bagladeren lå gemt i 12 år

1824: Dreyse skaber hurtigere våben

I næsten 500 år har soldater i Europa brugt forladere, som får krudt og kugle ind gennem geværmundingen.

Metoden er langsom, og skytten udgør et let mål, for han må stå op imens.

Dreyse går i gang med at udvikle et nyt våben, som kan skyde hurtigere og lades liggende, fordi kuglen stoppes i bagfra.

1836: Generaler gemmer geværet

Bagladerne sættes i masseproduktion – men de bliver ikke udleveret til de preussiske soldater.

Generalerne viI holde det nye supervåben hemmeligt indtil næste storkrig i Europa, så det kan overraske fjenden.

60.000 eksemplarer af Dreyses gevær oplagres bag lås og slå i hærens arsenal i Berlin.

1848: Hemmeligheden slipper ud

Preussernes skjulte geværer afsløres, da revolutionære berlinere stormer byens arsenal for at skaffe våben.

Her finder de bagladerne, som har samlet støv i otte år.

Geværets tekniske detaljer slipper ud, men til preussernes overraskelse er resten af Europa ikke imponeret. Med sin utætte låsemekanisme kan geværet nemlig blot skyde 600 m mod forladerens 1.000 m.

Derfor får kun Preussens soldater bagladere som standardvåben.

1864: Bagladeren mejer danskere ned

Preussens krig mod Danmark giver en forsmag på Dreyse-geværets overlegenhed.

Ved Lundby i Himmerland angriber et 160 mand stort dansk kompagni en mindre preussisk styrke bag et dige.

Resultatet er et blodbad. Inden danskerne når ind på livet af fjenden, dræber tre hurtige salver 32 mand og sårer 44.

Mens resterne af kompagniet flygter, tages 20 danskere til fange.

Preussernes tab er tre sårede. To år senere gentager historien sig i stor skala, da preussere med Dreyse-geværer udraderer en østrigsk hær.