Efter 2. verdenskrig stjæler sovjet-spioner tegningerne til amerikanernes atombombe.

Det store våbenkapløb: Fra kastesten til kernevåben

Hver eneste opfindelse i menneskehedens tre millioner år lange våbenkapløb er blevet overtrumfet af et nyt, endnu mere effektivt våben. Stenen blev udkonkurreret af bue og pil, der blev videreudviklet til en armbrøst. Og riddernes storhedstid endte brat, da en musket-kugle kunne trænge gennem deres rustninger.

1. oktober 2018 af Pelle Stampe

Fra naturens hånd er mennesket hverken udstyret med skarpe kløer eller spidse tænder. 

Denne mangel på våben har vi gennem millioner af år forsøgt at kompensere for ved hjælp af redskaber, der hjalp under jagt og selvforsvar. Læs videre og få dit historiske overblik nu. 

Forhistorisk tid: Fra kastesten til bue og pil

Kastesten: For 3 mio. år siden

Menneskets første våben er sten. De anvendes både til jagt og i kamp – som nærkampsvåben eller kasteskyts. Lige siden har menneskets overlevelse i høj grad været betinget af evnen til at kunne sigte og kaste.

Spidse stave: For 400.000 år siden 

De ældste spyd, arkæologerne har fundet, er blot kraftige stave med spids ende. For ca. 25.000 år siden bliver spyd forsynet med en spids af sten. Da spyddene omkring 1000 f.Kr. udstyres med jernspydspidser, bliver de en vigtig del af soldaternes udrustning helt frem til 1500-tallet.

Bue og pil: For 20.000 år siden

Bue og pil ændrer menneskets jagt og krigsførelse fundamentalt. Pilen er det første “missilvåben”, der er dødeligt på større afstande. De ældste fund stammer fra Mellemøsten. Helt frem til 1500-tallet er bue og pil et vigtigt våben på slagmarken. 

Med en sten kunne mennesket øge sin rækkevidde i jagt og kamp.

Oldtiden: Fra sværd til ambrøst

Sværdet: 2000 f.Kr.

Forbedringer i bronze-støbeteknikken gør det muligt at fremstille sværd i stedet for korte knive.

Omkring år 1300 f.Kr. vinder sværd af jern frem, men de er ikke meget bedre end bronzesværd. Først med opdagelsen af stålet omkring 600 f.Kr. bliver jernsværdet mere holdbart.

Armbrøst: Ca. 400 f.Kr.

Sandsynligvis bliver armbrøsten opfundet i det sydøstlige Asien. Omkring 400 år f.Kr. når den til Kina, og på samme tid opfinder grækerne en stor armbrøst til belejring kaldet “gastraphetes”.

Romerne videreudvikler den til ”ballistaen”. I begyndelsen af middelalderen bliver armbrøsten udbredt i Vesteuropa.

De tidligste sværd blev lavet af bronze.

Middelalderen: Fra ild til musket

Græsk ild: 650 e.Kr.

Den nøjagtige opskrift på dette byzantinske våben er gået tabt, men græsk ild var næsten umulig at slukke og kunne brænde på vandet.

Krudtet: 800 e.Kr.

Kineserne opfinder krudtet ved et tilfælde – og opdager, at det kan give svære forbrændinger. I år 904 tager kineserne krudt i brug på slagmarken, hvor det øger effekten af brandpile. Anvendelsen udvides til eksplosive granater og brandbomber affyret fra katapulter.

Modvægtsbliden: 1100-tallet

Hærførerne ved det østlige Middelhav tager modvægtsbliden i brug. Den er velegnet som angrebsvåben mod store borge og kan slynge sten på 100 kg
op til 150 meter væk.

Musketten: Ca. 1500

Med opfindelsen af musketten har ridderen udspillet sin rolle; for en kugle affyret fra en musket kan gennembore hans kraftige rustning på 200 meters afstand. 

Men de første geværer er meget tunge og svære at betjene. Endnu omkring år 1600 tager det selv en trænet soldat 10-15 minutter at lade sit gevær.

Blidens modvægt kunne veje helt op til 13 tons.

1800-tallet: Fra riffel til maskingevær

Riflen: 1850

Våbensmedene opdager, at spiralriller i geværløbet får kuglen til at dreje rundt om sin egen akse. Rotationen femdobler den træfsikre afstand. 

Under den amerikanske borgerkrig gør de nye magasin- og bagladegeværer det muligt for en infanterist at affyre 16 skud i minuttet.

Maskingeværet: 1883

Det første maskingevær bliver konstrueret af amerikaneren Hiram Maxim. Geværet bruger energien fra den foregående kugles rekyl til at skyde igen. 

Maxim-geværet er vandkølet, så det kan affyre 500 skud i minuttet uden at over­ophede. I de følgende årtier udvikles geværet, så det bliver krigenes vigtigste håndvåben.

Riflerne i geværløbet bringer kuglen i rotation, så den rammer bedre.

1900-tallet: Fra ubåd til atombombe

Ubåden: 5. september 1914

Den tyske ubåd U-21 affyrer en torpedo og sænker som den første et fjendtligt krigsskib. 

Resten af 1. verdenskrig bliver ubådene dog først og fremmest sat ind mod de allieredes handelsflåde, der transporterer forsyninger og friske tropper fra Nordamerika over Atlanterhavet til Europa.

Kampvognen: 6. september 1915

Den engelske hær tester den første funktionsdygtige tank, “Lille Willie”. Året efter indsætter englænderne som de første en tank i krigen, men den bliver ødelagt af deres eget artilleri. Trods startvanskelighederne får tanks afgørende betydning.

Missilet: 12. juni 1944

Historiens første selvstyrende missil eksploderer i London. Den tyske V-1 er udstyret med en raketmotor og et simpelt styresystem, der gør det muligt at ramme storbyen.

Atombomben: 6. august 1945

Amerikanerne kaster den første atombombe. 75.000 mennesker i den japanske by Hiroshima omkommer, og 90.000 såres. 

Tre dage efter udslettes Nagasaki, hvorefter Japan kapitulerer. I 1949 har Sovjetunionen konstrueret sin første atombombe.

Mod slutningen af 1. verdenskrig overvandt tanken skyttegravene og afgjorde dermed krigen.

Sæt nutiden i historisk perspektiv

Du kan få hele historien om den dag atombomben ramte Hiroshima - du kan også fortsætte læsningen i HISTORIE, hvor vi altid beskæftiger os med emner, der kan nuancere og forklare nutidens storpolitiske konflikter, kulturer og fænomener.

Og lige nu har vi et rigtig godt tilbud på HISTORIE, der klæder dig på til at forstå nutiden endnu bedre. Og så får du også en lille gevinst med i købet.

Se tilbuddet her

Måske er du interesseret i...

Læs også