Den 6. juni 1942 eksploderede Sovjetunionens bedst beskyttede ammunitionslager i havnebyen Sevastopol.
I månedsvis havde tyske artillerigranater regnet ned over byen, men lageret var umuligt at ramme.
Det var nemlig anlagt dybt under jorden, og ingeniørerne havde desuden gravet lange tunneler ud under den nærliggende bugt, så størstedelen af depotet også var beskyttet af dybt vand.
Om morgenen havde tyske tropper 15 km fra byen vendt kæmpe-kanonen Dora mod lageret.
Kort efter pløjede den første af kanonens syv tons tunge granater sig uden besvær gennem 30 m vand, videre ned gennem grundfjeldet, den beskyttende betonarmering og direkte ned i det eksplosive depot.
Nazitysklands monsterkanon havde igen bevist sin altødelæggende kraft.
Skulle knuse fæstninger
Med sine 1.350 tons var Dora den kraftigste kanon nogensinde indsat i kamp. Kanonens kaliber var 80 cm.
Til sammenligning var kanonerne på historiens slagkraftigste krigsskib, japanske Yamato, blot 46 cm.
Kanonen var oprindeligt blevet udtænkt til at knuse Frankrigs fæstningsværker på grænsen til Tyskland, den såkaldte Maginot-linje.
Våbenfabrikken Krupp fik opgaven med at udvikle den enorme kanon, men kunne ikke nå at færdiggøre den inden Tysklands invasion af Frankrig i 1940.
Først året efter var Dora klar til at blive testet. Adolf Hitler var til stede under testen og var imponeret – med god grund.
Kanonen kunne med sine 7,1 tons tunge panserbrydende granater ramme mål 38 km borte.
De højeksplosive granater på kun 4,8 tons kunne endda nå mål 47 km væk.