Nyheden om Julius Cæsars sejr over gallerne i år 52 f.Kr. og meddelelsen om Napoleons nederlag ved Waterloo i 1815 blev begge transmitteret via brevdue.
Brændende aber og grise
Duen har været i militær tjeneste i årtusinder, mens andre dyr kun er blevet brugt forsøgsvist. Den romerske historiker Plinius den Ældre har fx skrevet om krigsgrise, som blev sat ind imod fjendens elefanter på slagmarken.
Grisene var forinden blevet overhældt med en brandbar væske og sat i flammer. Deres høje smertenshyl hensatte angiveligt elefanterne i en tilstand af vild panik.
I krig gælder alle kneb – selv de mest modbydelige. Under grundlæggelsen af det kinesiske Song-dynasti i midten af 900-tallet blev aber sat ind.
Aberne blev iklædt en dragt af halm, dyppet i olie, antændt og jaget ind i fjendens lejr, hvor de som levende ildkugler skabte kaos.
Behandlet med respekt
Men selv om dyr har båret deres del af lidelserne i historiens mange krige, er det trods alt hovedreglen, at firbenede og vingede kampfæller bliver behandlet med respekt.
Militærhistorien bugner af fantastiske beretninger om heste, hunde og brevduer, som i kraft af deres udholdenhed og dygtighed har gjort en forskel i en krigssituation.
Mange krigsdyr er kandidater til titlen som historiens mest berømte.
Et godt bud vil dog altid være Alexander den Stores elskede hest, Bukefalos, som bar sin ejer i over 30 slag og træfninger – altid i spidsen for angrebet. En taknemmelig Alexander grundlagde en by – Bukefalia – til hestens ære.