Gallica Digital Library/Wikimedia Commons
Blide, belejring, Nikaea

“Guds stenkaster” knuste alt

Kastemaskinen, også kaldet en blide, blev skabt til angreb på middelalderens borge. Men da ingeniører i 1100-tallet udstyrede våbnet med en modvægt, slap de for alvor blidens ødelæggende kræfter løs.

I 1100-tallet gjorde et frygtindgydende våben sit indtog på krigsskuepladsen.

Modvægtsbliden, en kastemaskine af træ, sendte med voldsom kraft enorme sten gennem luften.

De vældige projektiler knuste tårne og fæstninger og spredte rædsel blandt byernes borgere, som hidtil havde troet sig i sikkerhed bag tykke mure.

Bliden var i sin grundform ikke en ny opfindelse. De første blev formentlig opfundet i Kina i 300-tallet f.Kr.

Våbnet bestod blot af en bjælke, som drejede rundt på en aksel på et stativ.

Bjælken var i den ene ende forsynet med en slynge til sten. Bliden blev affyret, når mænd trak bjælkens modsatte ende ned ved hjælp af reb.

Stenprojektiler smadrede alt

Fra Østen spredte brugen af blider sig til det kristne Byzans og videre.

Effektivt blev våbnet for alvor, da ingeniører i 1100-tallet forsynede bliden med en modvægt monteret på kastearmen.

VIDEO: Tyngdekraften var blidens krudt

Middelalderens kastemaskine - også kaldet en blide - skulle smadre fjendens borganlæg. Bliden fungerede på denne måde:

Modvægten udnyttede tyngdekraften og gjorde derved bliden i stand til at bruge sten på flere hundrede kilo som projektiler.

Projektilernes evne til at kvase fæstningsværker gjorde bliden til middelalderens supervåben. Våbnet blev først overgået, da kanonen blev introduceret på slagmarkerne i 1400-tallet.