Har nunchakuer været brugt i krig?

Det primitive slagvåben fungerer bedst i nærkampe og er ikke specielt velegnet til slagmarken.

Det primitive slagvåben fungerer bedst i nærkampe og er ikke specielt velegnet til slagmarken.

Shutterstock

Nunchakuer er et primitivt slagvåben, der består af to korte træstokke forbundet med en kæde eller en snor.

Våbnets oprindelse er ikke fuldt dokumenteret, men meget tyder på, at det blev udviklet på den japanske ø Okinawa.

Inspirationskilden var formentlig plejlen – et landbrugsredskab, som blev brugt til at tærske afgrøder med for at adskille sæd fra strå.

Ifølge en overlevering blev nunchaku udviklet, efter at kong Sho Hashi i 1400-tallet forbød og indsamlede alle våben på Okinawa.

I stedet brugte oprørske bønder deres landbrugsredskaber i kamp mod kongen.

En anden teori er, at nunchakuer er afledt af det kinesiske våben changxiaobang, som blev brugt i shaolin-munketempler og bestod af en lang og en kort stok, der var forbundet med en kæde.

Ifølge denne teori skulle nunchakuer være bragt til Japan af den kinesiske general Chan Yuan Bin, der flygtede til Okinawa i årene omkring 1640.

Uanset ophav har nunchakuer historisk set ikke spillet en særlig rolle på slagmarken.

Våbnet var svært at håndtere og havde en kort rækkevidde.

Derfor kunne det kun bruges i nærkamp, hvor det var ineffektivt mod datidens sværd og spyd.

Nunchakuer blev gjort populære i Vesten i 1960’erne af kampsportstjernen Bruce Lee, som brugte dem ivrigt i sine film.

Våbnet blev så ­populært og forårsagede så mange skader, at mange lande forbød dem i offentlige rum i 1970’erne.

Nunchakuer er stadig ulovlige i en lang række lande – bl.a. i de fleste EU-lande.