Hawker Hurricane: Jagerflyet var krigens oversete arbejdshest

En gruppe britiske Haw­ker Hurricane-jagerfly stryger hen over Nordsøen i lav højde, da de pludselig møder ni tyske Heinkel He 115-patruljefly. Sekunder efter lyder en kraftfuld skratten fra Hurricane-flyenes maskingeværer, og fire tyske fly styrter i havet. Resten flygter.

2. verdenskrig er kun lige begyndt, og træfningen i oktober 1939 er Hawker Hurricanes ilddåb. Alligevel fremstår de britiske jagere allerede som et overraskende stærkt våben.

Flyver-es fløj Hurricane

Flere år tidligere havde det britiske flyvevåben bestilt et fly, der kunne bygges op omkring den nyeste Rolls-Royce-motor. Og i 1935 kom Haw­ker Hurricane til verden – udstyret med monovinger. Tidligere havde briterne benyttet sig af dobbeltdækkere, men den nye konstruktion gav bedre styreegenskaber.

Da luftsirenerne hylede over de europæiske storbyer, fik jagerflyet Spitfire al opmærksomheden. Men faktum er, at de allierede ville have tabt, hvis ikke Hawker Hurricane eksisterede.

Efter slaget om England i 1940 stod vinderen da også lysende klar: Hawker Hurricane optrådte i større antal og ødelagde flere tyske kampfly end både Spitfire og antiluftskyts – tilsammen. Det var derfor ikke et tilfælde, at slaget om Englands største flyver-es med 17 nedskudte fly – tjekkiske Josef František – fløj i en Hurricane.

Motoren var pålidelig

Flyets største styrke var dets enkelhed. Mekanikerne skulle ikke bruge meget andet end en hammer og en skruetrækker for at få en beskadiget Hurricane i luften.

Og den stabile Rolls-Royce Merlin III 12-cylinders motor gav sjældent op. Den simple konstruktion var også årsagen til, at mere end 14.000 Hurricanes blev bygget før og under krigen.

En anden årsag var, at Haw­ker Hurricane kunne bruges til næsten alle opgaver. Flyet klarede sig fx fremragende i både luft til luft­-dueller og i luft til jord-kampe. Det selvom Hawker Hurricane slet ikke var hverken krigens hurtigste eller mest avancerede fly.

Samtidig var Hurricane-flyet så nemt at styre, at selv en uerfaren pilot kunne jonglere med det, ligesom den store afstand mellem dækkene sikrede, at flyet landede let.

Hurricane slog Rommel

Hawker Hurricane kæmpede i krigen fra start til slut. Flyene deltog fx i forsvaret af den strategisk vigtige ø Malta.

Dag efter dag blev flyene skudt med katapult ud over siden på de allierede skibe, og piloterne fløj med dødsforagt direkte mod de tyske og italienske fly, der ellers var overlegne i både antal og ildkraft.

Alligevel lykkedes det Hawker Hurricane at holde stand, indtil nye forstærkninger ankom fra England.

Efter Malta kom general Rommel til at mærke ilden fra Hawker Hurricane. Seks eskadriller Hurricanes blev udstyret med 40-mm kanoner og 227 kg tunge bomber og sendt direkte til El Ala­­mein i Egypten. Her udslet­tede de 500 militære enheder – heriblandt snesevis af tanks – og tvang langsomt fjenden tilbage.

Hurricane-flyene nåede også til Sovjetunionen, der i krigens første år lånte omkring 3.000 af slagsen. Flyene var med til at gøre den tyske hærs fremrykning til et helvede. De sovjetiske piloter blev dog aldrig helt så forelskede i deres Hurricanes som de britiske piloter. Men de måtte indrømme, at flyene kunne noget, som få andre fly kunne: holde sig i luften trods talrige skudhuller.

Flyet gav aldrig op

Den eneste jagerpilot fra det britiske Royal Air Force, der fik tildelt Victoriakorset under krigen, fløj derfor ikke overraskende i en Hurricane.

Den 16. august 1940 sad Eric Nicolson i sit fly, da han blev angrebet af tyske Messerschmitt Bf 110-jagere. Nicolcolson blev ramt, og brændstoftanken brød i brand.

Nicolson indså, at han måtte springe ud i faldskærm, men i samme øjeblik fik han øje på endnu en tysk jager. Han kravlede tilbage i sædet, og selvom hans Hurricane stod i flammer, forfulgte han den tyske jager og skød den ned, inden han selv sprang ud i faldskærm.

Hawker Hurricane var en overlever på slagmarken, og ligesom flyets piloter gav den aldrig op.