Historikerne ved ikke med sikkerhed, hvornår den første boomerang blev kastet, men mænd med boomeranger er fundet på hulemalerier i Australien, der er omkring 50.000 år gamle.
Den velkendte, tilbagevendende boomerang blev efter alt at dømme udviklet som en mere avanceret udgave af en såkaldt kastepind – en tung, tilsnittet træpind, der blev brugt til at nedlægge byttedyr med på op til 150 meters afstand.
Et eksempel på en kastepind fra Egypten, ca. 1900 f.Kr.
Boomerangen var dog ikke blot et jagtvåben. For de australske aboriginere, som levede i nogle af klodens mest ugæstfrie egne, var boomerangen et livsvigtigt overlevelsesværktøj med utallige funktioner. Den buede pind blev brugt til bl.a. at grave huller, rydde buskads, tænde bål og sågar spille musik og sende lydsignaler med.
Selvom boomerangen er blevet et symbol på Australiens indfødte befolkning, viser arkæologiske fund, at både kastepinde og boomeranger også blev brugt andre steder på kloden; fx har forskerne fundet et stort udvalg af udsmykkede boomeranger i den egyptiske farao Tutankhamons grav.
Boomeranger fra Tutankhamons grav.
Flere vægmalerier fra oldtidens Egypten viser, at våbnet blev brugt til bl.a. at jage fugle med på Nilen. Boomerang-lignende våben er også kendt fra Afrika, Asien, Nordamerika og Europa.
Historiens ældste boomerang er fundet i en grotte i det sydlige Polen. Våbnet er skåret ud af en stødtand fra en mammut og menes at være omkring 30.000 år gammel.