Oldtidsfolket assyrerne var blandt de første til at bygge og bruge belejringstårne.
Et relief fra kong Assurnasirpal 2.s regeringstid i 800-tallet f.Kr. viser en krigsscene, hvor assyriske soldater angriber en befæstet by med en form for tårn på hjul.
Tårnet har også en rambuk, der smadrer bymurene, mens assyriske bueskytter beskyder fjenden med pile fra toppen af den mobile bygning.
Under Assurnasirpal 2. og hans efterkommere erobrede det assyriske krigerfolk enorme landområder, som strakte sig over det meste af Mellemøsten.
Ifølge historikerne var årsagen til assyrernes succes ikke mindst, at de var dygtige til at udvikle store belejringsvåben.
Dette relief fra 800-tallet f.Kr. viser, at assyrerne byggede store belejringstårne.
Hvor assyrerne var blandt de første til at bygge belejringstårne, forfinede makedonerne våbnet.
Kong Filip 2. og sønnen Alexander den Store fik i 300-tallet f.Kr. udviklet flere enorme tårne, som ingen af antikkens solide, tykke bymure kunne modstå.
Et af de største var helepolis – “betvinger af byerne” – en gigantisk konstruktion, der var omkring 40 meter høj og 20 meter bred.
Hele 3.400 mand måtte arbejde i skiftehold på tårnets mange etager for at betjene den omkring 160 tons tunge bygning, som var udstyret med bl.a. katapulter og rambukke, der kunne beskyde fjenden.
Belejringstårnet blev bl.a. brugt af de makedonske tropper til at indtage den græske by Theben i 291 f.Kr.