Bue og pil blev efter alt at dømme udviklet som jagtvåben af nogle af de første moderne mennesker i Afrika. Arkæologer har fundet pilespidser af ben og sten i en grotte i Sydafrika, hvor mennesker søgte tilflugt for op til 71.000 år siden.
Hvornår buen og pilen forlod Afrika, er uvist. Forskerne har dog fundet rester af 130 pilespidser i regnskoven i Sri Lanka, som er ca. 48.000 år gamle. Pilespidserne er lavet af knogler fra aber, og eksperterne vurderer, at pilene sandsynligvis har været brugt til at jage fx aber og egern med.
Til Europa kom jagt med bue og pil først langt senere – formentlig for ca. 20.000 år siden. I al fald begynder de første arkæologiske spor af flinte-pilespidser at dukke op efter denne periode.
Ramses 2. brugte bue og pil mod hittitterne i slaget ved Kadesh i 1274 f.Kr.
Faraoen drog i krig med bue og pil
Mens de første buer og pile hovedsageligt blev brugt til at nedlægge byttedyr med, blev våbnet systematisk brugt i krig for ca. 10.000 år siden. Nogle af de første veldokumenterede eksempler på bueskydning på slagmarken stammer fra oldtidens Egypten, hvor vægmalerier og skriftlige kilder fortæller om, at bl.a. farao Ramses 2. var en ivrig bueskytte.
Efter kompositbuens opfindelse i 1500 f.Kr. fik krigerne et våben mellem hænderne, som kunne skyde længere og mere præcist end de tidligere bue-typer. Bue og pil udgød blod på de europæiske kamppladser indtil langt ind i 1600-tallet, hvor det historiske våben blev udkonkurreret af krudt og skydevåben.