Den tyske flådes standard-ubådstype, VII-C, kunne dykke sikkert til omkring 220 meters dybde. Herefter risikerede besætningen, at vandtrykket fik bolte og skruer til at springe og til sidst knuste skroget.
Ubådene blev bygget til at kunne klare dyk på mindst 150 meter, men på flugt fra allierede dybtvandsbomber tvang kaptajnerne ofte deres fartøj ned på langt større dybder. En række ubåde skal have overlevet dyk på ned til mindst 300 meter. Her var ubådene helt i sikkerhed for fjenden.
I 1943 udviklede tyskerne ubådstypen XXI Elektroboot, der kunne dykke sikkert til 280 meter. På den dybde havde de allieredes krigsskibe svært ved at spore ubåden med sonarudstyr og kunne som regel ikke nå ubåden med deres dybvandsbomber. Den tyske flåde nåede ikke at fremstille særlig mange af de nye ubåde. Kun 118 eksemplarer af XXI Elektroboot var færdige, inden krigen sluttede.
Er du stor ubåd-fan, så kan du dykke endnu længere ned i dybet i vores store tema.