I 670’erne fik araberne en ubehagelig overraskelse under deres belejring af Konstantinopel.
Pludselig gik byens byzantinske indbyggere til modangreb og satte arabernes skibe i flammer med et hidtil ukendt våben: En ild, som klistrede til alt og ikke kunne slukkes med vand.
Byzantinernes nye våben – græsk ild – var med til at beskytte Konstantinopel mod både araberne og andre fjender i århundreder, men i dag er historikerne usikre på, hvad græsk ild egentlig bestod af.
Våbnet var nemlig så effektivt, at byzantinerne vogtede nidkært over opskriften, der kun var kendt af kejseren og hans få udvalgte.
Med tiden er den byzantinske statshemmelighed gået tabt for eftertiden.
På baggrund af beskrivelser i skriftlige kilder har forskerne dog en idé om, at græsk ild må have indeholdt bl.a. råolie, svovl, harpiks og brændt kalk, men den præcise liste over ingredienser, blandingsforholdet og fremgangsmåden er stadig ukendt.
Når den brændbare blanding var klar, blev den sat under tryk i særlige beholdere og derefter sprøjtet mod fjenden gennem slanger.
Efter sigende kunne den græske ild kun slukkes med eddike blandet med sand og urin.