Historiens første automatiske riffel, som selv kunne lade efter affyring, var italienske Cei-Rigotti. Våbnets opfinder, Amerigo Cei-Rigotti, offentliggjorde i år 1900 sit nye våben, der kunne påmonteres et magasin med op til 50 patroner.
Under den første demonstration i byen Brescia affyrede Amerigo Cei-Rigotti – til de tilstedeværende tilskueres begejstring – hele 15 skud på blot ét sekund.
Sammenlignet med andre af datidens våben var Cei-Rigotti-riflen både let og kompakt. Men trods det gode design havde Cei-Rigotti svært ved at afsætte sin riffel.
I 1901 besøgte italieneren England for at demonstrere sin opfindelse for den britiske hær, men en rapport viser, at våbnet gik i baglås flere gange under mødet.
Desuden havde briterne svært ved at skaffe den rette type ammunition til riflen. Efter briternes afvisning gik Cei-Rigotti-riflen i glemmebogen, og en produktion kom aldrig i stand.
I stedet lavede John Browning den første praktisk anvendelige automat-riffel til den amerikanske hær i 1917. Den blev produceret i ca. 50.000 eksemplarer under 1. verdenskrig.
