Klingen på musketerernes kårde var tynd og lang – ca. en m lang og højst tre cm bred. Foto: DK Images

Med kårde og musket

Musketererne fik navn efter tidens våbentekniske nyskabelse, musketten. Men kården var deres vigtigste våben.

Musketten var tung og besværlig

De franske musketerer fik navn efter musketten, som kong Ludvig 13. udstyrede sit korps med i 1622. Det lange gevær var en teknisk nyskabelse og kunne modsat forløberen, hagebøssen, affyre en stor kugle, der gik igennem selv panser og plade.

Til gengæld var våbnet tungt og klodset. En musket vejede 7-9 kg og var så svær at håndtere, at den skulle placeres på et gaffel-formet stativ under affyringen. En erfaren musketer kunne lade og affyre sit våben på 30-60 sekunder.

Kården var musketerens adelsmærke

Trods musketerkorpsets navn var dets vigtigste våben ikke musketten, men kården. Den var altid lige ved hånden, og musketererne blev berømte for deres evne til at benytte det elegante våben. Modsat sværd kunne kården benyttes med én hånd, og teknikken var at støde spidsen ind i modstanderens krop.

Kården var lang nok til at blive brugt fra hesteryg og kunne dermed benyttes som en lanse. Fæstet var ofte omviklet med fiskeskind – som regel fra haj eller rokke – for at gøre det behageligt at holde på.

Klingen på musketerernes kårde var tynd og lang – ca. en m lang og højst tre cm bred. Foto: DK Images

Musketten skød med kugler på op til 2 cm's diameter og ramte plet fra en afstand på ca. 50-65 m.